Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg tilbage i Buenos Aires, det foeles naesten som at komme hjem, men der skal nu heller ikke specielt meget til at opnaa den status, naar man har vaennet sig til kun at have et par dage i hver by.
De sidste tre uger er gaaet med at opdage Argentina. Foerst gik turen til det nordlige patagonien, naermere bestem Puerto Madryn. Paa den 20 timers bustur, der tog os laengere sydpaa i argentina, gik det endelig op for mig hvor kaempe stort det her land er! Om morgenen, inden vi ankom til Puerto Madryn, koerte vi i flere timer uden at se andet end flat, tyndt bevokset landskab, der strakte sig saa langt oejet kunne raekke. Og paa trods af den lange bustur havde vi kun tilbagelagt det der svarer til cirka halvdelen af hele landets laengde, meget besynderligt naar man selv kommer fra et saa lille land. Det var dejligt at komme ud af storbyen og maerke den friske luft og vinden fra havet, det blev ogsaa til nogle spaendende naturoplevelser. Blandt ander kom vi helt taet paa en flok elefant sealer (eller hvad end de hedder paa dansk - Jens?), det var sjovt at vaere saa taet paa de store dyr, der vaelter rundt ovenpaa hinanden og desuden lyder som om de er ved at kaste op hele tiden. Desvaerre fik vi ogsaa indblik i nogle af de problemer der opstaar naar mennesker ikke kan finde ud af at respektere naturen da nogle tilsyneladende fulde fiskere gik helt hen til dyrene og begyndte at kaste sten paa dem. Det er skraemmende og goer mig blot mere opmaerksom paa hvor vigtigt det er at vaere bevidst om det ansvar vi har for at opfoere os ordentligt naar vi interagerer med vilde dyr paa saa taet hold.
Naeste dag gik turen til halvoen Valdés, der fra juni-december er kendt for at vaere et fantastisk sted at se den sydlige rethval (southern right whale), da vi ikke er i saesonen, gik turen istedet ud paa at se det smukke naturreservat oeen har at byde paa. Vi haabede desuden paa at se spaekhuggere, da de opholder sig i vandene omkring dette omraade cirka indtil april, hvor de jaeger de saeler der opholder sig i omraadet. Desvaerre havde vi ikke heldet med os den dag, men noed istedet den smukke natur og de mange andre dyr der lever i reservatet (raeve, baeltedyr, guanakos (argentinske lamaer), strudser, m.fl.). Den foelgende dag tog vi med fire amerikanske piger fra vores hostel paa en tur til en kaempe pingvin koloni i naerheden af Puerto Madryn. Det var en hyggelig tur og vi fik set en masse meget soede pingviner. I hoejsaesonen er der over 1 million pingviner i kolonien, der var tyndet godt ud i populationen da vi var der pga. vejret, der - tro det eller ej - var ved at vaere for koldt til pingvinerne der foretraekker at opholde sig i de varmere vande ud for Brasiliens kyst om vinteren. Det er kun de dumme turister der finder paa at rejse sydpaa om vinteren :) Efter at have taget en hel del billeder af pingvinerne, tog vi videre til en sjov lille by hvor der hovedsagligt bor indvandrere fra Wales, der tales walisisk og naturligvis bliver det udnyttet til at lokke penge ud af turister (laes; os). Bagefter gik turen til et spaendende naturhistorisk museum, hvor de har en stor samling af dinosaurus knogler. Med en samlet indsats forstod vi det meste af hvad den meget hurtigttalende argentinske rundviser fortalte. Samme aften fangede vi bussen til Mendoza.
Efter en 24 timers bustur var jeg rimelig traet da jeg endelig fandt frem til min familie i Mendoza. Det viste sig at vaere en meget soed dame, Beatriz, der boede i huset sammen med to andre studerende, en argentinsk og en fransk. Den franske studerende havde sine foraeldre paa besoeg, de talte naturligvis kun fransk og det resulterede i en del forvirring for Petras lille hjerne. Det var ikke nemt at holde styr paa forskellen mellem fransk og spansk, saa det blev som regel til en god blanding af begge sprog til stor fornoejelse for resten af familien :) Ikke desto mindre var de rigtig soede og det var en rigtig sjov oplevelse at bo samme med Beatriz, der tog mig med til tangoklasse, familiefoedselsdag, osv. Skolen i Mendoza var en noget anderledes oplevelse end i Buenos Aires. Skolen var meget mindre og der blev talt en masse spansk - ogsaa i pausere eleverne imellem. Jeg havde ogsaa tid til en smuk tur i bjergene paa hesteryg og masser af argentinsk asado paa den lokale maade.
Efter en lidt skraemmende bustur med en mand der blev ved med at stirre (jeg fik dog fortalt ham hvad jeg synes om det og der var nogle soede australiere der nedstirrede ham for mig), var jeg tilbage i Buenos Aires og klar til at moedes med Filippo, der skulle flyve ind fra USA. Desvaerre kom der en mindre forsinkelse i vejen, men det hele endte godt :) Vi havde et par gode dage i Buenos Aires, men tog hurtigt videre til Cordoba. Cordoba var en fin by, med liv og glade dag, tak til de mange universiteter i byen. Desuden fik vi gaaet en dejlig tur i et naturreservat i naerheden, paa vejen moedte vi en argentinsk fyr der var i gang med at uddanne sig til guide, saa det endte med at han fortalte os alt om dyre og plantelivet og vi fik begge to oevet vores spanske.
Derefter gik turen til Salta, hvor vi som det foerste stoedte ind i en dansk fyr der boede paa vores hostel. Det endte med at vi lejede en bil sammen og udforskede det utrolig smukke landskab der omringer Salta. Foerste dag tog vi sydpaa til Cafayate, hvor den stod paa vinsmagning og en smuk koeretur igennem en imponerende dal. Dagen efter koerte vi nordpaa for at se en stor saltsoe og udforskede nogle af de smaa landsbyer der ligger i omraadet. Det blev til intet mindre end 1000 km i vores super-cool citybil, der sagtens kunne klare offroad koersel i den vilde pampas.
Nu er jeg saa tilbage i Buenos Aires, Filippo er kommet sikkert hjem til Danmark igen, og jeg er klar til at tage videre paa eventyret. Naeste stop er Bariloche, hvilket ogsaa er sidste stop i Argentina, foer vi bevaeger os ind i Chile.
- comments