Saa blev det den 1. juni, det er ret utroligt som tiden gaar. Vi er lige ankommet til San Pedro de Atacama her til morgen, det er en lillebitte by midt i en kaempe stor oerken. Her skinner solen fra en skyfri himmel, men vi er blevet advaret; saa snart solen gaar ned bliver der iskoldt. Dette er vores sidste stop i Chile inden vi krydser graensen til Bolivia, og det har vaeret noget af en rejse.

Soendag den 15. maj tjekkede jeg ind paa et hotel centralt i Buenos Aires for at moedes med den gruppe Tue og jeg skal rejse med indtil Lima, Peru. Jeg brugte dagen til at sige farvel til Buenos Aires slaenget, inden jeg moedtes med resten af gruppen paa hotellet om aftenen. Vi havde en hyggelig aften og gik ud og fik et par oel, de fleste havde rejst sammen siden Rio og vi var kun faa nye, men alle var meget soede saa det var ikke noget stoerre problem. Dagen efter tog vi en lang bustur til Bariloche, Argentina, her var vejret desvaerre ikke med os, men vi besluttede alligevel at begive os ud paa en laengere cykeltur omkring en af de utallige soer i omraadet. Vi var vaade og traette da vi ankom til en lille hyggelig by, hvor vi havde den bedste varme chokolade jeg nogensinde har smagt og oste fondue - ikke daarligt! Naeste stop var Puerto Varas, Chile. Vi krydsede Andes bjergene i bus og sikke en fantastisk tur! Hoejt oppe i snedaekkede bjerge med udsigt over massevis a smukke soer. Farvel Argentina, farvel store boeffer og roedvin - Goddag Chile, goddag seafood og hvidvin! Puerto Varas var en lille hyggelig by, omringet af ikke mindre en syv vulkaner og en stor soe. Det er hvor Chiles fastland ender, laengere sydpaa er der oer, oer og flere oer. Vi tog en dagtur til en af de stoerre oer i omraadet, Chiloé, et meget smukt sted hvor vi var inviteret til at spise et kaempe maaltid hos en lokal familie. De lavede en kaempe seafood BBQ i jorden, med varme sten og palmeblade og saa mange muslinger og andet godt fra havet, at vi ikke kunne spise op. Det blev ogsaa til et par Pisco Sours og en smule vin og vi endte med at faa os en god lur paa vej hjem i bilen :)

Det er meget anderledes at rejse med en gruppe og en guide, i forhold til at arrangere alting selv. Pludselig er alt det praktiske ikke laengere noget vi behoever at bekymre os om, vores guide arrangere det meste og giver os info om de steder vi er og de aktiviteter der er interessante for os. Det har baade sine fordele og ulemper at rejse med gruppen. For det foerste er det virkelig sjovt. Det er dejligt at have en gruppe mennesker du ved du skal vaere sammen med et stykke tid og som du kan laere at kende - rigtig laere at kende - ikke de evindelige spoergsmaal og svar (hvor er du fra, hvor har du vaeret, hvor skal du hen, hvor lang tid rejser du), som paa hostels hvor du moeder folk for et par dage, inden enten de eller du rejser videre. Det er en meget social maade at rejse paa, masser af fest og ballade og hele tiden andre mennesker omkring dig. At vaere backpacker kan til tider vaere ret ensomt, netop fordi man kun moeder folk et par dage af gangen, men at rejse med gruppen er noget helt andet. Til gengaeld er det underligt ikke at vaere en del af planlaegningen og jeg foeler mig mindre som en backpacker nu end da vi rejste for os selv. Heldigvis er vores guide virkelig cool og han kender mange steder vi aldrig ville have fundet selv.

Efter Puerto Varas gik turen nordpaa til Pucón. Her boede vi et rigtig godt sted, med en hytte for os selv. Vi var heldige med vejret og havde nogle fantastisk smukke, men kolde, dage. Foerste dag besteg vi en vulkan! Vallarrica er en af Chiles mange aktive vulkaner, 2850 meter hoej og ja, vi kom helt op paa toppe og kiggede ned i krateret (se billederne). Ret sejt! Det var en sjov og udmattende dag og efter 10 timers klatring var vi lykkelige da vi endelig kunne dyppe vores traette kroppe i en naturlig hot spring i naerheden af byen og drikke et glas vin. Dagene efter gik med afslapning, BBQ og masser af fiesta, inden turen gik videre til Santiago, hovedstaden i Chile.

Santiago er en storby. En meget forurenet storby. Fordi byen er omringet af bjerge er luften virkelig daarlig og det er en af de mest forurenede byer i verden. Det var meget underligt at komme tilbage til en storby efter saa meget frisk luft i de smaa chilenske byer. Vi skyndte os da ogsaa at arrangere en dagtur til Valpariso, favorit weekend get-away for alle storby mennesker i Santiago. Valpariso var en meget hyggelig by, men smaa stejle gader og en smuk udsigt over havet. Det var ogsaa stedet hvor den chilenske poet Pablo Neruda boede det meste af sit liv, og han havde et finurligt hus der i dag fungerer som museum.

I Santiago maatte vi desvaerre sige farvel til nogle af vores venner fra gruppen, til gengaeld kom der ogsaa nye til. Indtil da havde Tue vaeret heldig at vaere omringet af utrolig mange smukke og dejlige piger, men jeg tror at han var glad for lidt mandligt selskab trods alt :)

Efter Santiago gik turen laengere nordpaa til La Serena. Vi var alle glade for at komme ud af byen og La Serena var, som navnet antyder, et smukt og fredfyldt sted. Omraadet har ikke mindre end 330 skyfri naetter om aaret og er derfor et af de bedste steder i verden at kigge paa stjerner og jeg kan love jer for at det var smukt. Vi havde en fantastisk dag paa en baad i naerheden af byen, og en smuk aften paa et observatorium i Elqui Valley. Jeg har aldrig set en saa smuk himmel foer. Efter et par dage i La Serena fangede vi et natbus til San Pedro de Atacama. Sidste stop i Chile og stedet hvor jeg sidder lige nu. I gaar eftermiddags pakkede vi rygsaekken med Pisco Sour og begav os ud til den smukke Moon Valley, hvor vi saa en fantastisk solnedgang. Her moedte jeg uventet min BFF fra BA, small world!

I gaar var en festlig aften, saa alle er lidt traette idag, men i morgen tidlig pakker vi rygsaekken igen, igen, igen og hopper i et par 4x4, der de naeste par dage skal tage os igennem Atacama oerkenen og ind i Bolivia. Jeg har naesten ikke lyst til at forlade denne lille fantastiske by, men flere eventyr venter. Naeste stop: Uyuni, Bolivia.