Profile
Blog
Photos
Videos
10 Januar 2013 - Dumme turister....
Dagen idag startede vi ud med at tage ind til Siam området. Dette er et stort shoppingområde i Bangkok og det er også her hovedbanegården for skytrains ligger (skytrains er tog der kører på skinner over bygningerne oppe i luften).
Shoppingcentrene var så enorme store, at det får shoppingcentrene i New York til at blegne ved siden af!
Herefter tog vi vores første lokale bus, som her gik ud til Grand Palace, hvilket er et "must see" i Bangkok som turist. Det var så her vi blev de dumme turister. på trods af der ud af højtalere uden for byningen blev råbt "DO NOT TRUST ANYONE OUTSIDE THE PALACE", betalte vi gerne 130 bath for at låne en nederdel, så vi kunne komme ind i paladset (man måtte ikke gå derind med shorts). Det første vi ser da vi kommer indenfor porten er et stort skilt med "BORROW", hvor man kunne låne tøj gratis....
Paladset er bygget i 1782 og er thaiernes helligste sted. Her har kongen og hans regering engang boet. Bygningerne var farverige og udsmykket med en masse sten og guld.
I templet sad der både thaier, turister og munke og bedte til Buddha.
Friske som vi var valgte vi at gå hjem til hotellet, hvilket gjorde at vi igen blev opmærksom på Bangkoks store kontraster mellem rig og fattig. Bl.a. så vi en hjemløs familie, der lå og sov under et stort træ, midt i et kryds, indtil de blev smidt væk af politiet.
Efter en god lang gå tur i ring, fandt vi endelig vores hotel. Herefter stod eftermiddagen på afslapning ved poolen.
Om aftenen spiste vi for første gang burritoes fra et gadekøkken. Det var også her vi opdagede en helt ny gade, med masser af restauranter og markeder, som var meget mere hyggelig og rolig end vores egen gade :-)
- comments