Profile
Blog
Photos
Videos
Den 9. januar 2013 - kulturchok
Så er vi endelig ankommet til Bangkok efter en lang og hård flyvetur. På vej ned fra luften, kunne vi virkelig opleve de store kontraster mellem rig og fattig i Bangkok. Nogle huse var en bunke skrot, som ikke engang var høns værdige i Danmark, mens naboen kunne bo i et nybygget hus med egen swimmingpool..
Efter en taxatur på halvanden time (til 75 kroner) kom vi frem til vores hotel "Buddy Boutique Inn" som ligger i midten af det gamle Bangkok, op ad en gade som aldrig sover. Hotellets standard er overraskende god, hvilket nok er meget godt, da vores andre indtryk idag har resulteret i et "mindre" kulturchok.
Vi har her til aften gået en tur op og ned af den gade som aldrig sover. Her er fyldt med alle slags mennesker, butikker, boder , gadekøkkener og restauranter. Her er vi blevet tilbudt alt fra snack insekter på pind til Ping Pong Shows af thailandske mennesker, som kun går os til albuen... Her er sågar pyntet op til jul, med diverse julefigurer og blinklys - som til forveksling kunne minde om et lummer bodel i Jylland..
Vi har lige nydt vores aftensmad i 27 graders varme, på trods af at vi startede ud med at være lidt nærige da retten kostede 130 Bath, indtil det gik op for os at det svare til cirka 25 kr.. Vi har det godt og menneskerne hernede virker rigtig søde (og nej Sonja og Marianne, vi skal nok lade være med at være dumme og naive) :-) ...
- comments