Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom sikkert forbi naturkatastrofen, altså næsten sikkert. Da vi havde holdt i kø i et stykke tid og hørt lidt musik kunne vi selvfølgelig ikke starte bilen. Vi prøvede igen og igen, men den ville bare ikke starte. Så vi viste folk uden om os, så at vi kunne hente hjælp når alle folk var passeret. Pernille løber hen mod de vejarbejder som står der for at bede om deres hjælp, og de er vældig søde, men griner også af os fordi vi ligner jo to små idioter som vi står der. Men bedst som Pernille står og forklare dem at bilen ikke vil starte - og vi ved ikke hvorfor, kommer Mia pludselig kørende. Hun har fået startet bilen, også kører vi ellers videre mens arbejderne bare står og more sig over os. Vi ankommer til Fox Glacier om eftermiddagen, hvor vi lejer os ind på en campingplads, da der ikke var nogle gratis steder at parkere i nærheden. Vi bruger aftenen på at se x factor, og vi møder en australsk familie som vi falder i snak med. Det er dejligt bare at sidde længe oppe, da vi er vante med at gå i seng kl 19.00 når vi bor i skoven. Næste morgen skinner solen, og vi er klar til at skulle ud og vandre på Glacier. Vi trækker i alt det varmetøj vi har, fordi vi har fået besked på at tage godt med tøj på til turen. Vi er træt af at fryse hele tiden, så denne gang skulle vi bare være forberedt. Da vi ankommer til stedet hvor vi skal mødes med de andre som også skal på turen, kan vi godt se at vi har alt ALT for meget tøj på. Vi griner bare, fordi for første gang har vi endelig været praktiske, også til ingen nytte. Instruktørerne på turen siger at vi kan i hvert fald rolig tage et par lag af. Så det gør vi, også vandre vi ellers afsted, i vandrestøvler og med sådan nogle pigge til under fødderne. Guiderne fortæller at glacieren bliver mindre for hvert år, og det er et af de eneste steder i verden hvor man kan se en Glacier midt i en tempereret regnskov. En spændende tur, og fedt at kunne sige at man har gjort det. Endnu engang morede vi os over de kinesere som var med, da de ville tage billeder af os, og med os hele tiden. Vi er ret enige om at de simpelthen er det sødeste folkefærd. Efter den veloverstået tur i solskinsvejr tog vi tilbage til campingpladsen for at tage et bad, også kørte vi ellers videre op ad vestkysten og overnattede i en mini park, ved en sø som var super hyggelig. Det var dejligt vejr (hvilket slet ikke er en selvfølge her i NZ) så vi satte os ud og skrev postkort. Dagen efter gik med at kører, hele dagen. Vi havde bestemt os for at nå til westport om eftermiddagen så vi stadig kunne nyde solen lidt nu når den var der. Da vi havde sat lidt på stranden i westport og spist vores aftensmad, kiggede vi på hinanden og spurgte hvad vi så skulle lave. Kl var kvart i 6, det var stadig lyst og vi synes egentlig ikke at vi var klar til at ligge os, så vi tænkte lad os køre en halvanden time videre nu når vi stadig er friske, så det gjorde vi, og overnattede i en conservantion park et sted ved hovedvejen. Dagen efter kørte vi til Abel tasman, som var et smukt sted med med skov og strand klods op af hinanden. Det var utrolig flot men vi blev der kun ti min. Ja det lyder noller, men det var simpelthen så koldt at vi tænkte vi havde mere brug for noget by end natur. Vi kørte derefter til Nelson (en forholdsvis stor by) lejede os ind på et hostel og hyggede os rigtig meget. Vi handlede ind til god aftensmad og lagde i en lille park og fik en morfar. Om aften da det var blevet aftensmadstid gik vi igang med at lave taco :) bedst som vi står og hygger møder vi et svensk par som vi var kendte med fra Queenstown. Vi møder dem sådan ca alle steder, og selvfølgelig møder vi dem også på et helt tilfældigt hostel i Nelson. Det er altid hyggeligt når vi møder dem så vi sad og snakkede resten af aftenen. Da vi vågnede op i en seng næste dag kiggede vi ud og så at det var dårligt vejr. Vi kørte derfor direkte til Picton, tog færgen over og rejste til wellington. Det var en tre timers lang sejltur men så var vi også på den længe ventede nord ø. Vi lejede os ind på en camping plads endnu engang da der ingen conservation parker var i nærheden. Så blev det onsdag dag og den stod på shopping. Wellington er NZ's hovedstad så de havde masser af butikker, cafer osv. Vi brugte det meste af dagen på at nyde storbyen og shoppe, selvfølgelig støder vi på det svenske par inde i en af de mange butikker. Vi griner bare da vi ser hinanden og aftaler at gå ud og få en øl om aftenen. Denne gang har vi fundet en motorhome park midt i centrum vi hvor vi kan overnatte. Den ligger lige midt i en offentligt parkeringsplads, også er der bare bruser og toiletter. Det virker lidt mærkeligt, men meget smart for sådan nogle som os der gerne vil bo i byen. Egentlig havde vi bestemt os for at vi ville nogle dage på hostel, men alt var udsolgt da der var wow festival i byen. Det var en festival hvor mode og kunst var i centrum, og det var til at få øje på rundt i byen. De mange butikker havde en udstillings kjole i vinduet som var inspireret af selve butikken. Det vil sige i en brille butik var der lavet en kjole af briller f.eks. Det var fedt bare at gå rundt og kigge på de mange udstillinger. Om aften gik vi så ud med det svenske par og dagen efter da det blev torsdag fik vi så endelig et hostel. Hostellet havde vi fået anbefalet af det svenske par, og selvfølgelig ender vi med at bo på et værelse sammen med dem. Vi valgte hostel fordi at det var samme pris som at campere, og vi havde brug for at vaske tøj, gå i bad lave mad osv. Hele torsdag gik med at hygge med de mange mennesker som boede der også bare være inde hele dagen vi ville ikke ud i naturen, bare have en inde dag. Blandt de mange mennesker der var, var der specielt en meget mærkelig mand som vi morede os over. Han var fra Iran og han troede at han var med i et tv show, men han ikke selv var klar over hvornår han blev filmede. Altså troede han at alle på hostellet vidste at han blev filmet, men bare ikke ville fortælle ham det. Ej men han snakkede til os hele tiden, og fulgte efter os selvom vi bare skulle på toilettet, haha ej han var helt fra forstanden. Vi forstår slet ikke at de har lukket ham ud af Iran.
Når men det var super dejligt og lige hvad vi trængte til at slappe af på hostellet. Fredag var stille og roligt vi gik stadig rundt i byen, gik på cafe og var sammen med de fra hostellet. Om aften så vi x factor og spillede kort. Da det blev lørdag måtte vi tjekke ud da der var fuldt booked pga. Wow. Så vi flyttede bilen tilbage til motorhome parken fordi vi ville have en dag mere i wellington. Grunden til at vi blev var fordi at vi ville en og se den rugby kamp som var om lørdagen. Rugby er NZ's national sport, så det syntes vi næsten at vi måtte se. Det var faktisk ret sjovt at se, og vi fik da også lidt øl, vin og pommes. Efter kampen hvor wellington vandt, tror vi:) ja vi gik lidt før tid fordi det var så koldt. Så gik vi tilbage til bilen, gjorde os klar til at gå i byen, for det var jo lørdag :) Vi havde det super sjovt i byen og mødtes også med nogle af de søde mennesker som vi havde mødt på vores tidligere hostel. Vi festede hele natten og på vejen hjem kom vi forbi en mand som stod og sang for at tjene penge. Pernille fik hurtigt den ide at vi skulle prøve at synge i hans microfon for at se om vi kunne samle lidt penge sammen. Der blev sunget alt fra Justin Bieber til Nik og Jay, mariehønen evig glad osv. Folk der gik forbi synes det var sjovt, så vi blev jo ved. Da kl. Nærmede sig 7.00 tænkte vi at det måske var på tide at komme tilbage til bilen eftersom folk var begyndt at gå på arbejde. Søndag gik med tømmermænd, og den søde homepark mand gav os lov til at blive efter kl 10.00 på parkerings pladsen indtil vi følte os friske :) sent eftermiddag kørte vi så mod Taupo men overnattede et sted undervejs. Da vi ankom til Taupo mødte vi en dansker. Det var den første dansker vi havde mødt på hele turen. Han fortalte os hvor ham og hans tyske venner camperede og sagde at vi skulle gøre det samme. Så det gjorde vi, og om aftenen havde vi bål med snobrød, pølser og skumfiduser, billig vin, cider og øl. Det var så super hyggeligt og der kom flere unge mennesker til om aften som vi også camperede med. Vi endte med at bo i en rigtig hyggelig lille lejr. Idag er vi så kørt til Rotorua, hvor vi i aften skal ud til en rigtig Kiwi stamme. Vi skal spise med dem, se hvordan de bor osv. Det bliver spændende. Senere i aften regner vi så med at mødes med de som vi camperede med igår, også må vi se hvad der sker :)
- comments
Aase Hej Pernille og Mia vi tænker på jer og håber at i passe godt på jer selv, det er som at læse en roman meget spændende og vi venter på mere læsning. Mange kærlige hilsner mormor
pernillemia Hej søde momsie :) ej men vi er glade for at du følger med. Vi prøver at skrive så meget ned som vi kan, men selvom vi gør det er der tusindevis af ting at fortælle når vi kommer hjem. Jeg savner dig og hils morfar :) knus!