Vores besøg hos kiwi stammen var en rigtig hyggelig oplevelse.Da vi ankom til mødestedet hvor vi skulle med bussen ud til stammen møder vi selvfølgelig det svenske par igen. Men det er jo altid hyggeligt. På vej ud til stammen laver buschaufføren sjov med alle folk, og der er allerede en god stemning fra starten. Vi er 4 busser afsted og vi har inden ankomst valgt en høvding som skal repræsentere hver bus. Ved ankomst skal høvdingene træde frem og hilse på høvding maorien for ligesom at vise at vi kommer i en god mening. Da ceremonien så er ovre bevæger vi os ind på deres område. Vi så en masse forskellige lege og danse som de havde, og Pernille deltog også i en af legene. Senere kom vi ind og så en film omkring hele deres historie men også hvordan det havde været før i tiden, inden europæerne kom til NZ. Vi skulle slutte besøget af med fællesspisning. Maden var en kæmpe buffe som bestod af flere slags kød og kartoffler som var blevet varmet 4 timer under jorden før servering. det smagte rigtig godt og det var dejligt at få lidt kartofler og sovs igen. Forresten var der ca 30-35 borde inde i den her kæmpe spisesal og på vores billet stod der at vi skulle sidde ved bord 5 som var et meget lille bord sammenlignet med nogle af de andre, men selvfølgelig ender vi ved samme bord som det svenske par sjovt! Om aften ringede vi til danskeren og tyskeren som vi havde lavet bål med aftenen før, også kørte vi ellers ud til der hvor de camperede, lavede bål endnu engang og hyggede os. Næste dag følte vi os godt ulækre og lugtede en hel del af bål. Det var ikke specielt godt vejr så vi bestemte os for at kører til Waitomo hvor vi havde en open dated ticket til at skulle ned i en grotte og se glow worms. Da vi ankom til byen var der ikke meget by og campingpladsen var lige så dyr som hostellet, så vi campere ved hostellet så at vi måtte bruge alle deres faceliteter. Det var den billigste løsning. Vi endte med at være der i to dage fordi at vi ankom om onsdagen og der var først plads til os på et hold fredag med hensyn til glow worms. Så det udnyttede vi jo fuldt ud for det var regnvejr så vi hyggede os på hostellet. Vi bagte kage, så en masse gode gamle VHS film, skrev postkort, lavede god aftensmad og selvfølgelig mødte vi endnu engang det svenske par som boede på hostellet. Da det blev fredag havde vi rigtig smurt madpakke og pakket en taske til at vi skulle ned i grotterne, det var jo en 5 timers tur så vi vidste godt at vi hellere måtte få noget godt mad med og spise. Vi skulle gennemføre black river rafting abyss som skulle være den ultimative adventure oplevelse. Vi startede ved ankomst med at trække i våddragter, så kom vi i store seler og til sidst hjelm med lygte i panden. De grinede lidt af os da vi spurgte om vi kunne have taske og kamera med, for det var helt umuligt sagde de. Vi blev sat i en bus sammen med 6 andre personer også blev vi kørt ud til en grotte 2 km derfra. Vi startede med at rapelle 35 m ned i en grotte, det tog lidt tid da vi kun kunne gøre det en ad gangen fordi at man skulle igennem et virkeligt smalt hul, som føltes helt klatrofobisk at skulle igennem. Da man så var igennem hullet var det helt mørkt også skulle man ellers selv rapelle sig ned til instruktøren som stod ved bunden, men som man ikke kunne se fordi at det var så mørkt. Da vi alle nåede ned slukkede vi vores pandelamper så vi rigtigt kunne se de mange glow worms som hang i toppen af grotten. Det var helt vildt flot, og lignede mest af alt stjerner. Vi kravlede videre ind i grotten og blev sat på en svævebane en efter en igennem grotten. Mia var den første på svævebanen, og da vi ikke helt vidste hvad det var instruktøren lænkede os fast til fik hun et meget stort chok da instruktøren bare gav slip så hun svævede gennem grotten med et meget højt skrig! Svævebanen var en ufattelig kildene fornemmelse, da man ikke kunne se noget som helst andet end de mange flotte glow worms. Længere inde i grotten kunne vi begynde at se vand under os og det var ret skræmmende og ulækkert for det var helt sort og selvom at man havde en lampe i panden så var det alligvel ret uhyggeligt når man var så langt nede under jorden. Vi fik kage og varm chokolade så vi kunne få lidt varme mens vi holdte en lille pause. De fortalte en lille historie om grotten, og vi var allesammen helt imponeret allerede over alt vi havde været igennem. Men på en god måde, for man sad helt nysgerrig og ventede på hvad der skulle ske næste gang. Da vi havde fået lidt pause udleverede de os noget store baderinge også sagde de at vi skulle springe i det sorte uhyggelige vand som var et par meter nede. Vi troede først de lavede sjov, men det gjorde de så ikke. Så med røven i midten af baderingen hoppede vi så i som de sidste, da vi ikke helt følte os tryg ved situation. En kompi af vand og grotte er altså ikke lige det mest tiltalende. vi sejlede rundt i grotten i de ringe og så på glow worms mens instruktøren fortalte, det var faktisk lidt hyggeligt nu når vi var kommet derned, selvom vandet stadig var sort og skræmmende. Da vi var færdig i ringene, gik vi længere ind også skulle vi nu kravle op af et par vandfald. De var måske 1 m bred, men de var lidt højt oppe så det var noget af en udfordring at komme op, og hvis man faldt ned ville man blive suget under vandet havde de sagt. Så nervepirrende det var det. Efter at vi havde vandret rundt i grotten i ca 3 timer kom vi op i dagslys. Vi havde sindsyg kolde hænder og fødder efter at have travet rundt i alt det vand i så lang tid. Men vi havde den fedeste fornemmelse i kroppen efter at have gennemført det. Det var så vild en oplevelse at vi ville gøre det igen til hver en tid, og det er helt klart en af de fedeste ting vi har lavet på denne tur. Efter vores fantastisk oplevelse hoppede vi i den lille røde rubin og kørte til hot water beach. Vi ankom først om aftenen, og bestemte os for at vi ville tidligt op og på stranden dagen efter, da vi nu var kommet til den varmere del af NZ. Næste morgen stod det ned i stænger, så der var ikke meget strand til os. Vi kørte derfor til Auckland som er den by vi skal flyve fra. Vi afleverede vores kære bil som nu havde fulgt os i over en måned. Vi havde et hostel her som allerede var booket hjemmefra så det var jo meget nemt. Vi kom på værelse med 5 drenge, så det lugtede lidt - men de var nu meget sjove at være sammen med. Igår tog vi så i zoo sammen med en af de drenge vi boede med og det svenske par (ja dem bor vi endnu engang på hostel med), vi så både kænguruer og fik lov af fodre en kæmpe fugl som er på størrelse med strudsen. Grunden til at vi i første omgang var taget i zoo var for at svenskerne ville se en Kiwi fugl. Kiwien er NZ national fugl og deres logo i alt hvad der har med NZ at gøre. Da vi kom til at snakke om fuglen i zoo fortalte vi de andre at sådan en havde vi set engang på en parkeringsplads et sted og vi prøvede at jage den væk fordi at den ville hen til vores mad. En mand kom løbende dengang og var helt vild og tog billeder af den osv. Svensker måbede bare af os fordi en Kiwi fugl er åbenbart helt vildt sjælden at se i naturen og det er de færreste New zealander der har set en i virkeligheden. Så nu fortryder vi da lidt at vi ikke lige tog et par billeder. Men det er nu meget fedt at vi kan sige at vi har set en :) Vi har været her i Auckland i 4 dage, så nogle aftner har vi også fået lidt drinks og igår var vi ude og få nogle stykker sammen med de to Ire vi bor med. Det var super hyggeligt og vi kom da også lidt sent hjem. Idag er vi så tjekket ud af hostellet fordi vi har lige en lille flyver vi skal med til L.A her kl. 19.35 iaften. NZ har været en helt speciel oplevelse på alle måder, vi har boet i en bil i en måned, hvilket i sig selv har været en kæmpe udfordring, men så har vi også overskredet mange personlige grænser ved ekstremssport, mødt en masse søde mennesker og ja set en helveds masse natur. Ej det har været et utroligt smukt scenarie at få lov at køre rundt i på landevejene, og vi har da også fået en masse gode lange snakke som har gjort at vi bare et kommet endnu tættere på hinanden. Vi er også ret sikre på at vi er blevet meget mere åbne mennesker på denne tur, og meget mere tolerante omkring folks forskelligheder. Ej men NZ har taget os med storm både fysisk og psykisk! Nu er næste stop så L.A og vi er sikre på at vi har meget mere eventyr i vente!