Profile
Blog
Photos
Videos
I morgendisen kører vi mod Tapeka et udsigtspunkt, hvorfra vi skulle få et flot udsyn over Bay of Island.......og det gør vi efter en længere vandretur kommer vi til det højste punkt. Vi er heldige for i det samme bryder solen gennem morgendisen og det hele kommer til at se helt eventyr (spøgelsesagtigt) ud med alle øerne og sejlskibene som pludseligt kan ses gennem disen:)
Efter at have nydt stedet beslutter vi at tage færgen for at komme hurtigt ud på SH 1 (hovedvej)- ikke flere hårnålesving med Rullepotten(mobilhome's nye navn) idag. Vi kører syd på til Whangarei, hvor vi ser vandfald, havnefronten og en meget smuk park der er etableret i forbindelse med byen og floden. Da vi er i klimazone subtropisk - betyder det at her er alle de eksotiske planter og dyr blandet sammen med planter og dyr som vi kender der hjemme fra - det ser virkelig mystisk ud med fyrretræ og palmer sammen og ænder og parakitter:) og her er de mærkeligste fuglelyder. - der er en fugl som lyder helt elektronisk som et bib bib spil eller en SMS lyd - den har så holdt mig vågen det meste af natten.
Niels får i Whangarei bestilt et dyk til i morgen ved Tutukaka - det er et af de 10 bedste dykker steder i verden og Niels store barndomshelt Jacques-Yves Cousteau har dykket her - så det er meget stort:)
V kører ud til og Tutukaka og overnatter.
Her er vanvittigt smuk, det kan ikke beskrives med ord, vi har derfor tilføjet et nyt fotoalbum der hedder Nordøen - New Zealand hvor vi hver dag vil lægge nye foto ind - som vil være med til at visualiserer hvad vi ser, men selv disse foto kan ikke engang beskrive helheden:)
- comments