Op klokken 5 igen da vi i dag skal videre på vores rundrejse vi skal med bussen til Inle Lake - en tur på ca. 8 timer. Så der er god tid til at sidde og spekulere over hvad Myanmar er for et land. Det er et land med tre årstider - vinter, regntid og sommer. Lige nu er det vinter, det vil sige at temperaturen er ca. 30 grader om dagen og 15 grader om natten (konstant i 4 mdr.), det er heldigvis helt vindstille for her er totalt udtørret - og fyldt med støv og sand alle vegne, det er også ca. 7 mdr. siden at det sidst har regnet. Det betyder også at det landskab vi kører igennem et helt gråt og brunt - det er nok det nærmeste man kommer ørkenlignende tilstand. På vores tur gennem landet ses også et Myanmar fyldt med kontraster og i rivende udvikling og samtid helt middelalder aktigt. På vejen kører bussen side om side med gamle lastbiler (1940-50'erne), scootere og oksekærer, hvor der lang "highway" dog er et parallelt grusvejsspor til sidstnævnte. Ved de små gadekøkkener sidder alle og dimser med deres mobiltelefoner samtidig med at de hygiejniske forhold omkring vand og spildevand er helt på niveau med middelalderen. Ingen rindende vand og spildevand i åbne kloakker eller direkte i rendestenen, som gadekøkkenet er stillet direkte oven på…….

På landet er husene vi kører forbi er bygget af sivmåtter og sivstrå på taget. Huset er bygget direkte på stolper på jorden - enkelte steder ser vi solpaneler som er husets elforsyning og store lerkrukker udgøre deres vandbeholdning - der bades og vaskes stadig i tøj floden og tøjet lægges til tørre over buske eller i vejgrøften. Deres får, geder og okser lever de helt tæt med……da de er et gammelt normadefolk går de stadig rundt med deres dyr hele dagen for at finde føde til dem - alle ser udpinte ud nu, hvor det er tør vinter……godt det snart bliver regntid så det hele kan blive grønt igen. Okserne bruges til transport eller forarbejdning af jorden, vi ser igen traktorer (på nær ét enkelt sted, hvor den blev brugt til at pløje med) eller andre maskiner - kun håndredskaber. I stenbruddene sker alt arbejdet med håndkraft og det er mest kvinder vi ser, der arbejder, de arbejder virkeligt hårdt med at slæbe sten eller andre ting……alt bliver båret på hovedet.

Det er tydeligt at regeringen regner med en eksplosiv udvikling i trafikken langs den hovedvej vi kører på bygges der det ene betalingsanlæg og benzintank op efter den anden……det er helt vildt når man ser hvordan alt andet ser ud og hvor fattige folk er.

Det er tankevækkende at ingen sidder alene, der er altid flere sammen og kvinderne og børnene har en helt speciel makeup på som ligner lysegul maling. Denne make up er lavet at et specielet træ og efterfølgende knust og opblandet med vand. Mange af mændene tygger en speciel rød tobak som ser forfærdelig ud og ødelægger deres tænder fuldstændigt. Desuden går de at spytter det ud alle vegne så der er røde pletter overalt hvor du går eller i poser i bussen - virkeligt klamt. Vi overlever heldigvis busturen - også selv om en medpassager få seriøs køresyge og kaster op på det meste af turen, desværre sidder han lige bag Pernille -

Om aftenen går vi ud og spiser på en ny restaurant som vores ballonkaptajn anbefalede i går…….