Profile
Blog
Photos
Videos
I dag er vores sidste dag på Bora Bora.....et lille univers eller en lille biotop i den store verden. Vi er fuldstændig lukket ude fra hele omverdenen og tid betyder intet. Vi er stået op nærmeste sammen med solen og gået tidligt i seng - lidt efter solen, der her går ned ca. kl. 18:30. Her leves livet stille og roligt når det er lyst og al aktivitet lukker ned når det bliver mørkt. Det er nærmest umuligt at komme på internettet og telefonen viser ingen tjeneste, så spildtid med at sidde og dimse med telefonen sker ikke, så det er rent nærvær.
Vi har nydt den sidste dag ved og i vandet, der er virkelig blevet snorklet og vi har set hundredvis af smukke fisk og svømmet over koraler. Lyset har været helt vildt smukt idag og vandet så klart. Lige som vi sidder ved vandkanten og har besluttet at vi ikke skal i vandet mere ser vi at der er den haleløse rokke igen..... Vi svømmer efter og ud under Beachhytterne og her ændrer vandet sig - det bliver betydelig køligere og så bliver det bare dybt det føles som at gå ud over en bjergside.....vi har desværre ikke meget tid til at være mere for nu skal vi med flyet tilbage til Tahiti - hvor nye spændende eventyr venter.
PS hvis vi kommer tilbage til Bora Bora igen, eller et andet sted med forskelligt farvet vand er det helt sikkert at fortrække at bo højt og med udsigt over havet i stedet for i Beachhytterne. Vi boede på Hotel Maitai værelse 71 med den fedeste udsigt over the ocean.......og så skal vi huske vin/champagne da det er sindssygt dyrt og nærmest lige så umuligt at få fat i som wifi:)
- comments