Hallihalløj,
Så er vi kommet ud af larmende Lima efter en 5 timers bustur, hvor vi var tvangsindlagt til at se den samme action film på replay i samtlige 5 timer. Turen gik ned langs Perus kyst, og vi ankom til byen Ica, placeret midt i Perus ørken omgivet af høje sandbanker. Her var klimaet en del varmere end i Lima og det stod klart at det var shortsvejr.
Vi blev indlogeret på det sødeste lille lokale bed&breakfast selvom taxichaufføren ihærdigt prøvede at overbevise os om at der ikke boede nogen derinde og vi derfor burde booke et hostel gennem ham. Heldigvis kom Michelle og Miguel, som vi skulle bo hos, lige i sidste øjeblik. Her fik vi vores eget værelse, adgang til hele huset og lækker morgenmad bestående af frenchtoast, pandekager, æg og friskpresset juice for bare 30 kr pr nat. Derudover var der søde hundehvalpe og hængekøjer i haven. Vi måtte dog leve med at varm vand kun var noget der blev brugt til kaffe. Efter en dag i Ica tog vi på udflugt til Huacachina, som er en oase midt i sandbakkerne, hvor vi ellers blev kørt afsted i et ørkenkøretøj, der rigtigt kunne køre op og ned af de stejle sandbakker. Vi kunne godt fornemme at det ville blive vildt da seler var påkrævet, hvilket ellers bestemt ikke er noget man praktiserer i Peru. Selv den lokale chauffør tog sele på. Det blev også vildere end den vildeste forlystelse i Djurs sommerland, da køretøjet fløj ud over sandbakkerne. Det var vildt sjovt og det gav virkeligt et adrenalinkick. Efter lidt vild kørsel var det tid til sandboarding, som umiddelbart også var lidt vildere end de billeder vi havde set, og det krævede lige lidt mod at køre på maven med hovedet først på et snowboard ned af den første, og den næste og især den sidste sandbakke, som så næsten lodret ud og var mere end 300 meter lang. Til sidst så vi solnedgangen over sandbakkerne. Det var rigtigt smukt.
Den næste dag stod vi tidligt op og tog til Islas Ballestas - Perus svar på Galapagos. Her så vi pelikaner, pingviner, søløver og alverdens andre fugle. Vi kom helt helt tæt på dyrene, også en del tættere end man nok ville tillade i en nationalpark i Danmark. Desuden så vi også en mystisk kaktusaftegning, indgraveret i en bjergside på en klippeø - Paracas svar på Nascalinjerne (Nascalinjerne kan googles ). Senere samme dag tog vi bussen sydpå mod turens næste stop; Arequipa.
Busturen startede med at vi fik en forsmag på sydamerikansk tid, hvilket vil sige at vi fik lov at vente på bussen i to timer før den ankom og vi kunne starte vores 12 timers tur ind i landet. I løbet af hele busturen var der en underlig og ret irriterende bib-lyd engang imellem, hvilket vi senere fandt ud af betød at buschaufføren var lidt for gavmild med speederen.
Desuden har vi nu set vores første lama, smagt Perus nationaldrik El Pisco Sour og drukket Inca kola. Derudover har vi lagt mærke til at beskæftigelsen er meget høj og effektiviteten er meget lav her i Peru, alle steder synes at være særdeles overbemandet.
Og som tre blonde piger, lader det til at vi altid for VIP behandling, hvad end det er i ørkenen, et supermarket eller den lokale bus.

Vi har det fortsat rigtigt godt og vi nyder de mange solskinstimer.

knus