Vi, Julie og Ditte, blev yderligere halvanden uge i San Juan. Dittes gode ven Juan kom hjem fra ferie, hvilket betoed adskellige pool parties i hans have med pizzabagning paa udendoers grill og vi laerte at spille rugby i vand samt diverse andre pool party spil som vi aldrig havde stiftet bekendtskab med i Danmark.

Med hjaelp fra Dittes vaertsfar fik vi booket en privat tur til Valle de la Luna (Maanedalen). Vi blev hentet tidligt om morgenen af vores chauffoer og saa gik det ellers tre timer ud i oerkenen igennem smukke bjerglandskaber. Da vi kom til selve nationalparken skulle man koere i en karavane gennem dalen. Vi koerte selvfoelgelig forrest med guiden i vores bil, hvilket gav eksklusiv mulighed for at stille ekstra spoergsmaal. Parken har faaet sit navn da dele af landskabet ligner maanen. Desuden er der fossiler og spor af dinosaurer samt smukke og imponerende stenformationer og farver.

Naeste dag tog vi ud i El Lote for at fejre Dittes onkel Fernan og Julies foedselsdag. De blev fejret med to laekre kager, fernet con coca (fernet branca med cola) og dans hele natten paa verandaen med hele den store familie. Dagen efter fortsatte vi fejringen af Julies foedselsdag da Dittes venner ville fejre Julie med en bytur.

Den tiende dag (10. januar) tog vi en slapper efter al denne fejring og fest. Vi valgte dog alligevel at loebe en tur i parken med Dittes vaertssoester Flori. Derefter loeb vi hen til apoteket da Julie skulle have en ansigtscreme. Da vi havde faaet en roedlig kuloer, grundet loebeturen, troede ekspedienten fejlagtigt at det i virkeligheden var en aftersun mod forbraending vi ledte efter og hun tog en beslutning om at sproejte koelende vand i Julies ansigt. Da vi saa fortalte at vi lige havde loebet en tur blev hun pinligt beroert og skyndte sig at finde ansigtcremerne frem i stedet.

Naeste dag moedtes vi atter med Dittes venner Juan, Lucas og Agostina, og tog en spontan beslutning om at koere ud til floden Rio de San Juan. Til vores overraskelse forventede de at vi sprang i denne flod med meget kraftig stroem. Efter at have set adskillige blive fragtet ned af floden hhv. med og uden gummibaad besluttede vi at det var vores tur til at tage chancen selvom vi altid har laert at stroem er farligt. Vi endte med at blive noedt til at hoppe i ifoert vores sommerkjoler, da de andre var overbevist om at vores bikinier ikke ville kunne klare mosten. Det var utrolig sjovt og virkede ikke saa farligt naar foerst man var i. Da natten faldt paa laenede vi os tilbage i de medbragte havestole og saa paa stjerner ved flodbreden. Paa hjemturen tog vi et smut forbi kirkegaarden hvor Juans forfaedre hviler. Det var semiuhyggeligt og derefter tog vi hjem. Da vi skulle sige farvel, fik Juan en god idé, nemlig at bestige et lille bjerg den efterfoelgende morgen. Vi fik sovet smaa tre timer for vi blev hentet kl. 4:45 og saa drog vi mod bjerget, fem mand og en guitar i bilen. Da vi kom frem parkerede vi bilen og loeb det foerste lille stykke, da det var lidt smaaulovligt at opholde sig paa bjerget saa tidligt om morgenen. Det tog omkring halvanden time at naa toppen af Las Tres Marias, hvor vi satte os paa en klippetop og saa solopgangen over San Juan by og flod. Vi blev der en time, hvor vi drak mate mens vi spillede guitar og sang. Det var super smukt.

Den sidste dag i San Juan var vi til havefest, hvor vi tog afsked med Dittes venner, da vi dagen efter begyndte vores videre rejse gennem Argentina med foerste stop i Córdoba.