Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi foerst ankom til Buenos Aires var vi halvtraette efter en 10-timers bustur. Vi fandt hurtigt det foerste, bedste og kun lidt over bugdet hostel, hvor vi blev en enkelt nat. Det var helt vildt hyggeligt og for foerste gang i en maaned moedte vi andre backpackere. Vi spiste aftensmad med to nordmaend, hvor vi til alle andres overraskelse kunne snakke to forskellige sprog og alligevel forstaa hinanden. Hurra for Norden.
Vi blev indlogeret paa et lille firemandsvaerelse og det var her vi moedte Carsten. Carsten er en flink fyr fra Nordtyskland, som vi endte med at haenge en del ud med i Buenos Aires. Vi fandt et billigere hostel, som vi den efterfoelgende dag flyttede over til og vi tog Carsten med. Saa brugte vi ellers dagene i Buenos Aires paa sightseeing hvor vi saa Obelisken, La Casa Rosada (regeringsbygningen), havnen Puerto Madero, Katedralen hvor Sydamerikas befrier San Martin ligger begravet og Kongresbygningen. Med Carsten tog vi ogsaa paa en stor kirkegaard og derefter ind og spise frokost i den botaniske have, samt brugte en stroembesparende vaskemaskine, drevet udelukkende af cykelkraft. Carsten var saa hyggelig at vi flere aftener blev laenge oppe og drak Terere (Mate med juice i stedet for varmt vand) og snakkede.
Derudover moedtes vi med Ditte og Mettes anden sejlerven, Ariel, fra Tall Ship Races i Aarhus. Med ham tog vi ud til det farverige kvarter La Boca, hvor vi blandt andet saa den beroemte bro, hvor alle immigranter ankom i sin tid. I dette omraade er husene farverige og der er tango i gaderne.
Vi var ogsaa i byen med Dittes argentinske kusine Emi, hvor vi rigtigt fik danset. Med Emi og hendes kaereste Gabriel fra Guatemala var vi ogsaa i El Bosque Palermo (en stor park i kvarteret Palermo) for at drikke terere.
Der var ogsaa en dag, hvor Buenos Aires gav os lidt en foelelse af Danmark i form af en hel dag med regnvejr. Saa vi tog loebeskoene paa for at nyde regnen og derefter tog vi paa café, hvor vi forkaelede os selv med to store kopper kaffe og typisk argentinsk kage, Chocotorta. Det var super rart og som om vi aldrig snakker sammen blev vi der i 4 timer, indtil cafeen lukkede, og bare snakkede.
En anden dag, som vi havde helt alene, tog vi paa Den Danske Ambassade og hentede vores splinternye pas. Senere denne dag tog vi paa udflugt med ambition om at komme i Jardín Japonés (Japansk have), men til vores store overraskelse var haven ved at lukke da vi kom frem, saa vi tog paa planetariet i stedet. Vi kunne godt maerke at det maaske var lavet mest til boern, men det var gratis og vi fik bekraeftet at vi havde laert noget i fysiktimerne. Den naeste dag tog vi tidligt afsted og brugte hele dagen i den Japanske have, hvor vi blandt andet koebte fiskefoder og fodrede fisk med alle de andre boern og kiggede paa planter. Det var endnu en skoen dag.
I Buenos Aires var vi ogsaa paa San Telmo markedet, hvilket er et marked, der straekker sig ned af ca. 11 blokke (ca. 1,1 km). Her er masser af fine ting at kigge paa, samt samba og tango i sidegaderne. Til frokost spiste vi traditionelle Choripanes til lyden af tangorytmer og duften af asado (grill). Da vi tog en pause paa en trappesten fik vi hurtigt tre nye venner fra gaden, som tilboed os oel og kaempe roegelsespinde. Vi takkede paent nej, men fik os en hyggelig snak og et godt grin. Pludselig forduftede to af vores nye venner mens den trejde fik hjaelp af en venlig politimand til at pakke sin bod sammen og faa styr paa hvad han havde i sin rygsaek.
Desuden fik vi lavet et kongeligt rod paa vaerelset, da det gik op for os at der var bedbugs (vaeglus) paa hostellet. Saa vi tog patent paa fryseren og fik frosset saa meget ned som muligt, da det er en metode til at draebe dem. En del blev smidt op paa taget og fik staerk sol og insektspray, mens resten roeg i sorte poser. Vi har gjort mere end de fleste saa vi haaber vi er sluppet af med dem.
Vi blev ramt af en staerk foelelse af at det var tid til at tage videre og vi traf en meget spontan beslutning om at naeste destination skulle vaere Neuquen i det nordlige Patagonien. Vi bestilte den 15-timers bustur 5 timer foer bussen gik og saa gik det ellers syd paa. Efter 14 timer i bussen fik vi en god idé og vi forlaengdede busturen med yderligere 7 timer for at ende i den smukke by San Martin de los Andes. Vi steg dog lige ud for at straekke benene, hvor vi oprindeligt skulle vaere staaet af. Her moedte vi vores faellesven fra gymnasiet og udveksling, Mark, som ogsaa lige var staaet ud af sin bus. Sikke et tilfaelde. Efter 22 timer i bussen, steg vi ud i de smukkeste omgivelser, hvilket bekraeftede os i, at vi havde truffet den helt rigtige beslutning om at tage syd paa.
- comments
Gitta tak for den super dejlige beskrivelse af jeres oplevelser.... Jeg håber også at i er sluppet af med the bedbugs. man siger jo: bedbugs bites every nights :-)) -sandelig også hyggeligt at I lige mødte Mark -ja verden er lille, den var meget større dengang jeg var ung.. fortsat super god tur kram fra mor/Gitta
Conny Hej Ditte og Julie. Dejligt at høre om jeres oplevelser og se billeder fra paradis. Hils den sjove onkel. Knus og kram fra mor/Conny