Mette skriver:

Hilsen fra Ko Lanta, Thailand.

Stakkels alle jer der ligger syge med influenza el. lign der hjemme. Det maa vaere en sej omgang, baade for helbredet, men ogsaa for smaaboernsfamilierne der skal faa det hele til at haenge sammen.

Tanken om hverdags- og arbejdslivet er saa smaat begyndt at fylde igen. Rasmus er begyndt nedtaelling til hjemrejsen. Han ved hver morgen, praecist hvor mange dage der er til at vi skal med flyveren. Ikke at han keder sig, men jeg tror, at han foeler tryghed herved. Jeg har loebende fulgt kollegaerne i tankerne. Foerst masser af sne og isglatte veje, dernaest feriebemanding og til sidst influenzavirus, og ingen vikar for mig i januar maaned. Sagerne maa hobe sig op. Der er begyndende arrangementer som boernene skal meldes til. Jo, hverdagen naermer sig, og den skraemmer os ikke. Vi glaeder os alle til at komme hjem til gaarden, Tina, Soeren, Anna, Carl og Ebbe og selvfolelig alle I andre.

Her er varmt, meget varmt. Jeg gaetter paa at der om morgenen er ca. 25-28 grader og midt paa dagen 33-34 grader. Alt for varmt for mig, saa jeg er glad for at der i Vietnam og den nordlige del af Laos og Thailand var koeligere, ellers havde det vaeret ulideligt for os. Havet og stranden er skoent med bloedt sand og klart vand (uden fisk- draeber fisk :-) - de fisk Mathilde har beskrevet tidligere, og som Otto siger er noget pjat, er smaa ca. 5 cm fisk, der svoemmer mod en for at virke truende, enkelte svoemmede ind i os, og det er tanken herom, der goer mig skraegslagen. Det er dejligt at gaa ud og tage sig en dukkert uden foerst at skulle tage tilloeb, som hjemme i Danmark. Vi er ofte i vandet 1/2-1 time ad gangen, og Rasmus har netop laert at svoemme selv, saa han vil gerne vaere i vandet hele tiden.

11/2 uge ved stand og vand med total afslapning har vaeret dejligt, men vi kunne godt bruge nogle nye oplevelser /udfordringer nu. Desvaerre er de sidste 10 dage planlagt, hvor hotel og transport er bestilt og betalt, og vi fortsaetter med at skulle vaere ved vandet ... suk. (I Chiang Mai higede hele familien efter at komme ud og bade, og vi blev desvaerre fanget i et turistnet, hvor det endte med at vi planlagde, bestilte og betalte de resterende uger, uden at taenke os ordentligt om. Pludselig var vores frihed, som vi i den grad har nydt, blevet til 3 ugers almindelig turistrejse - kun fordi vi havde laest og hoert at det var svaert at faa hoteller og transport i syden, naar det var hoej saeson. Det har vist sig at det kun er luftkasteller, og at vi paa et hvilket som helst tidspunkt og sted, vil have fundet noget der kunne fungere for os). Men ... jeg skal ikke klage. For os der slet ikke er vant til chaterferie er dette ogsaa en anderledes oplevelse.

Vi spiser godt hvor vi bor. Det er mere vesterligt mad og vi spiser ikke med pinde. Til morgemad faar vi ristet toastbroed, frisk frugt (ananas, banan og melon), juice og roeraeg, spejlaeg eller omelet. I Vietnam og Laos spiste de nuddelsuppe, aeg, ris m. groentsager og lidt koed (kylling eller svinekoed) morgen, middag og aften. Frokosten springer vi typisk over for at have mere appetit til aftensmaden, som er alt fra thaimad, ris, groentsager og koed (skalddyr, fisk, kylling eller oksekoed. Det er et muslimsk eget resort, saa de servere ikke svinekoed). til burgers, pizza og spaghetti. Det er helt klart deres egen lokale mad der er bedst og billigst.

Her paa Ko lanta har vi vaeret i 5 dage og skal yderligere vaere her i 2 dage, inden vi tager til en badeby nord for Krabi. Vi bor 50 m fra havet, og ser de smukkeste solnedgange. Vi foelger hoej- og lavvande, som er meget udtalt her. Oen er ikke stor og der er ikke meget at lave udover at bade. Vi har koert paa scooter i 2 dage bl.a. for at koere ud til en nationalpark. Her loeb aberne frit omkring, og vi saa en springe ind i en bil og tage en slikpose, aabne den og smide skraellet vaek paa under et minut. Sjovt at se hvordan den noed slikket bagefter. Frederik fik set en slange krydse vejen. Vejen hertil var meget humplet med grus, men jeg klarede det uden styrt. Vi koerte ogsaa til en gammel havneby (naermere en fiskerlandsby) hvor husene er bygget ud i vandet paa paele. Gaden var stoevet med enkle souvenirbutikker og resturanter. Paa oen er der ogsa en skov/naturpark, hvor traerne vokser i vandet, men hverken Otto eller jeg har trang til at padle med kajak her igennem. Jeg forventer, at vi skal paa flere udflugter, naar vi kommer til fastlandet (Krabi), hvor vi skal vaere i 6 dage.

Knus til jer alle. Mette