Så blev det tid til, at vi skulle ud og bruge vores ben. Planen og ruten stod nogenlunde klar, og målet var at nå Thorung La i 5416 m i god behold. Som vi havde forventet, gik der ikke lang tid, før vi fandt en gruppe. Vi fandt den faktisk allerede før turen gik i gang. Og i den gruppe blev der dannet en solid og super veletableret kerne, som senere ville blive kendt som "The Fabulous 4" (muligvis mest af os selv, men vi tager det hele med) som bestod af Ralph fra Schweiz, Jack fra USA og Shai og jeg.

Der blev helt naturligt skabt en rutine med at stå tidligt op, så man kunne undgå den værste sol og varme, da det viste sig at være mere end 30 grader om dagen. Og så var det ellers "bare" at sætte den ene fod foran den anden. Det viste sig dog ikke altid at være lige let. Efter man har trekket 6-7 timer, og man efterhånden er blevet opslugt af sin egen træthed, og det eneste man er fokuseret på, er netop det, at sætte den ene fod foran den anden. Men især på de tidspunkter er det bare, at man skal mindes om at kigge op i stedet for ned på sine enormt trætte ben. For ser man op bare for et kort øjeblik, ser man grunden til, hvorfor vi valgte at trekke Annapurna Circuit Trek. Overalt er der et landskab i konstant forandring, som ændrer sig fra frodige rismarker og jungle til tørre sletter og et goldt ørkenlandskab og over alt dette, uanset hvor man kigger hen, er man garanteret en fantastisk udsigt over sneklædte bjergtinder. Bjergtinder som strækker sig op mod 8000 m op i luften.

Nu er turen jo også andet end bare at gå. På vores vej mødte vi blandt andet en simpel vejspærring bestående af en snor lavet af en flok syngende børn, hvilket egentlig er meget sødt. Problemet var bare, at de syngende børn ville velsigne os med en rødlig prik i panden og en blomst.... meeeeen man får ikke en velsignelse i Nepal, uden at det koster. Heldigvis var de lette at bestikke med 10 rubees, som cirka svarer til 60 øre.
Vi kom også forbi flere vandfald, som så så forfriskende ud, at vi blev nødt til at hoppe i dem. Så det var bare af med næsten alt det svedige tøj, og så ellers bare køle af og ikke mindst blive ren :-D. For overnatningsstederne var simple, men billige, og bad var ikke altid så højt prioriteret. Til gengæld kunne vi ikke være mere tilfredse med prisen på overnatningerne, da man som regel kunne sove gratis, hvis man bare spiste aftensmad og morgenmad samme sted. Det vil sige, at vi efter 10 overnatninger havde brugt cirka 12 kroner for overnatninger! Det er noget, vi kan lide!!! :-D.

Desværre efter 7 dage blev vi i vores Fabolous 4 nødsaget til at splitte op, da Ralph og Jack ville trekke til en sø, og vi desværre ikke havde tiden til det. Det blev til en rørende afsked, hvor vi også lige hurtigt nåede at få taget et gruppebillede, som nok er det eneste gruppebillede, vi har, da kameraerne hovedsageligt var fokuseret på den storslåede udsigt.
Så var Shai og jeg alene.... eller ikke alene, fordi der var andre, men vi fandt ikke en gruppe de sidste fire dage, da det simpelthen viste sig, at vi gik væsentlig hurtigere end alle de andre. Selv når vi sagde til os selv, at nu skulle vi gå langsomt, viste det sig, at vi var en del hurtigere end de estimerede trekkingtider.
Det vil sige at vi formåede at trekke lidt under 1000 højdemeter op til Thorung La passet i tynd luft på under tre timer. Vi må også sige, at det var lidt af en lettelse at kunne se alle bedeflagene og vide, at nu havde vi nået toppen, selvom det også kom lidt bag på os, at vi allerede var på toppen :-D.
Turen op til toppen var super hård for benene, men efter vi var kommet op på toppen, stod der en næsten lige så stor udfordring foran os, da vi skulle gå 1600 højdemeter ned, som virkelig tager hårdt på knæene. At dagen efter til byen Jomsom bød på yderligere 1100 højdemeter nedad, gjorde det ikke meget bedre. Det blev heller ikke bedre af det faktum, at trekkingstien besluttede at stoppe få kilometer før vi nåede vores endestation, Jomsom. Det resulterede i, at vi med stor elegance og snilde prøvede at snige os rundt om klippeskrænten med en vind, som føltes som orkanstyrke. Set i bakspejlet var det ikke umiddelbart den bedste ide til dato, men til gengæld fik vi snakket med nogle officielle folk, som ville anbefale fremtidige trekkere, om at tage en anden vej.
Efter en snak om mulighederne for vores trek, blev vi enige om at skåne knæene og slutte vores trek i Jomsom og dermed få nogle flere dage i Pokhara og mulighed for at udforske byen bedre. Så dette blev enden for en fantastisk trekkingtur i Nepal, som var fyldt med godt humør og storslåede udsigter. Så venter bylivet bare i Pokhara :-*