Profile
Blog
Photos
Videos
3 uger er gået. Vores eneste 3 uger i Australien og tiden er fløjet afsted. Det føles, som var det i sidste uge, at vi landede i Melbourne lufthavn. I Melbourne tilbragte vi lidt over en uge, hvilket var længere tid end beregnet, men vi blev hængende et par dage ekstra tryllebundet af den afslappende stemning, de rare mennesker og så selvfølgelig den bløde seng - modsat alle de forrige senge i Asien, som var tynde og hårde. Vi boede lidt udenfor centrum i en forstad kaldet St. Kilda, så vi skulle tage en sporvogn ind for at komme ind til det sjove, men til gengæld havde vi stranden. Ikke forbi vi brugte den, da der var alt for koldt - kun mellem 15 - 20 grader...
Vi blev hurtigt tiltrukket af de mange stadioner og tennisbaner lige uden for centrum og var nødt til at opleve stemningen. Så vi valgte det største af dem og så en australsk fodboldkamp, som tidligere beskrevet. Ellers nød vi bare idyllen i flotte - rene - omgivelserne og i store grønne parker. Plus at det var første gang, vi selv skulle til at lave mad, så der gik også en del tid med at planlægge, handle ind og lave maden. Ikke så gastronomisk som det vi var vant til på de mange asiatiske restauranter, men portionerne var større og mættede. Den 26. april fangede vi et fly til Sydney, da det umildtbart var den billigste løsning. Her var vi ikke lige så heldig med vores første hostel-valg. Det var beskidt, småt og rodet. Men! Da vi stod og kogte vores daglige ration af pasta, kom receptionisten op med et halvt dusin Domino's pizza. Hvorved hostels rating i samme sekund lige steg et par stjerner med gratis-pizza-fredag.
Efter en dag og en nat i Sydneys midtby, hvor vi var på en gratis gåtur igennem byen, tog vi ud på Bondi Beach. Ud til Noahs Backpackers som lå 20 skridt og 10 trappetrin væk fra den kendte strand. Stranden strakte sig godt og vel 750 meter langs kysten og lagde grund til en masse solbadere, surfere og soppere. Heriblandt os. Vi tilbragte det meste af dagen enten med at ligge på det bløde sand eller med at kæmpe mod de stærke bølger, hvilket ikke var nogen leg. Livredderne skulle flere i aktion for at redde dumdristige turister, som havde svømmet for langt ud og fanget i offshore strømmen - vi valgte dog at lade være med at lave samme stunt selv om, det ville være sjovt at se sig blive reddet på tv bagefter.
Efter en enkelt dag i solens skin på stranden satte vi kurs mod centrum igen. Planen var at tage afsted på surferkursus dagen efter, men der var lidt misforståelse/manglende informering imellem os og Jysk Rejsebureau, så vi kunne ikke komme afsted. Problemet var, at Jysk havde booket kursus til start den 26., og vi troede ikke, at datoen var fast. Men det løste sig, og vi kom afsted to dage efter planlagt den 1. Maj, hvilket gav os tid til at se lidt nærmere på Opera Huset og de australske dyr i Taronga Zoo. Vi kunne jo ikke sige, vi havde været i Australien uden at have set en kænguru, en koala og en tasmansk djævel.
Men så stod den på Mojo surferkursus i fem dage ved Spot X. Vi blev smidt ind i en container, hvor vi skulle sove, og røg ned i et hullet wet suit -Derved klar til at surfe. Vi var ude på havet to gange om dagen i to timer og for at fange bølgerne. Halvdelen af tiden sad vi egentlig bare og ventede på, at den store bølge skulle komme, og når den så endelig kom, så så man den ikke, eller også røg man på hovedet af bordet og ned i vandet. Sådan gik det de første par gange, men efter lidt øvelse gik det hurtigt fremad, og vi formåede da også begge at komme op og stå på bordet i løbet af de fem dage, som ellers hurtigt forløb i afslappende surferstemning. Igår var så sidste dag med at ride på bølgerne og sidste halvdel af dagen brugte vi i en bus på vej mod Brisbane. Her ankom vi klokken 1 i nat og efter rådgivning af to fulde australiere, som skulle på casino, fandt vi en fredelig bænk helt nede ved kanalen og med udsigt til byens skyline. På grund af den rykkede tidsplan har vi ikke tid til at se Brisbane og må nødes med at se den på afstand, da vi i morges tog ud til lufthavnen, hvor vi nu venter på at komme med midnats flyet til Fiji, hvor vi skal tilbringe den næste uge.
- comments
Peter Gaardsøe Hej. super oplevelser. Herlig at kunne høre den positive stemning og den bliver nok ikke mindre på sandstranden på Fiji :-)
Lone Madsen Hej drenge :-) I er så heldige! Hold nu fast hvor I oplever meget. Vi glæder os så meget til at se alle jeres billeder og høre jeres fortællinger :-) Nyd det! Knus