Profile
Blog
Photos
Videos
9 august 2010 Meget meget lang dag.Rejsen startede hjemme ved de gamle kl. 8.00. Henriks far kom og hentede os klokken 9.00 og så gik turen ellers til Billund. Vi fik spillet kort i lufthavnen og Henrik lærte at spille "Seven or Less" Vi skulle først af sted klokken 13.00 så vi havde lige nogle timer der skulle slås ihjel.Vi skulle mellemlande i Reykjavik og her skulle vi vente i næsten 3 timer. Lufthavnen blev kåret til Europas bedste i 2009. Den er også super flot og personalet er i top.Vi ankom til New York klokken 19.30 (00.30) dansk tid, så vi var godt trætte. Vi kom utroligt hurtigt gennem paskontrollen. (Synes ellers altid det tager en evighed i USA) De ville se vores returbillet. Det havde vi ikke, men vi havde en billet til Mexico og det godtog de heldigvis.Vi tog en Taxi til Manhattan for 85$ (næsten 500 kroner) og kom ind på vores hostel. Tror det er verdens største hostel og der er mange der arbejder på stedet, men der er ikke styr på så meget. Booking af værelser osv. Det koster også 40$ pr. snude pr. nat så det er ret dyrt her i New York. 10 august 2010Vi stod ret tidligt op selvom vi først kom i seng klokken 23 (5 dansk tid).Klokken var ikke mere end 7 da vi hoppede ud af sengen. Vi fik booket en dag mere på hostlet, men vi skulle tjekke ud og ind igen. Desuden skulle vi flytte vores ting frem og tilbage. Vi gik ud og fik lidt frugt til morgenmad og så ellers en tur gennem Central Park for at komme til et kæmpe museum. Metropolitan museum. Nok det største museum jeg har været på. De ville vise alt for meget på samme museum. Kunst og kultur fra hele verden og alle tidsaldre og desuden havde de lavet en masse rekonstruktioner, som ødelagde det hele en lille smule, men det var et stort flot museum og vi fik da også brugt lidt over 4 timer derinde. Turen gik videre til Italienquarter og Chinatown. Det var ret specielt. Det blev delt helt præcis mellem 2 blogs. (Måske et billede kan vise det senere)Vi kom også forbi Brooklyn Bridge, Wallstreet, Frihedsgudinden og Ground Zero blot for at nævne de store turistattraktioner. Nu er vi endelig "hjemme" igen og vi sidder og får et par øl inden vi går i seng. Vi glæder os allerede meget til i morgen for der er nok at se her i New York.
- comments
Birgitte Husk at besøge Coney Island (det store Tivoli) og også Williamsburg, Harlem og Brooklyn - hvis I altså har tiden... Og prøv også Katz Deli, hvis I er sultne efter en STOR frokost med masser af kød. Et legendarisk sted.