Profile
Blog
Photos
Videos
Lang tid siden jeg har skrevet sidst.
Vi er nu ankommet til Salt Lake City. Vi skal se den i morgen. Men der er hoteller overalt. De havde jo vinter OL i 2002.
Siden sidst har vi kørt rigtig rigtig mange kilometer og der er faktisk rigtig mange "roadkills" over det hele. Især vaskebjørne. Vi skal snart have skiftet olie på bilen, men vi satser på at nå til Sonora inden. Vi har været gennem 3 nationalparker siden jeg skrev sidst og de var alle gode på hver deres måde. Custer Nationalpark var fantastisk, da der var bøfler ude i den vilde natur. Desuden var der jordegern, præriehunde, rådyr, heste, muldyr, en slags antiloper. Crazyhorse monumentet var der også. Det er dog først færdigt om ca. 40 år hvid de skynder sig.(det er større end pyramiderne) DET VAR HELT VILDT. Mount Rushmore var der også, men det var lidt "kedeligt" i forhold til Crazyhorse, men stadig imponerende.
Turen gik videre til Badlands Nationalpark. Meget spændende landskab der minder om et månekrater eller en masse asteroidenedslag. Meget varmt og et meget anderledes landskab i forhold til resten a South Dakota. I det hele taget er South Dakota en super flot stat. Det er her Danser med Ulve og Det lille hus på Prærien er optaget. Vi kom også gennem Deadwood. Desværre ikke så meget Western over det længere, men der var til gengæld en række fede veteranbiler der vil gøre de fleste drengerøve misundelige. Køreturen gik videre til Wyoming, hvor vi straks kom forbi USA's ældste nationalsymbol. Devils Tower. Hvis man har set nærkontakt af tredje grad, så ved man hvad jeg snakker om.
Så blev det Yellowstone. Mange skriver at det er værd at køre 1000 ekstra miles efter hvis man er i USA og jeg kan kun give dem ret. Yellowstone National Park er verdens første nationalpark med et areal på 8.980 km⊃2;. Den har sit navn efter de gule klipper i den store canyon, Grand Canyon. Parken har et rigt dyre- og planteliv, bl.a. med bisonokser, ulve, prærieulve, elge, bjørne, kronhjorte, antiloper og mange flere. Vi så desværre ingen bjørne eller ulve. Der er fundet ca 2.000 plantearter i parken, der dog overvejende er bevokset med nåletræer.
Yellowstone befinder sig på et plateau godt 2.000 meter over havet. Det mest karakteristiske og særprægede for parken er de geologiske forhold, idet det meste af området er domineret af vulkanske aktiviteter. Landskabet er formet efter et enormt vulkansk udbrud for 640.000 år siden. To trediedele af verdens gejsere findes i Yellowstone Nationalpark, herunder den trofaste Old Faitfull, som har udbrud hver 92 minutter. Fra andre kilder kommer der varmt slam op og danner små kogende slamsøer. I alt findes der 10.000 varme kilder i Yellowstone Nationalpark, heraf 3.000 geysere. Endvidere er der flere vandfald, floder og en fantastisk udsigt uanset hvor man kigger hen, så et must hvis man er i nærheden eller et par stater væk. Eneste negative ting at sige om Yellowstone er at det er super koldt om natten. Især hvis man sover i telt. :-( MEN VI LEVER ENDNU. :-)
- comments
Per Mouritsen Jeg synes ik' du skriver særlig meget om Idaho? Hvordan kan det være? c",)
Birgitte Dine billeder fra Yellowstone er godt nok vilde. Jeg er lige ved at falde bagover. Dér må jeg over på et tidspunkt. Wau. I er heldige!