Profile
Blog
Photos
Videos
I Luang Prabang er der en del anderledes. Bygningerne og vejene er væsentlig bedre og velholdte og der er flere turister. Hvilket også betyder at vi er mere trygge ved bare at gå omkring selv. Vi havde 3 overnatninger i byen, hvor den første blev brugt på en tur ud til Kuang Si falls som er utrolig flot og hvor vi for første gang på vores tur fik muligheden for at bruge vores badetøj. De andre dage blev brugt på at gå rundt i byen og hygge os. Der er også her masser af fine templer men vi så dem kun udefra, da vi allerede er blevet lidt mættet med templer. Derudover var vi på et rigtig hyggelig sunset cruise. Ham der sejlede båden fortalte undervejs lidt om floden og livet omkring den, hvilket var rigtig spændende. Til sidst lod han båden flyde med strømmen tilbage, mens han spillede guitar og sang lidt - det var rigtig hyggeligt og man glemte næsten hans kammerater bagerst i båden, som var kommet fra landsbyen for at handle ind og senere skulle ud i byen med vores bådkaptaj, og som derfor ikke havde noget sted at være indtil. Men dette var ikke vores eneste tur på Mekongfloden - Moderfloden og helt klart en betydningsfuld del af Laos' hverdag. Næste dag tog vi en dagstur til Pak Ou caves, som er nogle huler hvor der er tusindevis af buddaer. Igen var det en fredelig og hyggelig tur derud hvor vi blot nød de flotte omgivelser. På vejen derud stoppede vi også ved en lille village hvor vi smagte deres hjemmebryggede vin. Men stoppet var dog nok mest af alt en turistfælde for at få os til at købe souvenirs og Olivia endte da også med et tørklæde (men det er kun fordi hun er blevet forkølet af al den air condition alle steder). Selve hulerne/grotterne var spændende, men de var ikke ret store og det var derfor ikke vildt lang tid vi reelt brugte der. Aftenerne i Luang Prabang gik med at finde gode spisesteder, få en enkel drink og gå op og ned af aftenmarkedet. Efter vores mange dage der var vi dog klar til næste stop - Vang Vieng. Hertil tog vi en sleeping-bus, som godt nok gik hele vejen til Vientiane, men som også skulle stoppe i Vang Vieng. Denne bus var lidt anderledes end de andre da den først og fremmest var en dobbeltdækker og derudover ikke havde sæder men små senge. To andre vestlige over for os havde lidt problemer med at være der, men da Jesper og jeg er lokal størrelse passede det os perfekt. Vi var derfor fint tilfredse lige indtil Olivia vågnede og så på klokken - vi burde enten være i Vang Vieng nu eller snart. Tiden gik og gik dog og det blev derfor klart for os at vi ikke var kommet af det rigtige sted. Dette var især Olivia træt af som havde hørt rigtig godt om rock climbing der. Men i det mindste var det da meningen vi alligevel skulle være endt i Vientiane - nu er vi bare foran i planen. Da vi havde fundet et hotel i Vientiane (Laos' hovedstad) fik vi derfor hurtigt bestilt flybilletter til Hanoi i Vietnam. Vi ville oprindeligt gerne være blevet en dag længere i Vientiane men dette kunne ikke lade sig gøre, så vi måtte nøjes. Byen er alligevel ikke særlig stor og der er ikke så mange seværdigheder. Da vi gik ud for at udforske byen, gik vi oprindelig efter at finde nogle cykler vi kunne leje, men endte med at leje en motorcykel, da Jesper efter e-bikesene var blevet helt hooked. Her er det utrolig nemt at leje en motorcykel, du behøver hverken vise kørekort til bil eller motorcykel. Du skal bare vise dit pas og betale, så er du kar til at køre. Jesper var dog lidt i tvivl om han turde, da sådan en jo er væsentlig hurtigere og der var langt mere trafik der. Men det gik rigtig godt og vi endte derfor med at køre ud til buddapark - hvilket viste sig at være en længere tur end vi troede og vi var derfor lige ved at give op da den dukkede op. Der var flot men der var også utroligt varmt hvorfor vi glædede os helt ufatteligt til at komme op på motorcyklen igen og få noget vind i håret. Til aften gik vi hen på det lokale aftenmarked hvor vi fik købt en masse bl.a. matchende polotrøjer. Markedet blev dog pludselig afbrudt af torden og regn (en af de første gange vi rigtigt har oplevet regn - der har ikke været meget regnsæson over det) vi endte derfor med at finde et sted vi kunne spise mens vi så på lynene på himlen.
Næste dag var det meningen vi skulle have nået COPE museum som skulle være rigtigt godt, men da vi også skulle have styr på de sidste ting inden indrejsen til Vietnam nåede vi desværre ikke dette.
Laos er helt klart et besøg værd og måske vi vender tilbahe for at se Vang vieng, COPE museum og måske tage en trekkingtur en anden god gang. Men nu glæder vi os til de næste mange dage i Vietnam.
- comments