Den 3. uge skete der ikke de store forandringer, vi var på de samme projekter som forrige uge. Undtagen den sidste dag, hvor vi om formiddagen var på et projekt kaldet Elundini. Vi blev nødt til at skifte fra computere da eleverne havde eksamener og vi derfor ikke kunne trække nogle ud. Elundini er ligesom Skandaal inde mit i en township. Den helt store forskel er at der her også er en masse udviklingshæmmede børn og unge. Elundini er derfor også mere vild end skandaal, og mange af børnene hører ikke rigtigt efter fordi de netop er udviklingshæmmede. Der er lidt renere end skandal og de har rent faktisk to ordentlige toiletter. Men den helt store forskel er nok også at de får en lille smule statsstøtte fordi det huser de udviklingshæmmede.

I weekenden lavede vi ikke det helt store, da det regnede helt vildt hele weekenden. Det blev da til en tur ind til centrum og kigge lidt markeder. Da vi gik rundt inde i byen var det helt vildt hvor mange tiggere vi mødte og vi måtte derfor afvise mange fordi vi simpelthen havde givet alt til de første.

Den sidste uge startede ligesom den forrige uge, hvor vi var på elundini om morgenen og på boost om eftermiddagen. Vi fik dog lavet det om sådan at vi var fuld tid på boost fra onsdag af. Denne uge var vi nemlig også de eneste på boost-projektet. Vi er blevet rigtigt glade for boost-projektet, og om morgenen hjalp vi også med at finde materiale til børnene, og noget kontorarbejde, som at skrive noget data ind og sætte papirer i orden. Yderligere videreudviklede Olivia quizzen sådan at det skete elektronisk, hvilket de virkede meget begejstrede for, og virker til at ville bruge i fremtiden. Om torsdagen fik vi en lille smule mad med hjem som de havde fået fordi det var sidste salgsdato. På vej hjem til huset så vi dog to mænd der stod og rodede i skraldespande for at finde mad, vi valgte derfor at kører hen og give dem maden, hvilket de vidst blev meget glade for.

Den sidste dag snakkede vi lidt mere med bestyrerne og gav dem vores indtryk af projektet og hvilke forslag til forbedringer vi havde. Det virkede de meget glade for. Desværre nåede vi ikke helt færdigt da vi blev hentet, vi havde fået af vide vi kom igen om eftermiddagen, men da det var fredag, sagde de senere at det var for farligt, da mange er fulde i townshipsne om fredagen, vi er derfor lidt trætte af vi ikke fik sagt ordentlig farvel L

I weekenden var ugens social en tur i kirke om aftenen efterfulgt af spisning der. Det var meget sjovt og da det var en ungdomsaften var det kun unge mennesker. Det var meget mere livligt end i DK, hvor der både var band og mere normale sange, derudover lavede de en masse lege, så det var en god og sjov oplevelse. Om lørdagen var der 100-club, hvor man hvert minut i 100 minutter skal drikke et shot øl. Olivia deltog ikke, da hun ikke er så glad for øl, og Jesper klarede ikke mere end 76 ups.

Nu sidder vi her inden hjemrejsen, pakket og parate til at komme hjem. Det bliver vildt underligt at komme hjem, vi kan næsten ikke huske hvordan vores værelser ser ud. Men det bliver helt sikkert også dejligt at se alle derhjemme som vi helt klart har savnet. Dog kommer vi nok til at savne det gode vejr, alle oplevelserne, og vi føler heller ikke vi blev helt færdige på boost-projektet så der kunne vi godt have brugt en uge eller 2 mere, men vi kan jo altid vende tilbage.

Vi glæder os til at se alle derhjemme J

Generelle oplevelse af det frivillige arbejde:

Børnene har altid det samme slidte tøj på. Man kan rent faktisk kende dem på tøjet.

Mange af børnenes tænder er allerede rådne.

Utrolig dårlig hygiejne! Townshipsne er beskidte, kød og andre fødevarer klargøres midt på den beskidte gade. Folk skider og pisser alle mulige underlige steder især børnene. Husene er små, utætte, ofte uden elektricitet, og med kun et eller højest 2 små vinduer. De er beskidte og ofte af træ, hvilket er et stort problem om vinteren, da det eneste de har at varme sig ved er bål indenfor - husene er altså meget brandfarlige, og fordi de er så tætte kan en brand hurtigt brede sig.

Børnenes kunnen er utrolig forskellig, du kan sagtens møde en i 4. klasse der først lige har lært at ligge tal sammen ordentlig, mens nogle af klassekammeraterne er i gang med ligninger eller andet.

På nogle punkter er der mange af børnene der virker rigtig kloge og gode, men generelt er det vores indtryk at de ikke kender til ret meget om deres samfund og det der omgiver dem. De har nogenlunde styr på deres historie og hvornår de blev frie, men de aner ikke at de selv lever i hovedstaden, de ved ikke hvad deres nabolande er og de kender slet ikke til lande længere væk som fx USA.

Det virker til at det kun er de sorte der er fattige her i Cape Town, og derudover er der MEGET stor forskel på rig og fattig. Derudover er der et stort skel mellem de sorte og de hvide. De sorte går kun i skole med andre sorte og bliver undervist af sorte.