Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen efter forsatte vi kørslen og campede ved "Cheeta Park". Cheeta Park er en farm hvor man har både vilde og tamme geparder. De vilde geparder holdes fanget i et stort område, da alternativet for dem ofte vil være døden. De jager nemlig ofte farmernes kvæg, hvilket resulterer i at farmerne skyder geparderne. I stedet lever de nu i Cheeta Parken, hvor målet på langt sigt er at sætte dem fri igen. Vi så dem blive fodret, hvilket var en ret fed oplevelse. Vi blev hentet af en truck, hvor vi alle stod i en tilknyttet trailer, først kørte vi lidt rundt i parken for at fange gepardernes opmærksomhed, og der gik ikke lang tid før de flokkedes omkring os. Manageren begyndte efterfølgende at smide kødlunser ud til dem, hvorefter vi så kunne se dem hoppe og slåsse om maden. Dette gentog sig et par gange og så var det ud på den anden side af hegnet igen.
Men Cheeta Parken har også 4 tamme geparder, som vi kunne komme ind og kæle med. Det var en speciel oplevelse. De var ligesom store katte, de var nysgerrige, spandt når man nussede dem og ville gerne lege. Til vores store fornøjelse løb der også en lillebitte hund rundt og legede med geparderne. Det var ret sjovt at se sådan et stort(og normalt vildt) dyr lege med den lille hund. Og hunden prøvede tilsyneladende hele tiden at vise geparderne, at det var den der var bossen. Men det lykkedes aldrig rigtigt da geparderne bare boksede lidt til den og en gang imellem tog hele dens hoved ind i munden (dog uden at skade den). Sammenlignet med løverne var de også sjovere, fordi de var mere aktive og mere interesserede i os. Der var næsten heller ingen begrænsninger på hvad vi måtte, vi skulle sådan set bare være rolige og passe på vores ting, for ellers kunne de godt tage dem, og så var man ikke sikker på at få dem igen(Joel fra gruppen mistede hurtigt sin kasket, da en gepard hoppede op på hans hoved og snuppede den. Han fik den dog igen - med lidt huller).
Cheeta Park var en fed oplevelse, og selvom det nok aldrig sker, kunne vi godt tænke os en gepard derhjemme.
- comments
Susanne Lomborg Det lyder jo som en sygt vild oplevelse. Gad dælme godt at kæle med sådan en lille mis (skal ikke misforståes!). Synes bare det er vildt de ikke gør mere skade, for de har da alligevel ret skarpe klør og tænder, men sådan kan man jo blive overrasket hehe ;) I må have det, som i ser ud :D