Profile
Blog
Photos
Videos
Aaaaaaand… ACTION !!!
Da vejrudsigten for weekenden så væsentligt bedre ud for Los Angeles end for San Diego, bestemte vi os for at pakke sydfrugterne allerede torsdag i stedet for lørdag, som var vores oprindelige plan. Vi blev endnu engang indkvarteret hos the Lovely Valerie fra Beverly Hills, og havde et par hyggelige dage i hendes selskab, og med en tur til Venice Beach og på kinesisk restaurant. Det var igen helt ligesom at være hjemme J Utroligt med sådan en gæstfrihed, og en følelse af allerede at kende hinanden så godt, bare efter 3-4 dage i hinandens selskab!
Lørdag d. 26. flyttede vi op på Hollywood Boulevard's Banana Bungalow Hostel, som var ligeså stort og flot som det nede i West Hollywood - store værelser med eget køkken og bad, pool- og foosball bord, bar, gratis morgenmad, kæmpe gård med palmer og lyskæder rundt i kanten, en lækker terrasse med eftermiddagssol, og det hele slap bang in the middle of Hollywood, baby!
Lørdag gik med check in og lidt snusen rundt på Boulevarden, lidt shopping og et besøg i Madame Tussauds, hvor vi købte billet til Universal Studios og dermed fik en bonus indgangsbillet til vokskabinettet. Her stenede vi så rundt i et par timer og tog billeder med alle de kendte stjerner… i voks… Nogle af dem lignede virkelig godt, og andre kunne man slet ikke se nogen som helst lighed med den ægte vare! Meget mystisk, men rigtig hyggelig oplevelse og eftermiddag J Købte ind i Fresh 'n Easy på vejen hjem og lavede pasta med gulerødder, grøn peber, broccoli og cæsarsalat dressing. Guf.
Søndag formiddag tog vi en tur ud til Santa Monica Beach hvor vi lå i nogle timer og stegte i solskinnet, fik en tur i bølgerne og studerede menneskerne omkring os. Ved 3 tiden gik solen bag et (ret tykt og uigennemtrængeligt) lag skyer, så vi gik op for at få frokost i en lille pizzabiks, og slentrede så lidt rundt på Santa Monica Place og kiggede i butikker, før vi tog bussen hjem og lavede aftensmad. Sad længe på terrassen og snakkede med nogle englændere fra værelset indtil eftermiddagssolen blev til aftenssol og så til skumring, lysene i palmerne blev tændt og de store kegleprojektører på diverse af Boulevardens dyre hoteller sværmede over Hollywoods nattehimmel, natklubber og helikoptere. Senere på aftenen rendte vi ind i Mathias fra Hellerup, som vi havde mødt i San Diego, og som vi havde aftalt at mødes med i Hollywood, og som havde været på en laaaang rejse fra San Diego og til Hollywood - tog, bus, bybus, rundvisning af lokal Hollywood bøsse der var meget determineret på at få en date med ham, og forgæves forsøg på check-in på den forkerte Banana Bungalow, altså den i West Hollywood. Så han var også godt smadret…. :b Aftalte at tage alle tre sammen i Universal Studios mandag morgen, og havde en rimeligt stille og tidlig aften - skulle jo gerne være friske til en lang og actionpacked dag!
Mandag d. 28. juni stod vi op halv 8, gjorde os klar og stavrede ned for at mødes med Mathias til morgenmad, før vi tog undergrundsbanen ud til Universal City, hvor vores længe ventede movie adventure skulle begynde. Lea havde hele tiden sagt "Universal er stort set DET ENESTE jeg VIL prøve i Los Angeles!", så det glædede vi os begge meget til! Universal Studios er de originale filmstudier, som er blevet udbygget til en forlystelsespark, hvor forlystelsernes temaer så er de forskellige film som Universal har indspillet i årenes løb. Lagde stille og roligt (NOT!) ud med et besøg i spøgelseshuset, House of Horror fra filmen 'Van Helsing' - som nok var det mest uhyggelige og virkelighedstro i verden, hvis man da kan kalde slimede hvide monstre med motorsave, edderkopper i fodboldstørrelse, Frankenstein, en blodplettet varulv, en vampyr og en hovedløs mand for virkelighedstro… Angsten var i hvert fald virkelig nok! Resten af dagen tilbragte vi med hyl, skrig, grin, panisk angst, chok, hysterisk latter, hygge og enormt godt selskab, i f.eks. The Simpsons "The Ride" Simulator; Vi stod i kø i ca. 20 min, blev lukket 6 mand i et lille rum med kun en enkelt vogn i, anede ikke hvad der skulle ske, tog plads, det blev helt mørkt i rummet, vognen begyndte at bevæge sig (dog på stedet!), og så kom der tegnefilm på væggene rundt om os - så det virkede som om vi var midt i et afsnit af The Simpsons!! Som om vi var nogle af borgerne i Springfield, men hvor det kun var vores vogn der rystede frem og tilbage, uden dog at røre sig en centimeter, "kørte" vii høj fart kickin' and screamin' igennem de vildeste 90 grader rutsjebaner, water slides, ind i munden på en kæmpe Maggie, under vandet - og fordi det var i 4D blev VI integreret!! Så der sprøjtede vand ud fra sædet foran os når der f.eks. blev nyst eller spyttet, eller man "sejlede" på et stort vandfald… Tænk hvis det er fremtiden! Kom ud ca. 10 minutter senere og meget rystede, havde alle sammen lidt kvalme af at være blevet "kastet" så meget rundt - og vi havde ikke engang forladt det lille rum!! Dét var en myslisk fornemmelse!! :O
Parken bød også på vandrutsjebanen Jurassic Park, som mindede os lidt om Træstammerne i Djurs Sommerland, hvor man sejlede rundt i landskabet fra Jurassic Park, med dino'er rundt om os, tropiske vandfald og figurerne fra filmene stillet karakteristisk op på vejen, ligesom vi var midt i filmen. The Mummy Rollercoaster Ride sendte os i høj fart igennem en "ældgammel" pyramide med gravkamre spækket med guld og gyldne værdier, skumle grave med kister i træ, bandagerede og balsamerede mumier, store edderkopper og høje statuer af sfinxen, og det hele var alt sammen mega godt lavet. Et pludseligt ryk og vognen stoppede - og vi blev sendt baglæns tilbage den samme vej! I Shrek no. 4 i 4D var det lidt samme oplevelse som The Simpsons, men her sad vi ca. 300 mennesker i en stor flot biografsal med røde bløde sæder og guldpaneler, og fik en forsmag på den fjerde film om den grønne trold og hans prinsesse far far away. Igen blev vi nyst på og rystet rundt i vores sæder, da deres oversized onion carriage rumlede igennem en mørk og dyster skov….
Vi spiste frokost på El Pollo Loco, som lavede sindssygt lækker mexicansk mad - sad alle tre og snackede i en stor taco skål fyldt med kylling, salat, guacamole, salsa, tomat, jalapenos og cremefraiche i solskinnet og så lidt på en lille opvisning med nogle performance actors der spillede en scene fra 'Zorro' ved siden af restauranten. Der var sindssygt mange mennesker i parken da vejret var virkeligt dejligt og folk sikkert lige havde fået ferie, så vi nød en lille pause fra al masen og skubberiet med en 'skål' god mad, et glas sodavand og en spandfuld gode grin J Blev dog ikke siddende for længe - der var meget der skulle nås!
Vi fik set The Special Effect Stage, hvor de demonstrerede hvordan man kunne lave - da da daaa - special effects på film, med frivillige fra publikum som prøvekaniner. Sjovt at se hvordan 'normale' mennesker pludselig blev stjerner for et par minutter! J og vildt at opleve hvor simpelt det kan være at få noget kompliceret og vildt til at se meget virkeligt ud, f.eks. en tur i rummet…
Eftermiddagen gik med et show med Animal Actors - en lille opvisning med nogle af de dyr der bliver brugt i Universal Studios. Vi var alle meget meget imponerede over at det er muligt at træne dyr så godt! Der var både mus, fugle, hunde, katte, en kalkun og en gris, men den der vakte mest morskab var klart en orangutang der kunne imitere Angelina Jolie og andre personalia :b De minder så meget om mennesker, det er helt vildt… Snackede i en kanelbolle og endte med glasur over det hele, hvilket man faktisk kan få utroligt meget sjov ud af, hvis nogen var i tvivl. Er bare ufatteligt svært at tage billeder med så fjædte finger', jow jow da… Nåede også forbi Water World som noget af det sidste, hvilket viste sig at være et live show med en gruppe kendte skuespillere, som alle har spillet med i film og serier, og som spillede teater om 'Waterworld' på en kæmpe scene med masser af fede special effects, vandsprøjt, ild på vandet, store eksplosioner og vilde stunts - det var virkelig en fed oplevelse at se dem leve sig så meget ind i rollerne og bare give den gas på scenen! Og som alt dette alt sammen var helt fantastisk og uvirkeligt, så var der vist ingen tvivl om at det vi alle faldt mest for var den guidede tur rundt på filmsættet, hvor vi kørte rundt i bus i Universal Byen - for det er en hel by!!! - og så kulisserne, rekvisitterne, de falske by facader, Wisteria Lane fra Desperate Housewives og det bedste af det hele: King Kong 3D simulator! Som fungerede på samme måde som The Simpsons og Shrek, altså hvor vognen kørte igennem en tunnel, hvor King Kong så blev vist på alle væggene og i loftet, så det føltes som om vi var midt i en jungle omgivet af dinosaurer og så den der kæmpe abe, der angreb dino'erne og den bus vi sad i! Og bussen gled ud over kanten på bjerget og vi faldt og faldt ned ned ned igennem lianerne og trætoppene blev mindre og mindre… Alle skreg og hylede, og det føltes så virkeligt og sindssygt at det næsten var uhyggeligt. Puha. Helt fantastisk…!! Efter en lang og dejlig dag, alle tre med væsentligt stærkere mavemuskler begav vi os ved 8 tiden (efter at have set Terminator 3, som nok var det mest skuffende ved dagen - stadig godt, men ikke vildt fantastisk) tilbage mod hostel'et, købte lidt øl i Trader Joe's, lavede lidt aftensmad, spiste og hyggede os med ølspil, bare os tre hele aftenen. Måske den mest fantastiske dag til dato!? … Sammen med de 150 andre selvfølgelig J Hihi.
Tirsdag var vores sidste hele dag (!!!!!!!) så vi havde planlagt en afslappet strandtur til Santa Monica, som skulle afsluttes med pizza ved stranden. Overskyet? Hm. Ny plan. Tog det stille og roligt, hjalp Mathias med at finde nyt hostel og flytte, da der absolut ikke flere senge var på Banan Hytten, tuslede så os tre ud mod stranden, fornemmede at det var for køligt til at ligge og stege (med minus sol fremme), spiste så pizza på en lille italiensk frokostrestaurant med fantastiske bread rolls, kiggede lidt i butikker og gik så en tur på Santa Monica Pier, hvor vi stenede rundt og prøvede skøre solbriller, fik en tur i The Ferriswheeeeeeel :D og tog en million åndssvage og vemodige billeder af vores sidste dag. Piv. Mærkeligt at kunne sige "I morgen skal vi hjem!" - så det gjorde vi meget. Da vi havde gået molen tynd tog vi en bus op på Sunset Boulevard, hvor vi ledte rundt efter Ole Henriksens Salon - og fandt den!! Lillebitte, mega hyggelig og lidt for meget, præcis som manden selv J Receptionisten så noget skeptisk ud da vi spurgte om hun ville tage et billede af os tre med hvert vores produkt i hånden ("Really??"), men vi synes simpelthen det var en epic ting at en helt (…) almindelig dansker er kommet så langt frem i en så stor by som Los Angeles. Hatten af for det! Spiste aftensmad (sidste nadver!) på Mel's Drive In Diner, en rigtig amerikansk diner med blåt neonskilt, jukebox, grønne lædersofa'er i dining compartments og tjenere med hvide papirhatte på - og LÆKRE burgere på menuen! Det var virkelig mærkeligt, men en rigtig hyggelig og perfekt afslutning på en helt fantastisk og uforglemmelig tur. Gik næsten hele vejen hjem til hostel'et, fangede først en bus fra La Brea, så var alle godt smadrede da vi kom tilbage - så vi slog os ned på terrassen med et par store Budweiser og spillede lidt mere ølspil, snakkede, søbede og fortalte sjove historier fra vores rejser. Utroligt så godt man kan føle man lærer hinanden at kende på kun 3 dage, det er altså fascinerende!Skal helt sikkert ses igen, måske i Hellerup, Århus, København eller Sønderborg, hvem ved? Mathias endte med at sove i Lea's køje da der ikke gik flere busser til hans hostel så sent om natten, så vores sidste nat sammen sov vi i ske - og var enige om at det egentlig også var meget passende J
Onsdag morgen d. 30. juni stod vi tidligt op, spiste morgenmad, fik et bad, pakkede vores tasker, ryddede op, sorterede og pakkede lidt mere, souvenir shoppede på Boulevarden og scorede da også lige en gratis shuttlebus til lufthavnen kl 12.30 efter at have sagt ordentligt farvel til Mathias og Philipp fra Schweiz, som ankom dagen i forvejen. Denne gang var afskeden rigtig svær, for det var ikke kun farvel til nogle fantastiske mennesker, men et farvel til hinanden (ej okay, giv os lige 15 timer mere i fly og lufthavne...), og et farvel til en helt ubeskrivelig tid som aldrig kommer igen, men som vi begge har nydt i fulde drag, og altid vil huske tilbage på som en satsning der endte op i et stålstærkt venskab, noget af det bedste vi begge nogensinde har gjort - Even if the sky is falling down har vi haft the time of our lives. EN GANG TIL! ... Hey hey heey!! ;)
- comments