Profile
Blog
Photos
Videos
MACHU PICCHÚ
Tidligt op klokken 5.30 og afsted til Ollantaytambo, hvor vi sammen med en masse andre turister steg på Peru Rail mod Aguas Calientes. Togturen var som at bevæge sig tilbage i tiden. Langsomt tøffede det sig afsted med os ud af skorsten. På den korte tur langs floden bevægede os fra bjerge dækket af sten og græs til bjerge dækket indhyldet i tropisk regnskov - helt fantastisk oplevelse. Vi ankom til Aguas Calientes midt formiddag og trådte ind i hyggelig tætpakket by, der er meget orienteret mod turister med en et stort udvalg af cafeer og restauranter.
Efter at rygsækkene var afleveret på hotellet, så tog vi bussen op til Machu Picchú. Det viste sig at blive en noget nervepirrende køretur for mig. Vejen snoede sig op, op, op og op - igen autoværn! Vi nåede helskindet op til Machu Picchú og startede som det første med at kaste os over Inti Punku, solporten. En længere gåtur op af et af bjergene - temmelig hårdt at gå, men drengene klarede det i fin stil. Faktisk kunne Lars og jeg ikke følge med drengene! Gåturen gav et fantastisk udsyn over de mange bjergtoppe og Machu Picchú. Tilbage til selve Machu Picchú, hvor vi gik rundt og kiggede på de fantastiske velbevarede ruiner, veje, vandløb, alpacchaer og helt uvurdelig udsigt til alle sider.
Vi brugte der meste af eftermiddagen på bjergtoppen - tog bussen hjem, hvor Mikkel tog en velfortjent lur.
- comments