Profile
Blog
Photos
Videos
TREKKINGTUR I JUNGLEN
Vores sidste gåtur i junglen med David, som drengene synes er super sød og som de ser rigtig meget op til.
Turen gik til Apu Victor - en sumpsø i junglen med blandt andet krokodiller. Vi gik et par kilometer - en efter en efter David. Mikkel fulgte helst lige efter David, hvis han kunne komme til det. Der blev gjort lidt stop undervejs, hvor David fortalte om træerne, dyr m.m. Vi så blandt andet brændende myrer - små røde myrer, hvis bid gør ondt i en måned. Termitdronning som bider bladstilke over som let som ingenting. En fugleedderkop der har fået spist sin hjerne - formentlig af en myrersluger. Desuden ser vi kakaotræet, et vandrede træ, jerntræ, kommunikationstræ, bomuldstræ, hvidløgstræ - det er fantastisk al det David ved om junglen.
Vi kommer ned til en sumpsø, hvor springer i en båd og bliver padlet rundt i søen for at lede efter krokodiller. Vi finder ikke nogen - de ligger på bunden fordi der er overskyet. Der er også et udsigttårn som vi går op i og kan kigger ud over sumpområdet. På hjemturen får vi lov at lege Tarzan og svinge os i lianerne - det er nu ikke så nemt, som det ser ud til på film. Drengene synes at det er megasjovt.
- comments