Profile
Blog
Photos
Videos
LIMA CENTRUM
Vi var inde i Lima centrum i går. Bygningerne der inde fortæller om en tid for mange år siden. Meget flotte gamle bygninger. Folk virker meget flinke og mange synes, at drengene er søde. Mange siger: Nåhhh, og smiler til dem. Andre siger et eller andet på spansk og vil gerne røre Mikkels hår. De får megen opmærksomhed. Drengene synes, at det er mærkeligt.
Vi var inde og se den Canadiske Ambassade i går - der hvor Simeon arbejder. Der var en del sikkerhed forbundet med skulle igennem for at blive lukket ind. Ellers lignede det meget helt almindelige kontorbygninger.
Vi tog med turistbus Mira Bus rundt i Miraflores - så den flotte kyststrækning med paraglidere - se billede.
Gik tur gennem den lille park Kennedy og talte 65 katte - drengene tog billeder af ca. halvdelen!
I morgen tager vi på tur med Ann-Christina og familien. Vi kører nogle timer sydpå - ned i ørkenen (ja her er ørken selvom Lima ligger ud til havet).
- comments