Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Alle Sammen :-)
Nu er den første halvdel af vores "Sydney til Alice Springs tur" gået, og vi er nu i Adelaide. Her kom vi til i går (Torsdag d. 25/2). Men vi må hellere starte fra starten. D. 19/2, dagen før vi skulle på tur, flyttede vi hostel i Sydney. Vi flyttede ud til Kings Cross, fordi det var der vi skulle samles op tidligt næste morgen.Vi skulle bo på Jolly Swagman - et hostel langt fra, hvad vi var vant til på Wake Up! Snusket, ingen air-condtion og mærkværdige personligheder. :-) Vito er og bliver de mest normale. Hehe. Så vi var bare glade for at det kun var for en enkelt nat. Næste morgen blev vi hentet kl. 6.15 af vores nye tur-guide, Luke. En rigtig sprælsk, hyper drengerrøv. Da vi kørte igennemKings Cross så tidligt om morgenen, var den anderledes end om dagen - Der stod letpåklædte damer på gadehjørnerne. Kings Cross er nemlig Sydneys svar på "Red light district".
Vi satte kursen mod Canberra, hvor vi skulle se parlamentet. På vejen til Canberra skulle vi alle præsentere os selv i bussen. Der blev sendt en mikrofon rundt, og jo tættere den kom på os, jo mere nervøse blev vi. Det skulle jo gøres på engelsk, foran en masse mennesker vi først lige havde mødt.Men da det først var overstået, var det jo slet ikke så slemt. :-) Da vi ankom til Canberra, gav Luke os en guidet tur i parlamentet. Efter det kørte vi Thredbo, hvor vi skulle overnatte. En by som om vinteren er skisportssted. Næste dag skulle vi bestige Australiens højeste bjerg, Mount Kosciuszko. Vi var dog nødt til at vende om på grund af regn og hård vind. Da vi kom tilbage til bussen var vi alle drivvåde, men solen var heldigvis kommet frem igen, så vi kunne tørre. Herefter kørte vi videre til Snowy River - som er en berømt flod i Australien. Vi ankom sent til Lakes Entrance, hvor vi skulle bo. Der havde vi en hyggelig aften med fællesspisning og solnedgang på stranden. Så der fik vi dyppet fødderne i The Southern Ocean. Hvis afstanden ikke havde været så stor, havde vi kunnet se Tasmanien fra den strand.
Mandag skulle vi igen tidligt afsted, denne gang mod Melbourne. Vores første stop var Wilsons Promontory National Park. Her skulle vi udpå en gåtur, først op til et lookout-point med udsigt ud over havet. Derefter gik vi videre ned på Ninety-Mile-Beach, hvor vi spiste frokost og forsøgte os med boomerangkast. Det var ikke så let som det ser ud til. :-)Senere den dag ankom vi til Melbourne.
Tirsdag morgen blev vi hentet kl. 6.30 af vores nye chauffør, Tod. Vi startede ud med en tree top walk, hvor vi gik 25 meter over jorden inde i en regnskov. Vi gik på stålbroer, og var også oppe i et højt tårn, med udsigt over hele skoven. Om eftermiddagen var vi ude og se en af De Tolv Apostle. Her efter spiste vi aftensmad på hostlet i Princetown, en lille by med seks huse, et hostel, en campingplads og en bar. Efter maden kørte vi ud og så solnedgangen over nogle andre af De Tolv Apostle. Onsdag morgen gik med… Gæt engang… Endnu flere apostle. :-) Udover det så vi også London-bridge, en klippe der tidligere var formet som London-bridge, men kolapsede for nogle år siden - man kan dog stadig godt se at den ligner. Efter vi havde fået set en masse klipper, kørte vi mod Grampians National Park via Great Ocean Road. I Grampians National Park skulle vi på hiking-tur op til The Pinnacle, hvor vi kunne se ud over området. The Grampians er en bjergkæde svarende til Alperne. Så det var ikke en hel nem vej op, selvom der kun var 2.2 km op. Turen op og ned igen tog ca. tre timer. Efter denne udmattende tur fik vi en MEGA BELØNNING!!! En müslibar + æren af selv at lave aftensmad, da vi skulle bo i Adventure Tours private hytter. Men det endte nu med at være rigtig hyggeligt plus vi slap for opvasken. Om aftenen hyggede hele gruppen med spil og et par øl.
Torsdag kørte vi ca. 450 km fra The Grampians til Adelaide. På denne tur krydsede vi grænsen mellem Victoria og South Australia. Vi havde kun nogle få hurtige stop denne dag, da køreturen var så lang. Vi ankom til Adelaide kl. halv syv. Om aftenen samledes vi for at tage afsked med dem der ikke skulle med videre fra Adelaide. Vi mødtes på baren til en øl sammen med vores guide - han tog os med videre til den festival der er i Adelaide i disse dage. Festivalen er spredt ud over hele byen, vi tog hen i en park, hvor der var gratis indgang. Denne park mindede os fuldstændig om Kimbrerfest, det eneste der manglede var søen. Der var kulørte lamper, tivoli og glade mennesker. Det blev lidt småsent, så vi var glade for at have en fridag fredag + 23 grader at gå hjem i kl. to natten.
I dag, fredag har vi bare daset og nydt at sove længe. Der har været 36 grader, så vi kunne alligevel ikke holde til at komme på de helt vilde eventyr i dag.
Håber alt er vel i Danmark :-)
Knus og kram fra Mie og Nina
- comments