Jeg er tilbage efter tre dage i Blue Mountains og har det straalende. Tog alene rundt i bjergene, men der var ingen fare paa faerde. Faktisk var det den maade min oplevelse blev bedst og jeg var ude og vandrer i bjergene naesten ti kilometer hver dag - meget haardt!

Den foerste dag tog jeg en kort tur rundt omkring Katoomba, som er en meget lille bjergby, der bare 'skyder op' lige pludselig i den vilde natur. Den ligger paa toppen af et bjerg og er meget doed for fest og druk - meget stor kontrast til Sydney, saa den foerste dag foelte jeg mig meget ensom. Det eneste unge selskab paa mit hostel var et meget kedeligt engelsk par og en fyr fra Israel. Derfor laerte jeg hurtigt at mure mig inde paa mit vaerelse som jeg havde alene, og det noed jeg egentlig ogsaa efter lidt tid. Det var meget rart at komme lidt vaek fra stoej, uden at have mennesker omkring en hele tiden.

Den anden dag tog jeg en turistbus ud til et par vandreture, som dog hurtigt blev kedelig. Selvom naturen er utrolig smuk - jungle, bregner, lianer, vandfald og vilde papegoejer - er de oevre stier i bjergene meget rendte og til sidst blev jeg traet af at stoede paa japanere og dumme, hoejtraabende amerikanere, der forstyrede naturen.

Derfor valgte jeg at tage turen ned fra Three Sisters, en gigantisk klippeformation (billedet) der raver ud i skoven og er guddommelig for aboriginees. For at komme ned skulle du gaa af Giant Stairway - en tusind trappetrins lang tur, man ikke skal tage hvis man er gangbesvaeret eller har svaert ved at holde balancen. De svimlende hoejder og stejle trapper udfordrede ens balance, og selvom det gik nedad maadte jeg holde pauser mange gange undervejs.

Men da jeg endelig naaede landjorden var det det vaerd. Underskoven var tyst, vild og fantastisk og helt anderledes end de rendte hoejder, hvor du ikke kunne opleve skoven og biotoperne til fulde. Derefter gik der tre kilometer foer jeg moedte et oeje, og det var fantastisk som naturen spredte sig for mit blik. Roede og blaa undulater skreg i traerne, firben hoerer til overalt, og brusende vandfald skoed ned fra klipperne og gjorde alting vaadt og saftigt groent. Desvaerre er mit kamera i udu ligenu, men jeg skal se om jeg kan faa uploadet flere billeder.

Da jeg naaede Leura Falls som var sidste stop paa ruten, moedte et blik mig, som nok er det smukkeste jeg nogensinde har set i mit liv. Leura Falls er en enorm klippeformation, hvor vandet staar i kaskader ned ad bjerget, spildende og legende i sollyset, hvorefter det fosser ned i smaa pools og vandloeb under sig, forsvindende i en flod laengere nede i dalen. Som jeg stod der og beundrede det, faldt en enorm sten ned i et af vandloebende og du kunne virkelig fornemme hvilken kraft vandet og naturen havde her. Jeg foelte mig heldig over at opleve et saa sjaeldent sted, hvor alting stadig er uberoert og man faar lov til at opleve naturen, som den ogsaa var for tusind aar siden.

Den naeste dag tog jeg til Wentworth Falls som ligger et par kilometer udenfor Sydney. Igen skulle jeg ned ad stejle stentrapper, der snoede sig i svimlende haeldninger ned ad bjerget. Jeg er glad for, at jeg er i saa god form, for bjergvanddring tager haardt paa en, men det foeles nu alligevel godt at besejre hoejde saavel som distance. Wentworth Fall var omend endnu smukkere end Leura. Femhundrede meter falder vandet foer det rammer klipperne, og naar du kigger op staar det ned fra bjergtoppen som lysende gardiner. Der er intet liv i floderne under faldende, men omkring dem sprudler det med liv og saftige, groenne planter, der kan overleve i den store fugtighed. Vandet er dog iskoldt og det blev kun til lidt sopning mellem klipperne, foer turen gik videre til Valley of the Waters, der er en tur med masser af hoejde og udfordrende terraen. Mange gange maadte jeg kravle over traaer eller tage store skridt over klipper, for at komme videre paa ruten, foer jeg til sidst besejrede en Indiana Jones lignende stentrappe, jungleagtig og fyldt med farlig vaadt moss.

Det maerkeligste ved landskabet er, at du pludselig traeder ud af den vilde jungle, vild og svedende efter 5-7 timers gang og saa springer en vej eller cafe ind i synet paa dig. Som en doer mellem natur og civilisation.

Men trods mine fede oplevelser var det alligevel godt at komme tilbage til Sydney i dag. Jeg elsker denne her by. Omraadet er saa fedt, at man elsker alt ved det. Kings Cross er et virvar af butikker, diskoteker, hostels, parker, stripklubber og maerkelige saelgere. Her er ludere og lommetyve og den lokale kebabmand kan dansk. paa et af hjoernerne ligger der en dansk iscafe, for at det ikke skal vaere loegn.

I morgen skal jeg til Port Stephens, hvor jeg skal holde jul, har jeg besluttet. Nytaaret skal foregaa i Byron Bay eller Surfers Paradise inden jeg skal moede Maja i Brisbane - det er planerne ind til videre.