... Bare rolig, det er ikke grænsehandel med stoffer, som det måske kunne se ud til. Forklaring følger :)

Vi havde en meget sjov/speciel oplevelse, da vi skulle krydse grænsen mellem Bolivia og Peru på vejen fra Copacabana til Puno, som også ligger ved Titicacasøen.

Da vi nærmede os grænsen til Peru, skulle vi alle sammen ud af bussen. Beskeden var, at vi skulle melde os på migrationskontoret på den Bolivianske side af grænsen, derefter skulle vi krydse grænsen til fods, for så at melde os på migrationskontoret i Peru (på den anden side af grænsen), inden vi igen skulle mødes alle sammen i bussen og køre til Puno.

Meget smart og effektivt system, må man sige (eller ikke). Vi stilte os i kø til migrationskontoret på Bolivias side, og da det efter 45 min endelig blev vores tur, blev vi bedt om at vise en grøn seddel sammen med vores pas til politimanden. Sedlen (en slags indrejseerklæring) skulle man have fået ved indrejse i Bolivia, men det havde vi altså ikke. Politimanden var ikke særlig venlig, da vi prøvede at forklare ham, at politiet i La Paz lufthavn havde taget vores grønne seddel, så vi ikke havde den. Han sagde en hel masse på spansk, som vi ikke forstod. Vi forstod kun det sidste: "smut til Peru med jer". Lidt forvirrede over alligevel at få lov at gå, gik vi hen over grænsen til Peru og hen til migrationskontoret der.

Da vi kom over grænsen, indså vi, at den bolivianske politimand bare havde sendt "lorten" videre. Vi kunne selvfølgelig ikke få indrejsetilladelse i Peru, når vi ikke havde et udrejsestempel fra Bolivia. Så vi måtte gå de 500 meter tilbage til Bolivias migrationskontor, denne gang ledsaget af en sød brazilianer, som hjalp os med at diskutere med det bolivianske politi (på spansk).

Det endte i en mindre "grænsehandel" under bordet, hvor vi måtte betale, og så fik vi endelig vores udrejsestempel og kunne få lov at komme ind i Peru. :)

Vi ankom til Puno sidst på eftermiddagen, men nåede desværre ikke at opleve noget af byen. Vi brugte nemlig aftenen på en lægeklinik, fordi Jacob var blevet syg. Så med alt godt fra Apoteket (ALT! - se billedet af morgen-cocktailen) forlod vi tidligt næste morgen Puno for at tage med bussen til Cuzco. 7 timers bustur (mere) men hvem tæller :-)

- Nikoline og Jacob