Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer
I dag stod vi op kl. 6.00. for at spise morgenmad og pakke sammen, inden vi kunne køre til Kings Canyon. Det var kun en køretur på 15 minutter fra lejren. Da vi ankom, fortalte Sean os lidt omkring den rute, som vi skulle gå. Ruten var på ca. 7 kilometer, hvor vi både kom op på klipperne og ned i dalen.
Undervejs på gåturen stoppede vi flere gange for bl.a. at høre om historien og geografien bag Kings Canyon. Derudover stoppede vi også ved en lille sø nede i dalen, hvor der var mulighed for en dukkert. Det var helt fantastisk flot, at gå oppe på klipperne, hvor man kunne se ud over hele området.
Efter 3,5 time kom vi tilbage til bussen. Det var ved at være middag, så vi kørte til det nærliggende Kings Canyon Resort for at spise frokost og tanke op inden den 5 timer lange køretur tilbage til Alice Springs.
Vi var tilbage på vandrehjemmet ved 18.30-tiden, hvor vi lige kunne tjekke ind og få et hurtigt bad, inden vi skulle mødes med gruppen til aftensmad og drinks. Det var en god afslutning på de 9 oplevelsesrige dage med Adventure Tours.
Nicoline og Allan
- comments