Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hej
Vi blev hentet ved vandrehjemmet kl. 6.10. i morges af vores nye guider fra Adventure Tours, Sean og Glenn. Da alle var kommet i bussen, kørte vi af sted til en kamelfarm, som ligger lidt uden for Alice Springs. Her holdt vi ind, og så var der mulighed for at få lidt morgenmad.
Efter kamel besøget kørte vi af sted mod Uluru (Ayers Rock). Turen dertil tog 3-4 timer, så vi fik sovet lidt og leget nogle lege i bussen, inden vi ankom til vores lejr. Det var ved at være frokost tid, da vi ankom til lejren i Yulara, byen ved siden af Uluru og Kata Tjuta Nationalpark.
Til frokost var der kyllingeburgere, og bagefter kørte vi ind til Nationalparken. Vi startede med at køre hen til Kata Tjuta, som er en række af kæmpestore sten, nærmest klipper, i nogle rigtig flotte farver. Ved Kata Tjuta gik vi gennem "Valley of the vind" til to udsigtspunkter. Det var et utroligt flot og fascinerende område at gå igennem.
Efter gåturen ved Kata Tjuta havde vi travlt, da vi skulle nå hen til Uluru inden solnedgang. Vi kørte hen til et udsigtspunkt, hvorfra vi kunne se hele Uluru fra en tilpas afstand. Lige inden solnedgangen fik vi alle sammen et glas champagne, det er åbenbart en tradition. Selvom vi ikke var de eneste, som var mødt op for at se solnedgangen, var det stadig helt utroligt flot. Lige efter solnedgangen kunne vi se fuldmånen stige op bag den store sten.
Da månen var steget helt op over Uluru, var det tid til at køre tilbage til lejren, for at lave aftensmaden. Vi skulle have kænguru, marineret oksekød og pølser fra grillen. Aftensmaden blev spist omkring bålet, og derefter blev der lavet snobrød.
Ved 22-tiden skulle vi til at gøre klar til at komme i seng, så vi kunne være klar til solopgangen ved Uluru næste morgen. Vi skulle sove udenfor under stjernerne, derfor sov vi i "swags" (et australsk liggeunderlag til udendørs brug). Det er begyndt at blive ret koldt om natten hernede, omkring 10 grader, så alle pakkede sig godt ind, inden vi lagde os til at sove.
Nicoline og Allan
- comments