Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen
I dag sov vi længe og nød rigtig meget, at vi ikke behøvede at have stillet vækkeuret. Ved 12-tiden gik vi ud i byen for at spise morgenmad/frokost. Vi spiste på en rigtig hyggelig café, hvorefter vi gik lidt ovenfor byen for at tage en gondollift op på toppen af et nærliggende bjerg.
Desværre fandt vi ud af, at liften havde lukket pga. ombygning, så vi måtte gå tilbage til byen igen. På vejen tilbage gik vi forbi en kæmpe indendørs minigolfbane, der var lavet ligesom Queenstown by med mange flotte detaljer.
Efter et slag minigolf gik vi hen til en gade kaldt The Mall, for at kigge lidt i butikker. Det var en overskyet dag, så man kunne ikke rigtigt se de mange omkringliggende bjerge for skyer.
Inden vi gik hen for at handle lidt morgenmad til i morgen og spise en stor Fergburger til aftensmad, slog vi et smut forbi A.J. Hacket Bungy's hovedkontor for at booke et bungyjump til Allan på mandag.
Efter aftensmaden havde vi booket os ind på Minus 5, isbaren her i Queenstown. Minus 5 er en bar i en kæmpe fryser, hvor alt er lavet af is, selv møblerne og de glas vi drak af, var lavet af is. Baren var omkring minus 8 grader, da vi gik derind, så det er ikke et sted, man kan holde ud til at være en hel aften, selvom man får udleveret overfrakke og vanter. I baren var der desuden også fyldt med en masse flotte isskulpturer.
Vi er lige blevet færdige på isbaren, og det er nu tid til at komme i seng, da vi bliver hentet i morgen tidlig til vores Milford Sound udflugt.
Nicoline og Allan
- comments