Hej derhjemme

Vi kørte fra Queenstown kl. 8.30. i morges. Derfra kørte vi ca. 40 minutter til Cromwell, hvor vi holdte ind for at købe noget morgenmad. Efter at have spist morgenmad kørte vi mod Christchurch, hvor de fleste fra bussen skulle stå af i dag. Vi havde dog besluttet os for at hoppe af bussen i den lille by Twizel, hvorfra man kan tage ud til Mount Cook (New Zealands højeste bjerg).

Ved 12-tiden ankom vi til Twizel, som umiddelbart virker til at være en meget lille og rolig by. Det første vi gjorde var at bestille billetter til Mount Cook ved et lille firma kaldet Cook Connections. Bussen fra Twizel kørte først kl. 13.00., så vi brugte ventetiden på at spise frokost på en lokal café og få handlet lidt snoller til turen.

Allan fra Cook Connections hentede os i en minibus (vi var de eneste to, som skulle med), og kørte os de 60 km. ud til Mount Cook by. Allan var meget venlig. Han fortalte os om området på vejen ud og kørte os en tur rundt i den lille by for at vise os gode spisesteder og aktiviteter, inden han satte os af ved vandrehjemmet.

Det var fuldstændig tåget, da vi ankom til Mount Cook. Så det var svært at tro på, at der faktisk ligger bjerge hele vejen rundt om byen, da de slet ikke var til at få øje på. Alligevel bestemte vi os for at gå en tur, da vi havde tjekket ind, for at se om vi ikke kunne spotte Mount Cook et sted.

Turen, som vi gik, bliver kaldet Red Tarns. Man går op af Mount Sebastapol, og det tager omkring 2 timer at gå hele turen. Der var helt tæt tåge, da vi gik fra byen. Vi håbede derfor, at vi kunne nå op over de tykke skyer og få et glimt af Mount Cook. Vi gik og gik, ruten gik stejlt opad, og efterhånden blev det lidt tvivlsomt, om vi overhovedet ville få set nogle bjerge i dag. Heldigvis begyndte det så småt at klare op, da vi nærmede os toppen.

Over skyerne var det helt fantastisk vejr, og udsigten til Mount Cook og de omkringliggende bjerge var helt suveræn. Skyerne lagde stadig som dyne over byen, hvilket også var lidt specielt. Da vi havde nyt udsigten, var det tid til at bevæge sig ned igen over den snefyldte sti.

Allerede da vi skulle til at gå ned fra bjerget, kunne vi se, at tågen var lettet lidt nede i dalen, men da vi kom helt ned, var den faktisk næsten helt væk. Den tykke tåge var alt forsvundet på meget kort tid, men de siger også, at vejret kan skifte meget hurtigt her.

Klokken er nu ved at være 19.30, og vi er lige kommet tilbage til vandrehjemmet efter at have spist aftensmad på en restaurant. Mount Cook by er meget lille, der bor kun omkring 120 personer her permanent. Byens skole har 16 elever og en lærer, og der findes ikke et supermarked i byen. Heldigvis kan man købe lidt forsyninger her på vandrehjemmet, så det er ikke noget problem. Det er ellers et meget hyggeligt sted, vandrehjemmet er en stor bjælkehytte med fine værelser og en stor pejs. Vi skal være her to nætter, før vi tager videre til Tekapo og Christchurch. I morgen vil vi ud og se, om vi ikke kan komme lidt tættere på Mount Cook, så vi håber på skyfrit vejr :-)

Nicoline og Allan