Jeg havde en skriftlig to timers eksamen sidste fredag. Det hele foregik meget anderledes, end hvad jeg er vant til derhjemme, idet det var vores underviser, som helt selv bestemte, i hvilke bygninger vi skulle være, hvad tid vi skulle have eksamen (hun spurgte, hvornår vi ville have den på dagen), og der var tid til snak undervejs. Det var rart at få den overstået - så bliver det spændende at se, hvad resultatet ender op med!

Da jeg kom hjem, havde vi BBQ i haven for at sige ordentligt farvel til Katrine. Vi havde det skønneste vejr, så det var perfekt timing. Vi tog alle med hen til bussen for at sige et sidste farvel - vi må have set underlige ud, sådan som vi opførte os. Stemningen var lidt trykket derefter, idet det var tydeligt at mærke, at der manglede en - alle fylder så meget i huset.

Jeg havde en stor uge eksamen, som skulle afleveres mandag. Men idet jeg jo er i Australien, er det ikke det fedeste at skulle sidde hjemme i weekenden. Så der blev prioriteret, og der blev plads og tid til sjov og til at nyde weekenden lidt også. Det skal dog lige siges, at jeg af samme årsag havde knoklet med opgaven i løbet af ugen for at have tid til at gå ud i weekenden.

Vi tog en ordentlig bytur senere på aften, fredag, og det blev ret sent for en gangs skyld, så var ret træt dagen efter. Det ville have været normalt at komme hjem så sent i DK, men ikke hernede, så det var ikke meget, jeg fik lavet på min eksamensopgave, trods flere forsøg

Og søndag stod den på strand… prioritering, prioritering, prioritering. Der var blevet arrangeret International BBQ på stranden - godt initiativ og vi var igen rigtig heldige med vejret. Det var smadder hyggeligt lige at få samlet så mange som muligt af os Exchange students, sandsynligvis for sidste gang.

Nu lyder det som om, jeg ikke laver ret meget fagligt og ikke bruger ret meget tid på studiet - det skal altså lige med, at det gør jeg rent faktisk… desværre, og har nok også brugt mere tid end mange andre, selvom jeg også har lavet meget andet. Har en irriterende samvittighed, der gør, at jeg ikke kan lade være, og det er nok bare min mentalitet. Så kan man diskutere, om det er godt eller skidt. Men man er vel lidt perfektionistisk, og gør det så godt som muligt uden at springe over, hvor gærdet er lavest, selvom muligheden er der

Når man vil det hele på en gang, så må man jo finde andre tider på døgnet at lave tingene i. Jeg sad derfor til langt ud på natten til mandag og skrev opgave - nu arbejder jeg ret godt så sent, så det passede mig fint, og igen mandag morgen inden deadline. Det var godt nok en svær opgave, men den voldte heldigvis de fleste mange problemer. Jeg er kommet i tale med ret mange fra det fag, så vi var en hel masse, som konstant kontaktede hinanden og hjalp hinanden og diskuterede problemstillingerne. Virkelig en stor hjælp, som var nødvendig, puha…

Men den blev færdig, og jeg fik sommerferie… Tænk at være så heldig, at man kan sige, at man har sommerferie for 2. gang indenfor 5 måneder - det er altså ik' så ringe endda

Der var flere i huset som løbende havde fået sommerferie før mig, og hver gang nogen kom hjem fra eksamen, havde afleveret opgave og/eller fået sommerferie, var der jubel, hvilket gav en fed stemning. Da jeg fik afleveret og endelig kunne holde sommerferie, sad et par stykker nede i haven og snakkede og spillede guitar. Haven er ud for mit vindue, så jeg måtte selvfølgelig åbne det og råbe til de andre, at nu var den afleveret, og der lød en jubel, hvilket var ret sjovt

Tirsdag blev en virkelig lang, men super fed dag. Den begyndte allerede kl. 5 om morgenen, hvorefter vi var 5, som drog mod Royal National Park, som ligger et par timer væk. Har vandrede vi HELE dagen i al slags natur. Strande, bush, klipper, skov, regnskov, "jungle" og så var det med KÆMPE bakker/bjerge. Vejret var super lækkert, men måske en anelse for godt, når nu vi skulle vandre en hel dag… Hold op, hvor vi svedte, men fedt at få brugt sig selv på den måde og rigtig få oplevet. Naturen var simpelthen så smuk og varierende, og den skiftede konstant, hvilket er lidt imponerende, at den kan på så korte afstande. Det blev en MEGET lang dag, og jeg var godt smadret i kroppen og godt træt, da jeg endelig kom hjem igen efter 30 km's vandren på 9 timer og 39 min.

Onsdag blev derfor en rolig og afslappende dag, hvor vi alle fulgte det amerikanske præsidentvalg. Om aftenen mødtes jeg til middag med to Aussie venner fra et af mine kurser. Det var kanon hyggeligt og en rigtig sjov aften. Kommer til at savne dem, og det er ærgerligt, at jeg allerede skal hjem, idet jeg nu for alvor begynder at føle, at jeg rigtig kender folk og rigtig lærer dem at kende!

Fredag var vi et par stykker, som tog op på uni en sidste gang for lige at få et sidste kig og føle friheden ved ikke at skulle til timer Og i håb om, at kunne sælge vores bøger, da vi ikke har noget at bruge dem til i DK. Desværre lykkedes det ikke, idet de fag, vi alle havde, kun kan tages i forårssemester hernede. Ret så irriterende og spild af penge!

Det var virkelig varmt og lummert helt hen til om eftermiddagen, hvor vi sad ude i haven. Pludselig skifter vejret fuldstændig - der bliver overskyet, det begynder at regne, og der kommer lyn og torden OG MEGA HAGL. Passer slet ikke ind i vejret ellers. Utroligt, hvordan det på et splitsekund kan skifte. Efter en halv time, hvor hele haven er tildækket med rindende regnvand, holder det op, og der bliver igen blå himmel og sol fra en skyfri himmel. Virkelig mærkelig oplevelse!

Jeg har haft overnattende gæst i weekenden, idet Nicoline havde smidt sin nøgle væk lørdag og derfor måtte vente på at låne en nøgle fra kontoret mandag morgen. Jeg fandt hende sovende på gangen ude foran sin dør lørdag nat, da hun var gået hjem før mig Så hun crashede hos mig, lånte tøj og sko, samt jeg måtte forpleje hende med mad. Hun er dog ikke den eneste, som har formået at gøre det, så vi er snart vant til det - men surt er det!

Idet vi bliver smidt ud af huset, når semesteret ender, havde jeg en uge tilbage, som bare skulle nydes. Det var faktisk ret stressende, da der er så meget, jeg gerne vil nå. Føler næsten at jeg slet ikke har tid til at forlade Sydney med alle de ting, jeg gerne vil og alle de mennesker, jeg gerne vil se. Der skulle også undersøges og laves en rejseplan for de kommende 5 uger på farten, hvor jeg skal rejse rundt. Jeg gik derfor så småt igang med at lave en plan over, hvordan mine næste mange uger i Aussie skal forløbe, men come on… Jeg havde en uge, så der er jo masser af tid til at planlægge og intet hastværk… Nogle piger og jeg prøver, om vi kan få noget strikket sammen, så vi kan mødes og rejse sammen, men det bliver noget med at nogle starter et sted og mødes med en anden senere, hvorefter en af de andre forlader… Det er lidt af et puslespil, så nu må vi se, om det går op i en højere enhed. Det er nok den største bekymring, som den sidste uge har budt på.

Vi er en masse fra huset, som tager til Melbourne sammen, som det første. Det skal nok blive nogle sjove dage, og så kan vi udskyde at sige farvel og forlade huset sammen. Det bliver meget rart, så man ikke skal sige farvel til alt og alle på én og samme tid. Derfra splittes vi, og jeg tager nok til Alice Springs og Uluru for at opleve området der i et par dage.

Jeg skal lige nå at nævne, at jeg stort set kun har vasket i hånden hernede. Nogen gange bliver jeg lidt i tvivl om, hvor det lige er, jeg er henne. Vi har ikke vaskemaskine i huset, så vi skal på vaskeri. Dog er det mega dyrt, som alt andet selvfølgelig, og så er det mega dårligt, så synes ikke tøjet bliver ordentlig vasket - og så er jeg bange for, at tøjet bliver ødelagt i maskinen - så den gammeldags metode har været taget i brug, bortset fra når sengetøj har skullet vaskes.

For et par uger siden modtog jeg et brev fra posthuset i Melbourne om, at de havde tilbageholdt en pakke til mig, idet den indeholdt tobak. Før jeg kunne få den udleveret, skulle jeg derfor betale et voldsomt stort beløb. Jeg kontaktede mine forældre og kunne så få fortalt, at en pakke med lakridspiber var sendt til mig. En pakke med lakridspiber - tobak, min bare…haha. Kunne godt tænke mig at vide, hvordan de træner deres sporhunde. Jeg kontaktede derfor straks posthuset, men var ikke sikker på, at jeg ville kunne nå at få pakken tilsendt, hvilket ville være smadder ærgerligt. Det er så rart at få post og en lille hilsen hjemmefra, men der var jo ikke så meget, der kunne gøres. Men i fredags modtog jeg den så på falderebet, hvilket er så heldigt. Tusind tak for pakken og for en god historie og et godt grin!!!

Det er i skrivende stund den sidste dag og aften i huset. Det er altså slet ikke til at forstå, at det allerede er tid til at forlade huset, Sydney, tage afsked med alle menneskerne samt slutningen på studielivet "Down under". Bliver virkelig mærkeligt at skulle sige farvel til det hele i morgen formiddag.

Vi havde derfor aftalt at spise sammen alle i huset, og vi sad i haven til langt ud på natten og talte og havde det så sjovt… Ingen havde travlt med at gå i seng, på trods af at ingen rigtig har fået pakket endnu. Ja, det er nat, imens jeg skriver, men gider ikke lige gå i seng!

Det var enden på et fantastisk ophold i Sydney - nu begynder det søde backpacker liv, og det skal nok blive nogle spændende og oplevelsesrige uger med fart på. Og jeg glæder mig til at komme ud og opleve igen og rejse fra sted til sted!

Håber, I alle har det godt derhjemme, kan holde varmen og så småt begynder at komme i julestemning. Var på Starbucks forleden og i supermarkedet, hvor de nu er begyndt at pynte op til jul. Det virker altså bare helt underligt, og det føles ikke rigtig som om, julen er på vej, når man er omgivet af sol, strand og palmer…!

Så nyd den hyggelige juletid lidt for mig også