Mandag d. 5 - onsdag d. 7. maj

De sidste dage i Hanoi og på hele rejsen hyggede vi os mest bare. Ved en absolut tilfældighed skulle de to piger med præcis samme fly til Bangkok som jeg. Af den grund kunne vi dele afskedsfølelsen til Vietnam. Og tage afsked i Bangkok lufthavn.
Mandag aften da vi var på vej tilbage til hostlet, tillod jeg mig at tage et billede af en flok lokale, der hyggede sig på et tæppe foran et hus og spiste. Det indgød dem til at invitere os på både Heineken, hjemmelavede forårsruller og dessert. De var helt tydeligt en del af Hanois overklasse, men at spise midt på fortovet hører til alle sociale lag, selv når man har inviteret gæster. Mændene sad i den ene side, kvinderne i den anden, og der blev leet konstant! Hele tiden blev der fyret vittigheder af, som den ene mand der talte lidt engelsk forsøgte at oversætte. Nogle vittigheder var absolut bedre end andre, men alle blev modtaget af et kaglende latter-udbrud fra kvindernes side. Vi var desuden de eneste af hunkøn der indtog øl. Der var en fjantet, men meget hyggelig og utrolig gæstfri stemning. Vi tre piger fik tildelt frugt-navne, formentlig i tråd med de vietnamesiske kvinders navne, der har en konkret betydning. Jeg var "jordbær". .. Og så spurgte de om jeg var de to hollandske pigers mor! :D
Pludselig kom familiens ældste datter hjem, hun lignede umiskendeligt en 12-årig, men var 18 (!!), kl var ca 22, og hun kom direkte fra skole. Hun havde været i skole i dagtiden, og om aftenen tog hun ekstra undervisning ved en lærer. Sådan er der mange vietnamesere der gør, og ungdommen forløber uden andet end skolegang. Denne enorme disciplin, mødte jeg desuden også i Cambodia, hvor mange tager engrlskundervisning efter en hel dags arbejde.
Vi var ude og se nattelivet omkring hostlet nogle gange, og vi shoppede i nogle af de mange lokkende butikker med farvestrålende varer. Da min rygsæk blev vejet d. 6. i Hanois lufthavn til 14,5 kg, gik det op for mig at jeg alligevel har købt temmelig meget under min rejse. Over halvdelen af mit indhold i rygsækken er souvenirs.. Det føltes helt mærkeligt at rejse tilbage til thailand, og skulle træde ud i Bangkok igen. At stå i Bangkok lufthavn gav mig lyst til bare at hoppe videre på et fly hjemad. Og i særdeleshed da den massive trafik ind mod centrum gjorde turen dobbelt så lang (2 timer), syntes jeg at det måske ikke var besværet værd. Men her sidder jeg på et hotel midt i Bangkoks nok kendteste gade: Kaosan Road, og har haft mulighed for at ordne det sidste inden jeg drager mod DANMARK! Tænk engang.
Det har været en rejse i Sydøstasien, og en rejse i sindet. Det har til tider været udfordrende og svært, og til tider helt enkelt, befriende og fantastisk spændende! Tak til Thailand, Cambodia, Vietnam og alle de fantastiske mennesker jeg har mødt undervejs, og tak til jer derhjemme, som jeg har været taknemmelig over har været der et sted. I kan tro jeg har tænkt meget på jer! Vi ses hjemme!