Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 3. - søndag d. 4. maj
Vi (med Giulia og Nina, de to hollandske piger) blev hentet tidligt lørdag morgen af den bus som skulle fragte os til Halong Bay. Guiden var god til engelsk, sjov og med god sans for at fortælle det interessante :) det tog ca 4 timer at nå frem. Her blev vi indkvarteret på en hvid træbåd med restaurant og soltag. Meget luksus!
Halong bugten var fuldstændigt betagende! Den er nummer et på verdens "nye syv vidundere", og det forstår jeg godt. Vi gled forbi et utal af de smukke limestens-øer, hvoraf de næsten alle ligger fuldstændig urørte hen, da det oftest ikke er muligt at bebo dem, og gå i land. Formentlig af den årsag er naturen så vel bevaret og uspoleret, selvom der kommer millioner af turister hvert år. Vandet er dog meget beskidt.
Vi besøgte en enorm klippehule på en af øerne. Den største jeg har set. Den hed surprising Cave, fordi den overraskede med det kæmpe tilstødende kammer, man trådte ind i efter den første. Inde i hulen var der fersk vand, som fiskerne brugte. Mange fiskere bor i floating villages i bugten. Hulen var lyst op af forskellige farvede lamper, og gjorde det muligt at se de store afstande. Det drypper fra klippestenene, hvilket danner nye "klippeskud" i hulen. Det tager 100 år at "gro" 1cm.
Efterfølgende var der kajakker til rådighed, jeg delte med guiden, da de alle var to-personers. Vi lavede et kajak-race, og vi vandt! Jeg har kajak-arme.
Vi badede fra båden, men den eneste mulighed for at komme under, var at springe i. Det kunne jeg simpelthen ikke med min delvise vandskræk, og til sidst bandt de et reb til båden, så jeg kunne kravle ned i vandet til stor underholdning for alle.. Men det var nu lækkert.
Om aftenen overraskede guiden os med at kursus i at lave vietnamesiske forårsruller. Han gav os en smagsprøve på noget der mest lignede tofu, men viste sig at være rotte! Det smagte som en blanding af kylling og svinekød. Mest svin. Og så fik vi endnu engang et meget lækkert måltid på båden. De serverede mange retter på en gang, både tigerrejer, blæksprutte i stegte ris, forårsruller, friturestegte rejer, grillet svinekød, nuddelretter, spinat, kålsalater og alt sammen med sur-søde saucer og sød chilidressing.
Om aftenen lagde jeg mig til ro i min luksus-hytte med udsigt til de fantastiske øer.
Tidligt næste morgen lagde vi til en ø, hvor vi travede 300 trin op, for at se det sidste af solen stå op. På denne ø mødte vi en masse små aber, der nysgerrigt fulgte os, og konstant var travlt optaget af hvad der fangede deres øjne. De var meget underholdende og sprang rundt, gumlede agurker, smadrede metalplader i sten, mens de nærmest mjavede til hinanden.
På turen tilbage til havnen, var solen fremme og vi slappede på taget. Generelt var vi meget heldige med vejret, som ellers havde været meget vådt de foregående dage.
Vi var meget heldige
- comments