Vi blev vaekket til lyden af hornmusik. Vi troede naesten, vi var kommet paa en daarlig festival. Da vi kom op til byen viste det sig dog at vaere noget ganske andet. Byen og de lokale var stadset op i lilla farver til den helt store paaskehoejtidelighed. Det var et langt optog. Forrest gik det der lignede en romersk haer, herefter boern der gik og svingede stinkende roegelse (det havde en meget karakteristisk lugt). Efter roegelsen kom der en enorm opsatst, der blev baaret af mindst fyrre mand. Nogle gik endda inden under den. Det saa meget tungt ud, og efter tempoet at doemme, kan det ikke vaere helt usandt. Paa selve opsatsen var Jesus paa korset. Efter denne enorme opsats kom figurer af de tre vise maend, en lidt mindre opsats med Jomfru Maria, som blev baaret af kvinder, og til aller sidst kom hornkorpset for fuld musik. Vi stod midt i et kaempe menneskemylder, og proevede at faa nogle gode billeder, da en fra et turistbureau spurgte, om vi ville op paa taget, hvor der var bedre udsigt. Det ville vi selvfoelgelig gerne, og det var helt fantastisk at se der oppe fra.
Derefter gik vi ned paa selv samme turistbureau for at bestille en tur til en kaffefarm, der ligger i naerheden af Cobán. Selve Cobán er ikke noget saerligt, men den er kendt for sin kaffeproduktion.
Nu blev det tid til vores morgenmand, som endnu engang stod paa pandekager med frisk frugt (det forventer vi selvfoelgelig ogsaa at faa, naar vi kommer hjem ;)). Ja, for det ikke skal vaere loegn, var vi lige et smut forbi Mc D. efter morgenmaden for at indtage en McFlurry med Oreo, mums. Inde paa Mc D. sad en dreng klaedt i lilla paaskedragt. Det var helt forkert at se noget saa helligt paa et saa absolut ikke-helligt sted. Lige overfor laa noget der til forveksling godt kunne minde om Vestsjaellandscenteret, for at koebe morgenmad til vores shuttle i morgen, som gaar til Flores. Paa tilbagevejen blev vi lige opdateret paa nettet, og saa skulle vi ellers afsted til kaffefarmen, Finca Santa Margarita.

Ved ankomst fik man straks fornemmelsen af, det var et lille univers for sig selv. Siden kaffefarmen blev grundlagt af tyskeren Erwin Dieseldorff i 1888, er den da ogsaa kun blev drevet af de efterfoelgende generationer. Lige p.t. er der 125 familier, der driver kaffeplantagen. Vores guide var ikke nogen undtagelse. Han fortalte os, at allerede da han var barn, begyndte han et blive oplaert til at kunne arbejde paa kaffefarmen, saa man maa sige det kommer ind med modermaelken. Mange af dem gaar heller ikke i skole, fordi de skal arbejde paa farmen.
Kaffe er Guatemalas vigtigste eksportvare, og det har det vaeret siden 1871, men allerede i 1853 eksporterede Guatemala sin foerste kaffe til Europa. Guatemala er verdens femte stoerste kafeproducent, og noget af verdens bedste kaffe bliver dyrket her i omraadet omkring Cobán, herunder paa den kaffefarm, vi besoegte. En lille sjov bemaerkning, som vores guide kom med er, at tyskerne introducerede landet for kaffe, men nu har de gjort den bedre.
Vi startede vores tur med at gaa gennem kaffeplantagen. Her fik vi nogle facts omkring kaffeboennen og kaffetraeet. Nar de hoester kaffeboennen er det kun 60% af selve boennen, der bliver brugt. De sidste 40% er det, der sidder uden om kernen. Vi fik lov til at smage paa en kaffeboenne, der blev plukket direkte fra traeet. Den var ufattelig soed, og smagte slet ikke af kaffe. Inden i sidder de to boenner, som i sidste ende bliver til kaffe.
Kaffetraeet er ogsaa en helt stor videnskab. Der findes i alt 42 sorter af kaffetraeer, hvoraf de 24 findes i Guatemala. De to bedste, ifoelge vores guide, findes paa Finca Santa Margarita. Nogle gange bliver de noedt til at beskaere kaffetraerne fordi de ikke baerer frugt. Naar traeet er beskaaret gaar der ca. tre aar inden det igen giver frugt. For at beskytte de mange kaffetraeer for solen, er der plantet nogle endnu hoejere traeer med store, brede kroner. De beskyttende traeer har dog ogsaa en anden funktion; de nedfaldende blade holder nemlig paa fugtigheden i jorden.
Nu taenker I nok: hvordan kan 125 familier enes om 4000 kvm kaffeplantage. Dét har vi ogsaa svaret paa. Hver familie har sit eget stykke, der er indhegnet med en bestemt plante, som er nem at kende fra al det andet groenne.
Vi skulle ikke blot trave gennem kaffeplantagen. Der var ogsaa indlagt lidt adventure i form af en svaevebane, der havde tre stop. Det var en lille smule graenseoverskridende ( Lin var ved at skide en groen endnu en gang), men det var fantastisk sjovt! Vi svaevede over kaffetraer og en mindre, fuldstaendig stille flod.
Sidste stop paa vores kaffeekspedition var der, hvor kaffeboennerne bliver behandlet. Under hoesten, som ligger fra december til april hoester hver arbejder 9,2 kg pr. dag. Efter hoesten bliver kaffeboennerne skyllet i nogle store kar med vand fra foernaevnte flod. Her ligger de i tre dage, hvorefter de bliver sorteret i foerste og anden klasses boenner. Det foregaar i nogle mindre kar, der munder ud i et afloeb, som anden klasses boennerne skal loebe ud i. Foerste klasses boennerne vejer mere end anden klasses boennerne. Derfor vil de under sorteringen, som foregaar i vand, synke til bunds, og anden klasses boennerne vil flyde oven paa. Derfor har de spaerret af til afloebet, saa det kun er anden klasses boennere, der kan loebe der ud. Det vil sige: afspaerringen, der er paa bunden af det lille bassin, holder de tunge foerste klasses boenner tilbage. Da der er saa fugtigt i omraadet her omkring Cobán kan boennerne ikke lufttoerre ligesom mange andre steder i verden. Derfor foregaar toerringen i nogle store kar, under et tag. Karrene bliver varmet op af braende (ca. 50 grader). Som oftest tager toerringen tre dage under konstant omroering, saa man er sikker paa at alle boennerne bliver toerre. I bygningen stod ogsaa en anden toerremaskine, som de var betydelig stolte af, da det er en guatemaler, der har opfundet den. Maskinen skiller sig ud fra de andre ved, at den drejer rundt automatisk saaledes, at man ikke skal roere rundt manuelt. Her er varmen kun 40 grader.
Herefter var turen slut, og vi blev tilbudt at smage kaffen. Men vi er jo begge en skaendsel hvad det angaar, oev oev.

Saa blev det endnu engang spisetid. Samme sted som i gaar, laekkert laekkert.
Nu vil vi slutte denne lange, lange blog, og gaa hjem paa hotellet og pakke til i morgen, hvor vi drager mod sidste stop i Guatemala, nemlig Flores.
Godnat!