Vi havde egentlig booket to overnatninger i Chichicastenango, men det blev hurtigt aendret. Det viste sig at vaere naesten umuligt at faa en shuttle til Coban, som var vores naeste maal. Derfor endte vi mildest talt i store forhandlinger med en ret saa staedig mand paa et bureau. Efter et godt stykke tid, havde vi faaet presset prisen ned 200$ til 120$, og det accepterede vi til sidst, da vi ikke kunne se andre muligheder, men det gjorde ondt paa pengepungen. Vi var ikke just lykkelige, og det gjorde det ikke ligefrem bedre, at vi skulle tilbage paa hotellet og faa penge tilbage for vores ellers planlagte 2. overnatninger samt pakke sammen, spise frokost og koebe lidt proviant til den 7 timer lange tur paa bare halvanden time.
Paa vej ned til bussen stoedte vi paa nogle Emil fra Loenneberg-drenge. De begyndte at snakke til os paa spansk, og spurgte om vi forstod. Det gjorde vi selvfoelgelig ikke. Meget hurtigt efter kom de loebende bag fra og kastede noget grus efter os. Uforskammede og uopdragende moegunger! Vi havde lyst til at pande dem én!

Vores bustur var ikke saa simpel, som vi kunne have oensket os, da vi i stedet for at koere den direkte vej, foerst skulle runde Guatemala City, som ligger syd paa, og Coban ligger nord paa. Fra Guatemala skulle vi med en stor bus fuld med lokalbefolkningen. Under hele busturen til Coban koerte der spansk musik uafbrudt - muligvis hvad der svarer til dansktopper, bare vaerre paa grund af ufattelige daarlige hoejtalere. Oven i hatten saa maa vi ikke glemme alle de skrigende unger, som sad paa skoedet af deres foraeldre, saa de slap for at betale for flere saeder. Saa vi var meget udmattede, da vi traadte ud af bussen, og endelig var naaet Coban. Det viste sig dog ikke at vaere lige til, da en guide fortalte os, at det hostel, vi havde i tankerne, var lukket ned. Saa vi blev anbefalet et andet hotel. Her viste det sig dog, at der kun var et singlevaerelse ledigt, men de kunne godt saette en ekstra seng ind. Vi slog til, da vi var traette og MEGET sultne. Efter indchekning drog vi derfor huritig ned paa det foerste og bedste spisested, hvor vi heldigvis fik nogle fantastisk tacos med tex mex, og nej, det var ikke Santa Marias den bedste, men hjemmelavet.

Nu vil vi gaa i seng og faa vores velfortjente soevn, for i morgen venter en ny dag med nye oplevelser (forhaabentlig uden uopdragne boern og plattenslagere).