Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag aften var vi ude at besøge Tamaki Maori Village lidt syd for Taupo. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning. Byen giver et indblik i hvordan maorierne levede i gamle dage og hvordan deres traditioner og skikke er. Vi kørte derud i 4 busser fra Taupo, hver af busserne skulle vælge en leder, der skulle repræsentere bussen for at vi kunne få lov til at komme ind i landsbyen. Da vi ankom til landsbyen blev der afholdt en velkomst ceremoni, hvor krigerne dansede, skar ansigter og sagde sjove lyde. Efter at ceremonien var ovre, og at vi alle var blevet accepteret af høvdingen, blev vi vist ind i byen, hvor vi blev delt op i mindre grupper. Grupperne gik rundt til forskellige små huse, hvor forskellige lege, læringsmetoder og traditioner blev vist, og frivillige kunne prøve at være en del af det. Vi kom derefter ind i deres kulturhus, hvor de gav opvisning med sang, musik og dans. De sluttede af med en video, som fortalte om deres historie; hvordan de kom til New Zealand og om hvordan de havde kæmpet mod europæerne da de kom til landet. Aftenen sluttede af med et traditionelt Hangi måltid, som var blevet lavet i en jordovn i 3-4 timer. Vi blev derefter kørt tilbage til Taupo, og vores buschauffør insisterede på at passagererne skulle underholde med en sang fra deres eget land, heldigvis glemte han Danmark og gik videre til fælles julesange.
- comments