Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag var vi klar til endnu en dag med knald på, dog havde vi kun planlagt en aktivitet, men til gengæld 6 timer på floden i en gummibåd. Vi blev hentet i Roturua og kørt ud til et samlingssted, hvor vi fik våddragter og vådsko udleveret. Vi hoppede på bussen igen og kørt ned til floden hvor redningsveste og hjelme blev monteret, en pagaj blev stukket i hånden og en kort introduktion til gummibåden og lidt "rafting-sprog" og så var vi ellers på vej ned af floden. 14 km skulle tilbagelægges, og det eneste vi havde at forholde os til, var at turen skulle være en grad 4, på en skala fra 1-5. Der var ikke meget udfordring i turen, vi ved ikke om det var turen, eller det, at vi var i båd med en famile med to børn under 12. Vi fik dog endeligt fysisk brugt vores kroppe, og vi kunne gå trætte og brugte i seng, så vi kunne blive klar til endnu en dag med fysisk udfoldelse i Waitomo Caves.
- comments