Profile
Blog
Photos
Videos
Fjerde dag på Surf Camp: Dagen bestod igen af to lektioner. Der var i mellemtiden kommet nogle nye gæster der kun skulle være der hen over weekenden, så os "gamle" kunne sove lidt længere da vi jo allerede vidste hvilke våddragter vi havde. Vi begyndte virkelig også at kunne mærke solens kræfter, da de fleste af os var blevet solskoldede i hovedet, til trods for at vi havde haft et godt lag faktor 50 på. Vi fik noget zink af instruktørerne, som virkelig blokerer for solen dog med den lille detalje at det var skrig pink, så vi så alle ret godt ud med en pink stribe henover næse og kinder og rundt om øjnene. Jeg fik igen lidt ekstra hjælp, i form af en instruktør bag mig der holdte boardet stille og en anden instruktør der surfede ved siden af og filmede og guidede. Jeg tror jeg fik en 4-5 bølger med dem, og så fik jeg ellers lov at give den gas selv bagefter. Det er utroligt så stor forskel der er, om de hjælper eller om man gør det selv. Men jeg hyggede mig for en gangs skyld med det! Så var der frokost og ud på stranden igen til flere bølger. Vinden havde taget til, så vi brugte ret lang tid på bare at holde os til vores område, da man meget hurtigt driver til siderne. Og mange bølger blev skubbet på tværs så vi kæmpede med bare at komme ud til de rigtige bølger. Maria og jeg havde en god bølge sammen, som kunne have været det perfekte billede hvis bare fotografen havde set os. :) Aftenen blev brugt på pubben, med lidt for meget vin for mit vedkommende, så jeg blev ret fuld. Men en super hyggelig aften med nogle mennesker vi alligevel var kommet ret tæt på i løbet af de 4 dage. Sidste dag i morgen med en enkelt lektion!
- comments