Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle afslappende dage i Sydney, var vi nu klar til lidt fysisk udfoldelse på Surf Camp Australia, der ligger ca to timers kørsel syd for Sydney, ved Seven Mile Beach ved Gerroa. Vi skulle i alt have 8 lektioner og første lektion var efter frokost på ankomstdagen. Vi blev hentet tidligt (kl. 8.30) ved vores hostel og kørte de to timer til Surf Camp. Efter den fælles frokost blev der uddelt våddragter, så vi kunne blive klar til den første lektion. Vi blev delt ind i mindre grupper på 8, der blev taget lidt opfindsomme (eller de andre var!) profil billeder, vi valgte et team navn - Dead Seals (fordi instruktøren startede med at kalde Maria for en død sæl) - hvilket desværre også kom til at passe meget godt på mig. :( Det var vanvittigt svært at komme op at stå, og da jeg havde fået de andres board i hovedet tre gange havde jeg ikke meget overskud eller lyst til at blive i vandet. Hvilket resulterede i at jeg var uopmærksom og blev fanget under bølgerne en del gange. Det gjorde ikke rigtig situationen bedre. Men det så ud som om alle andre havde det sjovt, så håber det kommer til at blive lige så sjovt for mig på et tidspunkt. Om aftenen så vi billeder og video fra dagen, og for at jeg får nogle billeder med hjem, så skal jeg til at stå noget mere op!
- comments