Hej alle.

Her skal I faa en opdatering paa vores rejse rundt i Nacaragua. Dagene er gaaet rigtig hurtigt, da vi har rejst en masse rundt og ikke rigtig boet det samme sted i laengere tid. Da vi ankom med bussen, ankom vi til en by, som hedder Granada. Vi ankom klokken 01 om natten, hvilket ikke er saa sjovt, da vi to smaa hvide peiger helst ikke maa vaere ude, naar det er blevet moerkt. I bssen moedte vi heldigvis et aeldre aegtepar, som ogsaa skulle finde et sted at overnatte. Dem fulgtes ve med og sammen fandt vi et rigtig dejligt hotel. Granada er en lidt speciel by i forhold til de andre vi ar vaeret i. Den er slet ikke saa kaotisk og hekstisk. I gaderne er der huse i forskellige farver, gamle kirker og katedraler og smaa restauranter, hvor man kan sidde og spise. Der var en helt anden feriestemning her, end hvad vi ellers har oplevet. Vi tog paa en rundtur i byen i hestevogn, da det er meget populaert i Granada. Paa den maade fik vi set hele byen paa omkring en time, samtidig med at hestemanden var vores guide. Hestene var pyntet fra top til taa, og var meget tynde. Det var ikke saa rart, men det er snart mere normalt at se dyr, som er virkelig tynde, end det er, at se normale dyr. Om natten, da vi skulle sove, fik vi os lidt af et chok et par gange i loebet af natten. Der var vist en eller anden form for fest i gaden, hvilket betoed enormt meget larm. Hestene loeb lige udeforan vores vindue, kanonslag blev smidt over det hele, folk der sang meget voldsomt, et helt musikoptog fandt vej til vores gade og unger der skreg. Hele dette fortsatte til kl. 06 naeste morgen! (Man gaar ikke saa meget op i tidspunkter her.. )

Vores videre rejse gik til Isla Ometepe, som er en oe ude i en soe. Her skulle vi med en faerge om morgenen. Da vi saa faergen, maatte vi begge lige synke en ekstra gang. Det mindede mest om et fuldstaendig oedelagt skib fra 1700- tallet. Vi kom om ombord, og blev ikke gladere af den grund. Der var huller hist og her, braedderne laa loese og de fleste sad slet ikke fast. Den var kun lavet af trae. Inde paa gulvet laa der vand over det hele, fordi den ikke var helt taet. Samtidig var den meget ustabil. Da folk gik af og paa gyngede den utrolig meget. Og det var ikke turister der var med baaden, kun lokale. Efter et par minutter ombord beslutter vi for at smutte. Den her er hel gal. Vi hopper af og staa paa kajen og venter. Det viser sig saa, at derkommer en rigtig faerge efter noget tid - dejligt !

Isla Ometepe skuelle vaere en lille skoen oe med vulkaner, strande og flot natur. Vi blev lidt skuffede.. Strandene var oversvoemmet, fordi de havde haft saa meget regn i regnsaesonen. Man kunne sket ikke finde stranden. "byen", som vi skulle bo i, var ikke em by. Det var bare en lang vej, som de havde kaldt Santa Domingo. Her var der et par hostels, hoteller og 1 kiosk. Her var ikke saa meget at tage sig til, og ikke saa mange steder at tage hen. Vi ville have besteget den ene vulkan en af dagene, men da der laa rigtig mange skyer omkring den, ville man ingenting knne se deroeppe. Vi fandt dog et ret fantastisk vandhul. Det var som en svoemmingpool, der bare var opstaaet af sig selv. Ret fantastisk. Her var der en lille bar og restaurant, saa det var dejligt. Vi fik gaaet en masse ture, hvor vi virkelig fik set de lokale helt taet paa. Pludselig kom der 100 koeer og 50 heste gaaende paa vejen. Der var kun en mand til at styre dem, hvilket gik utrolig godt. De skulle lige luftes lidt, ret imponerende.

Efter er par dage paa oeen gik turen videre til Managua, som er hovedstaden i Nicaragua. Her skulle vi bare overnatte et doegn, da vi gerne ville videre til Corn Island, som er en lille oe ude i det caribiske hav. Hostlet i byen er rigtig fint, der er koekken og pool, hvilket er rigtig dejligt. Taet paa hostlet ligger et storcenter, som har en del gode butikker. Det er helt nyt at se almindeliege butikker. Der er os et helt omraade med mad. Det var vi ret imponeret over. Lige ved siden af hinanden er alle taenkelig madboder smaekket op ved siden af hinanden. Det ar en fest.

Corn Island var lidt af en oplevelse. Mest fordi turen dertil er meget besvaerlig og lang. Vi skulle foerst koere med bus i 8 timer, derefter sejle med en lille panga i omkring 2 timer (robaad med 20 mennesker i) Her ankom vi til Bluefield, som er en slags havneby. Herfra skulle vi sejle i 30 min i en ny og mindre panga, for at komme til en anden havn - La Bluff. Detvar herfra at faergen til Corn Island sklle sejle naeste morgen kl 06. Men det gjorde den ikke. .. Vi kom i kontakt med en gammel mand, som fortalte at den sejlede kl 02 i stedet for. Det forstod vi ikke saa meget af, saa vi spurgte et par soldater, som alligevel par stod og saa seje ud ;) De sagde os kl 02. Det var meget underligt, men okay. Vi fandt et hostel, hvor vi knne sove et par timer inden vi skulle sejle. Da klokken blev 01 begyndte vi at begive os afsted mod faergen. Paa omraadet omkring faergen. laa der en del mennesker. De havde bare sovet paa jorden paa en papkasse. De havde ligget der i 8 timer! Ret utroligt.. Faergen kommer og vi bliver efter noget tid smidt ombord. Men endnu en gang er det IKKE en faerge. Det er en forstoerret baad paa 3 etager - igen en meget gammel en af slagsen. Huller over det hele, ingen steder at vaere og intet raekvaerk til at holde fast i. Det var fuldstaendig moerkt og turen tog 5 timer. Det blev selvfoelgelig uvejr, hvilket betoed at baaden gyngede saa meget, saa horisonten forsvandt, naar der kom en boelge. Toillet loeb over - der lugtede dejligt, og folk kastede op over det hele. Det regnede og stormede og alt og alle blev fuldstaendig vaade. Flakser og andre ting, som bare laa paa baaden roeg over bord og Simone blev mere og mere soesyg. Josefine troede flere gange at nu var det ude med os, men endnu en gang klarede den gamle baad endnu en boelge. Da vi endelig ankom var vi begge saa daarlige. Vi fandt hurtigt et vaerelse at vaere paa og fik morgenmad. Vi blev dog kun paa det vaerelse en enkelt nat, da det ikke var taet. Der kom alle slags dyr ind. Kaempe edderopper, kakelakker, myg, fluer osv. Det var rigtig klamt, specielt fordi ejeren lige havde naevnt, at der ko paa oeen er en del slanger. Der skulle vi ikke bo. Vi flyttede paa hotel, som var meget edre. Laa lige ned til en flot strand med palmer og det hele. Desvaerre ar vejret ret skidt, saa det blev ikke til strandture. Men vi kom i bad og fik sovet, rigtig rart.

Corn Island, eller bare Nicaragua er noget for sig selv. Her er ingenting. Folk er ret fattige og man forstaar ikke hvor de handler ind osv. Paa Corn Island er der kn et par kiosker, som ikke har det helt store udvalg. Det foeles somme tider, som om vi er tilbage i middelalderen. Hoens, kyllinger, heste, grise og gaes render bare rundt som de har lyst til. Det er underligt. Deres spisevaner er os meget anderledes end vores. De lever af boenner og ris, da dete r det eneste man kan koebe. Vi glaeder os til at faa noget andet mad igen. Folket i Nicaragua er os de ulaekreste mennesker vi har moedt. de spiser med fingrene, toerrer fedtede haender af i gardiner i bussen, lugter og har absolut ingen ide om, hvordan man opfoerer sig. Det har vaeret lidt af en oplevelse.

Nu er vi tilbage i Managua, hvor vi skal vaere i 4 dage. Vi bor paa det samme hostel, som tidligere og her er rart. Solen skinner og det er varmt. Vi gider ikke mere regn. Der er ingen der rigtig forsaar veret, de plejer aldrig at have saa meget regn, underligt ! Her nyder vi det, vi spiste braendende kaerlighed i gaar, som vi selv havde lavet og sover laenge. Det har vaeret en lidt haard periode, fordi vi har rejst saa meget rundt hele tiden. Julen naermer sig hastigt og vi er ved at planlaegge den. Derfor rejser vi til Honduras loerdag. Det er her vi skal fejre jul.

Haaber I har det godt.

Simone og Josefine