Hej alle
Det sidste blogindlaeg er gaet lidt i kludder, og den sidste del af bloggen omhandlende Manuel Antonio er ikke med. Derfor faar I lige det nu :)

Manuel Antonio er en by lige ud til Stillehavet, og her er en stor national park. Parken og stranden i byen er klart derfor folk kommer. Vi boede paa et hostel, der laa oppe paa bjerget, og her var den skoenneste udsigt ud over Stillehavet. Vi havde planlagt kun at have to overnatninger, saa derfor havde vi allerede besluttet hvad vi ville lave. Vi stod derfor tidligt op, for at komme i nationalparken, og det var heldigvis godt vejr den dag. Vi tog bussen derhen og koebte en guidet tur inde i parken. Det var vi rigtig glade for, at vi gjorde, for ellers havde vi nok ikke set saa mange dyr som vi gjorde. Vi var afsted med en lille gruppe amerikanere, og vores guide, Iván, var rigtig soed. Det vilde ved parken er, at alle dyrene bare lever frit, saa man ser dem helt taet paa. Vi saa en masse aber, slanger (en klam boa og en groen én!), dovendyr, vaskebjoerne, firben, froeer. Man skulle specielt passe paa vaskebjoernene, da de gerne ville have fingrene i ens mad. Der var ogsaa en, som var meget interesseret i Simones rygsaek :) Da den guidede tur var slut, lagde vi os lidt paa stranden, og det var skoent endelig at ligge lidt paa stranden, da vejret i Costa Rica ikke har vaeret super skoent. Resten af dagen brugte vi paa at kigge lidt i byen, og saa ellers bare goere os klar til naeste dag, hvor vi skulle paa en laengere rejse igen.

Vi valgte at tage til den Caribiske kyst, da vi ikke har saa lang tid i hvert land, saa vi har lidt smaatravlt :) Vi tog til Puerto Viejo de Talamanca, en "rigtig" caribisk by med huse i alverdens farver, palmer paa stranden, reggaemusik over det hele, billeder af Bob Marley og en konstant dunst af hash. :) Her var som saadan ikke rigtig noget at se, men det var en skoent sted at vaere, da alt bare var afslappet. Endnu engang moedtes vi med Morten og Jeppe, og vi brugte nogle dage sammen med dem. Vi lejede blandt andet cykler og cyklede til en strand som skulle vaere meget smuk - men det var ingenting i forhold til de thailandske strande, saa vi blev lidt skuffet. Men paa vej hjem fra cykelturen saa vi flere slags aber og ogsaa en skildpadde. :) Og det blev ogsaa til en tur paa bar med drengene, og da det var ladies night, betoed det, at vi fik gratis mojitos - en sand fest! :) Vi var i byen i 4 dage, og hyggede egentlig bare.

Saa tog vi til en anden by lidt laengere nordpaa , Tortuguero. Et ret specielt sted, fordi det vrimler med skildpadder og der er ingen biler. Turen dertil var ret voldssom. Vi skulle foerst med bus fra Puerto Viejo og hen til en by, hvorfra vi skulle sejle. Vi havde ikke rigtig nogle forventninger til sejlturen, hverken med hensyn til hvor lang tid det ville tage eller hvordan baaden var. Men vi skulle saa med en meget lille baad, som mest af alt ligende en robaad med en pressening over. Her var der alligevel plads til 10 mennesker og en del tasker. Vi var da saa heldige at sidde lige ved siden af den saakaldte kaptajn - en ung gut, der ikke havde styr paa noget, og som synes at vi var meget interessante og snakkede hele turen. Sejlturen tog saa 4 stive timer, hvor det regnede og blaeste rigtig meget. Det viste sig, at det ikke bare var en sejltur, men en jungletur hvor vi saa en hulens masse dyr. Sejlturen foregik ogsaa inde i nogle smaa kanaler med jungle paa hver side. Vi stoppede hver gang, der var nogle dyr, saa de andre kunne tage en masse billeder. (Vi havde allerede faaet styret hvor lyst i Manuel Antonio, og havde set alle dyrene paa forhaand). Pludselig sagde kaptajnen til os, at vi skulle til venstre, for saa laa der to kaempe krokodiller inde paa breden. Det var da meget sjovt at see paa afstand, og vi havde paa nogle tidligere busture allerede set krokodiller, da de "bare" ligger nede i vandkanten. Han mente dog ikke, at det var nok at se dem paa afstand, saa han slukkede motoren, saa vi kunne drive ind mod breden. Da vi saa er 4-5 meter fra krokodillen, vender den ene lige hovedet og kigger direkte paa os. Der faar Josefine saa en mindre panikanfald, da hun sad yderst. Vi bad utallige gange kaptajnen sejle, men han synes at det var evig morsomt, og fortalte at vi da kunne vaere dens frokost. "Den kan sluge jer i én mundfuld!". Den ene krokodille gik ud i vandet, og foerst der besluttede han at sejle - men det kunne ikke rigtig ske, da motoren ikke ville starte de 3 foerste gange. Vi blev dog ikke krokodillefrokost!
Ca. 30 minutter sker det utaenkelige saa - vi gaar paa grund! Kaptajnen havde ellers tidligere joket med, at vi skulle ud at skubbe - det blev saa til virkelighed. Vi naegtede dog prompte, og derfor maatte alle maendene i baaden ud at skubbe den fri. Vi skulle simpelthen ikke ned i det brune krokodillevand. Alle mand overlevede dog sejlturen, og vi kom sikkert til Tortuguero. :)
Byen var lidt af en skuffelse, da vejret var rigtig daarligt, og der er ingenting at lave. Det var nemlig uden for skildpaddesaesonen, saa det eneste man kunne, var at komme paa kanotur - det var vi ikke fristet af, efter vores ret vilde sejltur dertil. Men det er dog impornerende at opleve en by, der er saa isoleret fra alt andet, og samtidig komme saa taet paa de folk der bor der. Vi blev der kun to dage.

Vi er nu i San Jose endnu en gang, for vi venter paa at kunne komme til Nicaragua i morgen. Det glaeder vi os meget til!
Vi er forresten ogsaa begyndt at hoere en del julemusik, bare lige for at komme i den rette julestemning, selvom det er svaert, naar vi ikke er derhjemme.

Hav det godt
Josefine og Simone