Profile
Blog
Photos
Videos
Tid er et underligt fænomen hernede. Det føltes som i går, at jeg steg ind i matatu'en udenfor lufthavnen. Tiden hernede flyver af sted. Forrige søndag overnattede vi hos lokale familier, hvor vi skulle hjælpe med at lave mad, the og lege med de lokale børn. Jeg skulle sove sammen med 3 andre volontører, så da klokken blev 8 om aftnen skulle vi folde nogle brugte kartoffelposer ud på jorden og så vores soveposer ovenpå. Da der kun var én i familie, som kunne tale engelsk - og han ikke lige var tilstede - så forstod vi det sådan at vi skulle ligge os til at sove… Det skulle vi selvfølgelig ikke, men til gengæld blev vi næsten til en attraktion for alle de forskellige personer, der lige skulle kigge ind og se hvem vi var. Det var godt nok en uhyre akavet, men interessant og givende oplevelse. Da familien så endelig gik til ro, og vi havde lagt os til at sove, blev jeg angrebet af en kat, der havde bestemt, at mit ansigt var noget, man skulle springe ned på. Efter sådan en bizar oplevelse fik jeg dog heller ikke sovet noget, men var til gengæld vågen da den 14-årige dreng, som kunne tale engelsk, vækkede os halv 6, hvor han skulle op og lave the til familien og så i skole.
Sidste weekend delte vi os i to grupper, den ene gruppe skulle bestige Mount Kenya, og den anden gruppe tog på safari rundt langs forskellige søer. Jeg valgte at tage på safarituren, da min værtsfamilie i Tanzania bor lige ved siden af Kilimanjaro. Weekenden bød på ekstremt mange eksotiske dyr, som bøfler, zebraer, gazeller, præriehunde, pelikaner og flamingoer i tusindvis, næsehorn, aber, løver og giraffer samt en bådtur ud på en sø, hvor vi sejlede lige ved siden af flodheste og så ind på en ø og gå sammen med zebraer, giraffer, vandbøfler og gnuer. Det resulterede i en masse fede billeder, som desværre ikke kan uploades pga. det dårlige internet hernede.
Ellers har de sidste uger stået på forskellige fieldtrips ud til fx Aidsramte folk, fodbold med lokale børn (i massevis!), lektiehjælpe til Daraja-pigerne, filmaftner, en bytur med de lokale, overvågning af timer på en lokal skole, hvor vi skulle undervise i bagefter, afslapning og forskellige former for communitywork. Tiden går altså vildt hurtigt, når man har så meget at give sig til (:
Men opholdet i Kenya er snart færdigt, og på onsdag går turen imod Nairobi, hvor vi skal se et af Afrikas største slumområde, Kíbera - En oplevelse jeg glæder mig utroligt meget tid. Derefter går turen altså mod Dar El Salam i Tanzania, hvor vi skal opholde os i 3 tages tid, og så videre til Moshi, som bliver opholdstedet i de næste 2½ måned. Nettet hernede fungerer ikke specielt godt, og har simpelthen ikke tålmodighed til at vente på det, så i må undskylde de lange mellemrum mellem indlæggene, men skriv endeligt til mig enten herinde eller på facebook, så vil jeg se om jeg kan få svaret. Håber i har det godt derhjemme eller hvor i nu er henne! (:
Mange varme knus hernede fra!
- comments