Jambo! Ankomst til Daraja
Saa er det endelig blevet muligt at finde noget internet, der faktisk virker, selvom det er umuligt at faa uploadet bare ét eneste billede, saa fotoalbum’erne kommer maa vente.. Det sagt, saa bliver det her et lidt laengere indlaeg, da jeg slet ikke har skrevet siden jeg forlod Koebenhavn, saa jeg vil lige saette jer ind i, hvordan turen herhen er gaaet. Vi landede i Nairobi tidligt torsdag morgen, hvorefter vi blev hentet af nogle gamle minibusser, som vi blev proppet ind i. I starten af koereturen blev vi vildt chokkeret over den ekstreme fattigdom, og hvordan man kunne leve i de slumkvartere, der var i udkanten af Nairobi. Forholdene blev en smule bedre, da vi kom laengere vaek fra Nairobi, men paa grund af det manglende regn (det har ikke regnet i naesten 2 aar her, hvor jeg er nu), saa kan markerne ikke vandes, og folk samler sig i byerne i stedet.
Men efter 5 timers voldsomt bumpet koersel kom vi endelig til Dajara, som er stedet, hvor Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har deres Platform. Daraja ligger i hoejlandet ca. 2 timers koersel fra Mount Kenya, hvilket vil sige, at der ikke findes insekter – heller ikke om aftnen. Daraja er egentlig en skole for piger, som har gennemfoert Primary School, men hvor deres familier ikke har penge til at sende dem paa Sencondary School. Det vil altsaa sige, at mange af pigerne er kommet fra slummen, er foraeldreloese eller har haft en ekstrem haard barndom. Pigerne er fra 13-17 aar og er enten lige startet eller har vaeret her i et aar, og det er meningen, at vi skal socialisere med dem, for at laere om deres kultur, sprog osv., da de 70 piger kommer fra 27 forskellige stammer. Udover at snakke med dem under maaltiderne og sportsaktiviterene bruger vi (mig og 15 andre danskere) tiden paa at blive undervist i swahili, kenyansk kultur, nyde solen, spille fodbold, volly eller basketball, laese boeger i solen eller gaa rundt og besoege lokale stammer her i omraadet, naar vi nu orker det, da der er ca. 25 grader i skyggen hernede (Saa dejligt!).

I gaar oplevede jeg noget helt fantastisk. De forskellige stammer har forskellige religioner, men de er hovedsageligt opdelt i protestantiske, katolske, muslimske og joediske, og da Daraja-pigerne representerer 27 ud af de 42 stammer, der findes i Kenya, saa kan i nok forestille jer, at en form for kirke ikke er nok. Derfor bruger pigerne forskellige klasselokaler til at holde deres gudstjenester i, hvilket Andreas, som er fyren jeg skal til Tanzania med, og jeg oplevede i gaar. Vi havde besluttet os at overvaere en katolsk tjenste, som ca. 30 piger stod for. Allerede fra foerste minut startede de med at danse og synge paa swahili med utrolige stemmer og bevaegelser. Vi blev fuldstaendig grebet af stemning med det samme, og efter det havde staaet paa i en times tid, blev vi ogsaa inddraget i det hele, hvilket vil sige 3 kvarters dans til lyden af rytmiske haender, der bankes i bordene samt disse utrolige stemmer, alt i alt var det en virkelig fed oplevelse.

I dag har vi haft fokus paa fattigdommen i Kenya, det vil sige, at vi har vaeret inde i Nanyuki’s slumkvarterer, hvor vi blev guided rundt i smaa grupper af andre unge, der fortalte om, hvordan deres hverdag fungerede. Jeg gik sammen med 2 andre fra MS og en guide ved navn Jackie, som ogsaa viste os et nursery, som var stoettet af Roede Kors. Derinde moedte vi 80 smaa afrikanske boern paa 3-5 aar, alle ifoerte smaa skoleuniformer. Saadan en fed oplevelse, der helt sikkert kan huskes resten af livet! Derefter saa vi ogsaa til fattigdommen ude paa landet, lokale vodkabryggere og en kulavler.

De naeste par uger kommer til at gaa med undervisning, besoege flere stammer, slappe af samt en 3-dags tur til nogle af de store soeer i Kenya, hvor vi skal se flodheste, flamingoer i tusindevis og meget mere, men det skal jeg nok skrive meget mere om naeste gang. Haaber i har det godt derhjemme, og jeg vil se om jeg kan faa lagt nogle billeder op :)

Knus hernede fra!