Fra Uluru til Coober Pedy, Flinders Rangers og Adelaide

Efter at have tilbragt flere timer i en bus paa 6 dage, end vi sammenlagt har gjort i vores liv sidder vi nu i Adelaide og taenker tilbage paa 6 fantastiske dage i Australiens Outback. Vi er begge overbeviste om, at har man ikke besoegt Australiens Outback og Uluru, har man ikke oplevet det virkelige Australien.
Fra campingpladsen ved Uluru koerte vi klokken 4 om morgenen tilbage til hovedvejen, hvor vi skiftede chauffoer til 'Ruth den sure'. Vi koerte i 7 timer, igennem fladt landskab, som bare blev mere og mere oede. Lidt for Coober Pedy drejede vi fra, og koerte af en grusvej til et udsigtpunkt. Fra helt fladt land, stod vi nu pludslig og kiggede ud over den gamle havbund, som havde efterladt sig store ujaevheder.
vi koerte videre, og en massse smaa toppe af grus begyndte at toppe op overalt. De smaa bunker er tegn paa de mange udgravninger, som er lavet for at soege efter de kostbare opaler. Vi naaede endelig til byen, hvor 70 % af befolkningen bor under jorden. Her er undergrundsswimmingpools, huse med 25 sovevaerelser (for at have en undskyldning for at grave efter opaler, der ellers ikke er tilladt i byen), en underjordisk kirke, og en befolkning, hvor stoerstedeen har en kriminel baggrund. Vi besoegte deres museum, under jorden, og saa hvordan et typisk hjem var indrettet. Derefter gik vi paa opdagelse i en nedlagt opalmine, saa hvordan opalerne laa sammenpresset mellem klipperne, og hvordan man polerer og faerdiggoer opalerne, naar de foerst er hugget ud af klippen. Og ja, det var juleaften!!! Saa vi tog med gruppen ud for at spise julemiddag, pizza! Vi havde en rigtig hyggelig aften, fik udvekslet gaver og snakkket med resten af gruppen.
Glaedelig jul!

Den 25. havde vi igen en lang koeretur. Foerste stop var en stor saltsoe, endnu et resultat af, at Australien engang var daekket af saltvand. Koereturene her i oerkenen har vaeret lange, men aldrig kedelige. Vi har baade set kameler, emuer, vilde heste, oerne, firben og kaenguruer. Om eftermiddagen koerte vi ind i noget der mindede mere og mere om en by, og da Mc Donalds og Hungry jacks kom til syne, sad vi alle med foelelsen af at have naaet civilisationen igen. Vores overnatning de naeste par dage var i byen Quorn, hvor der tilgengaeld ikke skete saa meget, fordi alt var lukket pga. julen.

Vi har desvaerre vaeret meget uheldige med vores guide de sidste par dage. Hun svarer igen, og virker til at vaere sur og traet af sit job. Heldigvis har vi det rigtig godt med vores gruppe. Vi skulle de naeste dage ud og se omraadet Flinders Rangers. Det er resterne af den bjergkaede, som blev skabt af den store underjordiske aktivitet for mange millioner aar siden. Foerste vandretur var 2,5 km. Det virkede umiddelbart som en overkommelig opgave, men 1,5 time senere stod vi meget forpustede paa toppen af en bjerkaede, som ligesom gaar rundt i en ring. Det var en utrolig smuk udsigt, og vi gik mellem bjerggeder og firben, hvilket ogsaa var lidt af en oplevelse. Vejen ned tog kun 45 min, men tilgengaeld kunne vi ikke staa oprejst, fordi vores ben var fuldstaendig syret til. Vi havde en lang frokostpause, hvor vi spillede vandvolley. Team Europe vs. Team Korea. Vi havde en vandretur igen. dennegang op til en klippehule med gamle aboriginale klippemalerier. Her hoerte vi ogsa om den aboriginale kultur. De laver sange om alt hvad de skal huske, da de ikke har noget skriftsprog. Dette har dog haft nogle forfaerdelige konsekvenser. Tasmanien blev engang haerget af en voldsom brand, og en hel generation doede. Sammen med denne generation gik sange om hvordan man laver ild ogsaa tabt. Saa de unge aboriginier maatte drage til 'the mainland' for at laere denne sang igen. Saa faa jer dog et skriftsprog!!! ;)
Til aftensmad fik vi kaengurukoed, emuboeffer og kamelpoelser, altsaa, kamelkoedspoelser, hehe.
Om aftenen gik der Korea i det hele. Vi sad med 11 koreaner og forsoegte at laere nogle af de mange lege. KAM-BEI!
Og tillykke til far/Bo! Selvfoelgelig huskede vi dig :)

Inden vi kunne paabegynde koereturen til Adelaide havde vi lige endnu en vandretur. ''Ruth den sure'' var ekstra sur denne morgen. Da vi naaede ud til vandrestien sagde hun, at der var et formaal med at gaa denne tur, det var at hun skulle af med sin roev. Og saa travede hun ellers afsted, mens vi stod tilbage og taenkte, hvor er vi egentlig henne? Vi forsoegte at foelge med, og dem som ikke kunne foelge med, fik at vide de bare kunne vende om og gaa tilbage. Det gik zig zag op af bjerget, 4 km, men heldigvis ikke saa stejlt som dagen foer. Udsigten var virkelig smuk, 810 m. oppe. Det har vaeret ret utroligt at opleve dette skifte mellem helt fladt landskab, til meget bakket landskab.

Vi hade nu kun 400 km tilbage til Adelaide. inden vi naaede til South Australias hovedstad, skulle vi dog lige forbi en vingaard. Vi var i et omraade kaldet Calre Vallley, som er et af flere meget beroemte vinomraader i Australien.

Vi naaede til Adelaide ved 5-tiden, og sagde farvel til gruppen over en laekker middag paa en restaurant i Adelaide.

Det har vaeret nogle skoenne dage i outbacken, men det er alligevel ogsaa rart at vaere i en storby igen.