Profile
Blog
Photos
Videos
Det virker som flere uger siden sidst jeg skrev, men det er jo egentlig kun fem dage siden. Tiden flyver afsted, samtidig med at vi oplever saa meget, at jeg foeler, at vi har vaeret afsted i evigheder. Glaeden ved at rejse!
Naa, men i tirsdags checkede vi ud af vores hostel i Broome og tog endnu en stranddag, inden vi klokken 18 satte os paa Greyhound bussen mod Darwin. En tur paa 25 timer gennem The Kimberleys og den australske oedemark, som heldigvis forloeb ganske smertefrit. Jeg havde taget koeresygepiller, saa jeg sov stort set hele vejen, og naar vi var vaagne samtidig saa vi en film eller snakkede. Der var heldigvis ikke saerlig mange i bussen, saa vi kunne have hver vores dobbeltsaede. Gennem hele turen var der en god maengde aboriginals paa bussen, hvor stoerstedelen desvaerre ikke helt har styr paa hygiejnen, hvorfor der ikke lugtede saerlig godt i bussen, saa hver gang vi havde et stop var det bedste saadan set at komme ud og faa frisk luft.
Onsdag aften ankom vi saa til Darwin, hvor vi tog en taxa til vores hostel. Endnu engang moedte vi et stort faenomen blandt backpackers her i Australien, nemlig backpackers der bor permanent paa hostels, mens de arbejder et sted. I vores vaerelse sov vi sammen med seks andre piger, som alle havde boet paa vaerelset i omkring to-tre maaneder, hvilket desvaerre ogsaa medfoerer, at vaerelset ligner noget der er loegn. Mutter Heb, du har set mit vaerelse, naar det er helt slemt, proev og gang det med seks andre paa det samme areal - du ville faa et hjerteanfald
Torsdag morgen stod vi op go lejede en bil. Med kun to dage i Darwin var der ingen tid at spilde, saa vi fik vores bil og satte straks kursen mod Litchfield National Park. Vi havde faaet anbefalet denne national park af saa mange mennesker, fordi den er mindre end Kakadu og dermed mere overskuelig, samt det faktum at vi rent faktisk kunne bade i vandhullerne og vandfaldene. Det tog os omkring halvanden time at komme ned til parken, hvor vi satte kurs mod 'Florence Falls', som var foerste stop paa turen. 'Florence Falls' er det her virkelig smukke vandfald, som man rent faktisk kan bade i, men der var saa mange mennesker der allerede, at vi besluttede os for at hoppe i vandet et af de naeste steder. Det naeste sted blev 'Builey Waterhole', som er en samling af smaa klippepools, naermest placeret som en trappe, saaledes at de lod vand loebe ned til den naeste lille pool. Her hoppede vi, bogstavelig talt, i vandet. Vi kunne staa oppe paa en klippeafsats og hoppe ned i vandet, hvilket var vildt sjovt. Efter 'Builey' satte vi kursen mod 'Waingi Falls', endnu et smukt vandfald, hvor vi vandrede lidt rundt i skoven omkring det for at faa den bedste udsigt over vandfaldet. Herefter satte vi igen kursen mod Darwin, men paa vejen hjem tog vi et stop i Berry Springs National Park, som Emmys vaertsmor havde anbefalet. Og hold nu op, hvor er vi glade for at hun anbefalede det! Berry Springs er en lille, ofte glemt, national park, hvor der var stort set mennesketomt, da vi ankom. Vi kom ned til vandet, hvor der hoejst sandsynligt var ferskvandskrokodiller, men hoejst sandsynligt ingen saltvands (de farlige), og eftersom der allerede var mennesker i vandet besluttede vi os for, at det nok var ret sikkert. Vi hoppede i vandet, som var laekkert varmt, og det eneste usaedvanlige, vi fandt i vandet, var en agurk!
Efter en svoemmetur i Berry Springs koerte vi tilbage til Darwin, hvor vi tog ud til Mindle Beach, hvor der hver torsdag og soendag er et ret stort marked. Da folk sagde til os, at det var et stort marked, taenkte vi lidt: "Ja ja, slap nu af", men det var jo som en australsk udgave af Hjallerup Marked! Her var der mad fra hele verden, samt boder med alle taenkelige former for australske souveniers.
Fredag morgen stod vi tidligt op og gjorde os klar, inden vi klokken 6.15 blev hentet vores pick-up til vores tur til Kakadu National Park. Det tog os omkring fire timer at naa helt ud til Kakadu, men hold da op, hvor var det det vaerd. I loebet af dagen daekkede vi omkring 1% af parkens areal, men wow, den ene procent var ubeskrivelig! Vores foerste stop var Ubrii, hvor vi blandt andet saa de lokale aboriginals klippemalerier, inden vi kravlede op paa en klippe, hvor vi havde en hel fantastisk udsigt over en lille del af parken. Baade Emmy og jeg fik saadan en lyst til at synge Loevernes Konge, da vi kom derop, da ligheden var stor!
Videre fra Ubrii koerte vi til en lille lokal landsby, hvor vi spiste frokost paa det lokale hotel, som af en eller anden grund var formet som en krokodille. Herefter koerte vi ud til et 'discovery center', hvor vi kunne laese en hel masse om den lokale kultur, natur og befolkning. Herefter koerte vi op til Mary River, hvor vi afsluttede dagen med et halvanden times krokodille cruise. Vi var knap kommet i baaden, inden vi saa den foerste krokodille - en stor, fed, seks meter lang en af slagsen. Vores guide paa baaden fortalte os en hel masse om krokodillerne og fuglene, og afsluttede cruiset med champagne og frisk frugt - se, det er noget, vi kan lide!
Da vi kom hjem fra turen tog vi ud for at spise sushi, inden vi tog hjem og pakkede vores ting, inden endnu en afrejse!
I dag, loerdag stod vi saa tidligt op og satte kursen mod tog stationen, hvor vi steg paa det historiske tog, The Ghan, som koerer fra Darwin til Adelaide. Dog skal vi ikke med det hele vejen til Adelaide i foerste omgang, da vi lige tager et stop i Alice Springs. Lige over middag gjorde toget holdt i Kathrine, hvor vi kunne booke os paa ture ud til Kathrine Gorge. Emmy besluttede sig for at blive tilbage ved toget, mens jeg fik opfyldt en langvarig droem om at komme op og flyve i helikopter. Jeg valgte nemlig at gaa 'all in' og koebe en helikopter tur over Kathrine Gorge, hvilket var hver eneste kroner vaerd. Det var bare en helt andet oplevelse at opleve saa storslaaet natur fra en helikopter.
Togturen til Alice Springs tager alt i alt 25 timer, saa vi er fremme i morgen formiddag, hvor programmet saa staar paa udforskning af Alice Springs, inden vi mandag morgen tager ud paa vores tre-dages vildmarkstur ved Kata Tjuna, Kings Canyon og Ayers Rock. Det er personligt en tur, jeg glaeder mig helt vildt meget til!
Livet er godt som rejsende, og jeg nyder min sidste tid for denne gang med min soede veninde, Emmy. Jeg er traet, jeg er spaendt, og jeg nyder hvert eneste oejeblik!
Tak fordi I foelger med!
PS. Som I nok kan regne ud, saa blev dette indlaeg skrevet igaar, loerdag, men uden internet er det ikke let at smide noget op, saa derfor kom det foerst op nu. Vi er nu vel ankommet til Alice Springs, og glaeder os til turen i morgen!
- comments
Inger Hansen Hvad bliver det næste du skal ud og flyve i :-). Du vil bare have alle de oplevelser der er mulighed for, super. Knus morfar & mormor