Efter 25 timer i toget ankom vi til Alice Springs søndag middag, trætte og spændte. Efter at have checket ind på vores hostel gik vi ned til 'The Rock Tour's kontor, hvor vi checkede ind og fik det sidste information om turen. Herefter gik vi rundt i butikkerne for lige at få købt de sidste par ting til turen, blandt andet købte jeg et par fleece vanter, da de lovede helt ned til 1 grad om natten.
Resten af dagen brugte vi på at få vasket noget tøj og pakket vores ting, inden vi hoppede i seng forholdsvis tidligt.

Mandag morgen ringede vækkeuret nemlig allerede 4.30, da vi skulle pakke vores ting sammen og have morgenmad, inden vi blev hentet klokken 5.30. Vores tourguide, Myles, hentede os i bussen på vores hostel, og så satte vi kursen mod vores første stop, nemlig Kings Canyon. Første dag skulle vi alt i alt nedlægge godt 750 kilometer, så det blev til en hel del lure i bussen. Heldigvis var Myles vågen i mere end en forstand, da vi forlod Alice Springs. Vi var allerede på en af de store veje, så vi kørte omkring 100 kilometer i timen, da en bil fra en af sidevejene pludselig kører lige ud foran os! Heldigvis reagerede Myles hurtigt og undveg til venstre og dermed væk fra bilen, da vi ellers ville have ramt bilen. Natten mellem søndag og mandag var der -2 grader, så der var jævnt koldt og en lille smule glat samtidig, men heldigvis kom ingen til skade.
For at lave lidt sjov i bussen under den lange køretur fik vi udleveret tuscher til at tegne på vinduerne, så pludselig lignede vores bus mere en tourbus. Vores gruppe bestod af 21 mennesker og vores guide. Der var 7 brasilianere, 8 asiatere og så var vi 6 europæere, og siden brasilianerne var afsted sammen og ligeledes asiaterne, endte os europæere med at hænge ud sammen. Men alle sammen var så søde, desværre gjorde sprogbarriererne bare opdelingen endnu mere relevant, men vi forsøgte så godt som muligt at snakke sammen alle sammen. Omkring middagstid kom vi ud til Kings Canyon, hvor vi havde en tre timers hike foran os. Denne hike startede med en bestigning af "Heartattack Hill", en meget stejl bakke som smart nok er placeret i starten af ruten, således at hvis man ikke kan bestige denne stigning, så kan man altså heller ikke fortsætte på resten af ruten. Men vi besteg denne stigning uden problemer og kom op på klippen, hvor vi havde en tre timers hike foran os. Så snart vi kom på toppen kunne vi, da vi vendte os om, nyde en helt fantastisk udsigt. Hiken tog os på en rundtur rundt ovenpå klippen rundt om Kings Canyon, og hvilken tur! Der var så smukt, specielt med kontrasten mellem en lille smule grønne træer, den blåhimmel og den røde klippe og jord, og det var bare endnu en stor kontrast fra hvad vi kom fra oppe i Broome og Darwin.
Ruten var ret ujævn eftersom vi vandrede ovenpå klipperne, og det var hele tiden op og ned, så ved enden af vandreturen var vi alle sammen ret brugte, og mit knæ var godt ømt. Da vi kom ned igen, kørte vi videre mod Curtain Springs, hvor vi købte noget alkohol, og så kørte vi ud til vores bush camp, hvor vi skulle tilbringe natten. Her var der intet andet end et lille skur med et toilet over et hul i jorden og en bålplads. Første punkt på dagsordenen var at fåtændt et bål op, så vi samlede nogle små træstykker sammen, og da jeg trådte hen til bålstedet for at smide disse på bålet, trådte jeg lige igennem ned til de gløder, som stadig var tændte under sandet. Jeg mærkede, at min fod føltes som om den brændte, så jeg rykkede dem op og sparkede min sko af, mens jeg hoppede rundt som en lalleglad idiot. Heldigvis brændte jeg ikke min fod, men min sko er desværre brændt. Men hey, så længe den får mig hjem til Danmark, så har den også gjort det godt! Men vi fik lavet vores bål, og vi fik lavet aftensmad, lækker chili con carne med australsk brød, kaldet damper, hvilket kunne varme os op en smule. For selv om vi er i Australien er det altså stadig vinter her, og specielt i The Red Centre, hvor der i løbet af dagen blev i mellem 22 og 24 grader, mens der om natten var helt ned til mellem -2 og 1 grader. Så nætterne var ret kolde! Men hold nu op, hvor var det en fantastisk oplevelse! Da det blev tid til at krybe i soveposerne, krøb vi i vores soveposer, samt vores swags (egentlig en stor lærredssovepose, som man sover i på en tynd madras, hvormed man har noget at ligge på, samtidig med at man holdes en smule varm) under en helt fantastisk stjernehimmel. Tirsdag morgen vækkede Myles os klokken 5, hvorefter vi havde en time til at pakke vores swags og soveposer sammen, samt spise vores morgenmad, inden vi kørte videre til vores nye camp site i Yulanda. Her havde vi en halv time til at vaske os og skifte tøj, inden vi satte kursen mod dagens hike, nemlig Kata Tjuta. Her var dagens vandretur på lige godt tre timer alt i alt, hvor vi gjorde vores vej til Valley of the Winds. Dog tog vi to ruter; gruppen tog den lange vej på lidt over 7 kilometer, hvor de afsluttede med endnu en stigning a la "Heartattack Hill", hvorimod Myles tog en "lettere" vej på godt 5 kilometer, hvor jeg gik med eftersom mit knæ stadig gjorde ondt. Vi mødtes med gruppen i Valley of the Winds, hvor vi tog et par billeder, og derefter satte kursen tilbage mod bussen. Herfra kørte vi videre til et look-out med udsigt over Kata Tjuta, hvor vi spiste vores frokost, inden vi kørte videre til endnu et look-out, hvor vi havde en fantastisk udsigt over Kata Tjuta og Uluru. Eftermiddagen brugte vi på lidt tid i Uluru Culture Center, hvor vi lærte mere om aboriginals, deres historie og kultur. Derefter tog Myles os med på Mala gåturen, hvor vi så nogle af de aboriginals klippemalerier, samt lærte endnu mere om deres kultur, blandt andet gennem deres myter. Da vi afsluttede gåturen, kørte vi ud til et look-out, hvor vi så solnedgangen over Uluru, mens vi spiste vores aftensmad, en lækker kyllinge stir-fry, som Myles tilberedte, mens vi tog billeder af Uluru. Solnedgangen var helt fantastisk, vi så hvordan stenen skiftede farve i takt med at solen gik ned. Efter solnedgangen tog vi ud til vores camp site, hvor vi havde mulighed for at tage et bad og hygge omkring bålet, inden vi igen krøb i vores soveposer og swags under en fantastisk stjernehimmel. Onsdag morgen vækkede Myles os klokken 6, så vi kunne pakke vores ting sammen, inden vi satte kursen ud mod Uluru, hvor vi så solopgangen over stenen, mens vi spiste vores morgenmad. Her streamede vi også VM semifinalen mellem Brasilien og Tyskland, hvor vores ene tysker jublede, da Tyskland vandt 7-1 over Brasilien. Sjovt nok var dette også det antal brasilianere og tyskere, vi havde på turen, hvilket var ret komisk. Efter morgenmaden kørte vi hen til Uluru, hvor vi gik den 9 kilometers Base-walk rundt om Uluru, hvilket var en helt speciel oplevelse. Da vi kom tilbage til bussen var det desværre allerede tid til at køre tilbage til Alice Springs, dog med et stop på en kamelfarm undervejs. Alle de fantastiske oplevelser, den smukke natur, de lækre hikes, de søde mennesker, en fantastisk guide og alt i alt tre helt fantastiske dage har helt igennem været en af de mest fantastiske oplevelser, jeg har haft her i Australien! Onsdag aften mødtes vi på en lokal bar med nogle af de andre fra gruppen, samt Myles, hvor vi spiste aftensmad og fik et par drinks, inden vi satte kursen mod vores hostel for at gå i seng efter et par hårde, men fantastiske dage. I dag måtte jeg så sige farvel til min søde rejsepartner, Emmy, da hun hoppede på toget til Adelaide, mens jeg fløj ud til Melbourne. Jeg forstår slet ikke, at der nu kun er to uger til, at jeg er hjemme igen, men jeg nyder hvert eneste minut jeg har i Australien.
Tak fordi I følger med, og jeg håber, at I alle sammen har det rigtig godt! Vi ses snart!