Jeg er nu tilbage i Sydney, nærmere bestemt Quakers Hill hos Jane, Jacob og deres søn Oscar.
De sidste dage på farmen gik godt, og jeg fik min løn! Mandag kørte moderen og børnene mig ind til Moree, hvor jeg skulle med bussen mod Grafton. Turen gik dog ikke helt problemfrit - vi kom lidt for sent afsted hjemmefra, så Karen havde en god fart på, da vi pludselig mødte en politibil i modkørende vejbane, hvilket resulterede i en scene som taget ud af en amerikansk film; lysene blev tændt, sirene lød, bilen blev vendt rundt og vi holdt ind til siden, hvorefter hun kunne modtage en bøde på $425 (svarende til cirka 2200 kroner). Det kan bare på ingen måder betale sig at køre for hurtigt hernede - det er SÅ dyrt!
Nå, men vi kommer afsted mod Moree, da vi så møder omkring 2-300 køer på "stock route". Eftersom det er meget lang tid siden vi har fået regn hernede, kan landmændene se frem til en dårlig høst, men samtidig er der heller ikke nok føde til deres kvæg. Det er til tilfælde som disse, hvor man har oprette disse såkaldte "stock routes"; landområder langs vejen, hvor landmændene kan føre deres kvæg ud og græsse. Det er nu bare en ret speciel oplevelse at køre i en bil mellem 2-300 kvæg. Karen lod mig stå på forsædet med overkroppen ud af tagvinduet i bilen og filme, så jeg har uploadet en film fra det.

Vi nåede bussen, og jeg påbegyndte min 19-timers rejse tilbage mod Sydney. Busturen til Grafton tog 5 timer, hvorefter jeg havde 4 timers ventetid i Grafton. Længe leve McDonalds (også kendt som Maccas hernede)! Derefter hoppede jeg på toget mod Sydney som tog 10 timer, så jeg ankom til Sydney tirsdag morgen klokken 7, hvorefter jeg hoppede på et tog til Quakers, hvor Jane og Oscar hentede mig. Eller det gjorde de i hvert fald efter jeg havde været i kontakt med Jacob; Jane og Oscar har været i Danmark indtil en uge inden denne tirsdag, og har derfor været ramt af jetlag. Dette betød at de stadig sov, da jeg var på Quakers Hill station, så Jacob fik deres nabo over og banke dem op. MEN efter meget stress og forvirring fandt vi hinanden.

Jane og Jacob har været så fantastiske at åbne deres hjem for mig, så her er jeg stadig! Jeg nyder at falde til i Sydney, at lære en masse ting om Australien, om hverdagen her, om livet i Sydney og at se en hel masse fede ting.
Onsdag pakkede Jane, Oscar og jeg picnic kurven og tog til Olympic City, hvor vi spiste frokost i Bicentennial Park, hvorefter vi lejede cykler og brugte eftermiddagen på at cykle gennem Olympic City. Hele Olympic City blev bygget til OL i 2000, så det var ret sjovt at se den her kæmpe "by" i Sydney, som blev bygget ene og alene for at kunne huse OL, atleterne og alle de besøgende. Hele byen har kostet 690 millioner australske dollars at bygge!
På hjemturen kørte vi omkring IKEA for at købe dej-blanding til rugbrød, mhm! Selvom jeg er på den anden side af jordkloden kan jeg stadig få rugbrød!

Fredag tog jeg med Jane og Oscar på marked, og lørdag tog vi alle fire til Wombeyan Caves, som ligger cirka tre timers kørsel syd for Sydney. Wombeyan Caves er en samling af drypstenshuler, og omkring hulerne er der et stort naturreservat, hvori der lever vildtlevende kænguruer, wombats og truede fuglearter. Australien har i den grad en barbecue-kultur; i mange offentlige parker og strande er der grills til fri afbenyttelse. Her mødes mange familier og vennegrupper, griller og hygger sig sammen. Dette skulle Jane og Jacob jo også vise mig, så vi grillede vores frokost på en grill ved hulerne, hvorefter vi spiste i den vilde natur. Mens vi sad og spiste fik vi da også uventet besøg af en varan, som kom kravlende hen over græsplænen.

Efter frokosten gik Jane og jeg op til en af hulerne, "Fig Tree Cave", som er en 400 meter lang drypstenshule. Det var bare så smukt! Man gik lidt med en følelse af at miste åndedrættet hele tiden, samtidig med at vi egentlig endte med at gå og hviske hele tiden.

Da vi kom ud fra hulen, hoppede der kænguruer rundt på pladsen foran os. Derefter gik vi på bushwalk sammen med Jacob og Oscar for at se et vandfald og en marmor udskæring i det samme område. Naturen i området var bare så utrolig smuk, og det var helt vildt at opleve dyrene så tæt på. Eksempelvis oplevede vi, at vi kunne komme så tæt som to meter på kænguruerne.

I går, mandag, var jeg til jobsamtale i Sydney. Jobbet bestod egentlig i at stemme mellem 60-80 dørklokker mandag til lørdag mellem 12 og 18 med henblik på at få folk til at købe solceller. De havde i annoncen lovet et sted at bo, men det var der åbenbart ikke alligevel. Lønnen var $420, men så alt efter hvor mange man får til at købe produktet så får man så yderligere bonus. Jeg valgte at sige nej tak til jobbet. Jeg havde egentlig tænkt at det var okay hvis det var et lorte job, hvis man så fik noget socialt med de andre, fordi man boede sammen. Men det var der ikke, og generelt foregik det meste af jobbet på egen hånd, hvorved jeg ville miste det sociale aspekt. I og med at jeg ville være afsted hele eftermiddagen til ud på aftenen ville jeg også afskærpe mig fra andre sociale muligheder, ligesom at jeg ikke har mulighed for at tage nogle steder hen i weekenderne, fordi jeg kun har fri søndag. Så nu leder jeg bare videre!

I dag har Jane, Oscar og jeg været i Dee Why, en af de mange forstæder til Sydney, hvor vi besøgte den royale danske bager og købte "danske" kager, hvorefter vi gik på stranden og spiste dem. I dag har det blæst helt vildt hernede, hvilket, kombineret med manglen på regn, betyder større risiko for skovbrande, og det endte også med at der blev skovbrand et sted her i Sydney.

Vi er jo lige gået ind i den anden måned af foråret her i Australien, og vi har i denne uge haft mellem 20 og 30 grader. For et par dage siden havde vi den varmeste forårsdag i mange år! Det er lidt mærkeligt at tænke på, at jeg hjemme i Danmark ville have fundet mine lange bukser, tykke trøjer og store tørklæder frem nu, men her er shorts og en top nærmest for varmt. Puha, gad vide hvordan sommeren bliver!

Jeg har indtil videre ikke haft den store tid eller mulighed for at skype, og de tre gange, det har kunne lade sig gøre, har været reserveret til mine forældre, søskende, nevø og niece! Så hvis du føler dig snydt, så kan jeg berolige dig med, at jeg (forhåbentlig) snart får lidt mere tid!