Ti dage går hurtigt, når man har travlt! Jeg vil prøve at få jer opdateret så godt som muligt

Efter Katoomba tog jeg til Austinmer, en lille by udenfor Wollongong, hvor jeg besøgte Barbara og Steven Kennard. Barbara var i 1977 udvekslingsstudent i Danmark, hvor hun boede et år i Vrå. Da Steven og hun besøgte Danmark, og i den sammenhæng Vrå, i foråret, inviterede de mig til at komme og bo hos dem, når jeg havde tid og mulighed i løbet af mit år "down-under". De har tre børn; Michael på 21 år, Genevieve på 19 år og Johanna på 17 år.
Jeg boede hos dem i to dage, hvor jeg i mellemtiden fik mit første arbejde.

Min ansættelse resulterede i at jeg torsdag den 12. september tidlig morgen satte mig i toget mod Sydney, hvor jeg skiftede til toget mod Moree. To togture på sammenlagt ti timer! Langt om længe nåede jeg Moree, hvor Karen, moderen, havde bestilt et værelse på et hotel til mig. Fredag morgen hentede hun mig så, hvorefter jeg fik handlet ind og udforsket byen, inden vi satte kursen mod deres hjem omkring 50 kilometer fra Mungindi; en køretur på 2 timer fra Moree. Velkommen til outbacken i Australien!

Jeg blev præsenteret for familien, som består af forældrene Phil og Karen, samt deres tre børn; Teddy, Emily og Max. Ideen var så, at jeg, som backpacker, skulle bo alene i et hus/skurvogn 5 minutters gang fra hovedhuset. Realiteten blev dog en anden, da jeg ret hurtigt fandt ud af, at det skræmte mig lidt for meget. Så, selvom min ansættelse egentlig er på to måneder, ender den med at blive afsluttet ret hurtigt.
Heldigvis er familien rigtig søde omkring det, selvfølgelig er de skuffede over at have investeret både tid og penge i en ansat, som så ikke kunne fuldføre opgaven, men de er meget forstående overfor min frygt, og de lader mig derfor sove i et gæsteværelse i hovedhuset (deres hus), indtil mandag morgen hvor de kører mig tilbage til toget i Moree.

Da jeg alligevel er her i lidt over en uge, arbejder jeg selvfølgelig alligevel, så jeg tjener stadig nogle penge - heldigvis! Da jeg rejste fra Danmark var en af mine mål, at jeg ville lære mig selv og mine personlige grænser bedre at kende, og det er jeg overbevist om, at dette ophold, om ikke andet, har hjulpet mig til. Derudover har det også givet mig nogle ret sjove oplevelser!

MUNGINDI HAR LÆRT MIG, AT:

• Man kommer langt, hvis man kan betjene en pistol. Da jeg skulle gøre huset på en af parrets andre seks farme rent, spurgte Phil mig; "Nå, men kan du betjene en pistol? Det er bare ret handy, hvis nu der skulle have gemt sig en slange et sted i huset!"
• Hvis man bliver bidt af en slange er det essentielt, at du kan holde hovedet koldt; først og fremmest handler det om ikke at røre sig for meget, da giften i så fald vil spredes hurtigere. Dog bliver du, hvis du er alene, nødt til at bevæge dig, da du skal skaffe hjælp - bare håb, at du ikke er alt for langt fra civilisation og mobilsignal… Derudover handler det om at binde noget stramt omkring legemet hvori du er blevet bidt, for at forsøge at forhindre giften i at spredes. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du forsøger at kigge på slangen; hvilken farve er den, hvilken form er den og så videre. Disse informationer skal man nemlig kunne videregive til sygehuset, så de ved hvilken slags slange der er tale om, og dermed hvilken modgift der skal bruges.
• Regn er godt … og skidt! Regn er, som de fleste ved, godt for alle landbrug, MEN når man bor 50 kilometer fra den nærmeste by og alle ens veje er "dirt-roads", så kommer man ud og køre en god omgang markræs.
• Vær beredt! Farmen er selvforsynende med vand, hvilket betyder at, i tilfælde af blackouts, som forekommer jævnligt, gælder det om at skabe sig et lager af vand, da der ikke længere er vand i hanen. Disse blackouts kommer ud af det blå, og vi havde et den anden aften, som varede helt indtil næste formiddag. Vi havde heldigvis lige lavet aftensmaden færdig, da alt bliver sort. Heldigvis kunne spejderen (læs: jeg) fiske to lommelygter op af tasken og redde aftenen!
  
  
  Som sagt rejser jeg tilbage til Sydney på mandag, og så tager jeg højst sandsynligt et par overnatninger hos Jane og Jacob, hvor jeg lige lægger en plan for hvad der så skal ske.
  Jeg håber, at I alle sammen har det godt!