Samme aften som vi skrev sidste indlaeg, hoerte vi ved et tilfaelde at ture til Whitsunday muligvis blev aflyst pga cyklonen Ului. vi gik dog stadig i seng med forhaabning om, at vi ville komme afsted. Det haab blev dog slukket den foelgende morgen, hvor vi fik beskeden om, at vi tidligst ville komme ud at sejle fire dage senere, d. 22. Det betoed, at vi den naeste dag begyndte at forberede os paa vores foerste moede med en cyklon. Vi fik koebt mad og drikke til de efterfoelgende dage, og en lommelygte, som skulle vise sig at blive brugbar. Stroemmen gik nemlig tidligt paa aftenen. Vi sov heldigvis gennem det meste af natten og vaagnede da heller ikke op til hverken oversvoemmelse paa vaerelset eller knuste ruder, som vi havde frygtet. Tilgengaeld var det ikke svaert at faa oeje paa eftervirkningerne af cyklonen, da vi gik en tur udenfor - en masse nedfaldne grene, vaeltede traer, oedelagte vejskilte, en smadret bilrude og et temmelig smadret skib, der var braget ind i en klippevaeg.

Pga stroemafbrydelsen kunne vi ikke blive registreret til sejlturen d. 22., hvilket gjorde, at vi begyndte at planlaegge vores videre faerden. Stroemafbrydelsen gjorde ogsaa, at byen doede helt hen og kun faa steder tilboed salg af mad. Paa trods havde vi en rigtig hyggelig aften med stearinlys, musik og en masse snakken.
Med hjaelp hjemmefra fik vi booket bus til Hervey Bay den efterfoelgende dag. Bedst som vi troede det hele klappede, ramte et ordentlig skybrud os ved busstoppestedet - vi havde da ikke hoert tale om endnu en cyklon? Som en pige ganske rigtig formulerede det, var det ikke Whitsunday men WETsunday.

Som I kan hoere har det vaeret en lidt uheldig og forvirrende uge i Airlie Beach, men 'what doesn't kill us, only makes us stronger'.
Vi er selvfoelgelig meget aergelige over at misse Whitsunday, men nu ser vi meget frem til Hervey Bay og Fraser Island :)